Jeg er jo Bridget Jones #527
1. Efter ni måneder med 2022 har min hjerne besluttet sig for, at det ikke er 2022, det er 2002. I hvert fald er det det, jeg bliver ved med at skrive, når jeg bliver bedt om at skrive årstal for tiden.
2. Havde en crappy dag, og da jeg skulle købe ind, besluttede jeg mig for, at jeg måtte købe lige det, jeg allerhelst ville have til aftensmad. Det viste sig at være rugbrød med leverpostej. Nårh ja, det behøver vel ikke altid være fancy.
3. Min Fakta er blevet til en Coop 365discount (super mundret navn, i øvrigt), og det i sig selv er jeg ikke imod. Den nye butik er rigtig fin. Men i Fakta havde de rosinboller i bakeoff-sortimentet, og den nye har kun te-boller, og jeg er ikke glad!
4. I den forgangne uge lykkedes det mig at forstrække mit ene baglår. I søvne.
5. …Og da jeg vågnede, lugtede der helt afsindigt meget af hvidløg i min lejlighed. Ikke hvidløg, der tilhørte mig, forstås. Der må være en nabo, der har cravet tzatziki klokken otte om morgenen.
6. Hørte den umiskendelige lyd af Herbert, der smadrede noget inde i stuen. Men da jeg gik ind for at se, hvad det var, var der ikke noget. Stor forvirring. Har stadig ikke løst mysteriet.
7. Der er to uger, til jeg tager til USA, og den eneste aktivitet, jeg pt har planlagt med 100% sikkerhed, er, at jeg skal sejle med en ferry boat i Seattle. Fordi Grey’s Anatomy.
8. Har i øvrigt tilbragt den sidste uge med at modstå trangen til at se sæsonens første julefilm. Det er kun september, og hvis man går i gang for tidligt, kan det særlige ved julen godt lidt gå af, synes jeg. Men jeg tripper for at gå i gang!
9. …Så i stedet er jeg startet på endnu en teenage-serie, og jeg har konkluderet, at de til dels stadig må være tiltalende, fordi alle karakterne jo reelt lever en slags voksenliv og i øvrigt bliver spillet af skuespillere på 25+.
10. Det her er topmålet af first world problems, hvis det overhovedet kan kaldes et problem, men jeg kom til at træde en rulle toiletpapir helt flad, og nu kan jeg ikke få rullen ordentligt rund igen, så den “hakker” ligesom i det, når jeg tager af den, og det irriterer mig markant mere, end det på nogen måde burde.
Mathilde
McDreamy med moustache?! Who? Where? When? 😅
MiriamsBlok
Jeg er ret sikker på, at klippet er fra Grey’s, men måske snyder gif-kvaliteten lidt. Jeg tror bare, der er tale om lidt stubbe. 😀
Christina
Jeg er så meget med på julefilm snart! Al den her snak om stigende priser giver mig lyst til julefilm, tæpper og chokoladekalendere.
MiriamsBlok
Jeg venter i hvert fald en måned, tror jeg. 😀
H
Hvilken serie?
MiriamsBlok
Heartbreak High!
Nadia
Oh den er god,.,. forelskede mig helt vildt i Simon Baker (Danny tror jeg han hed i serien), han er i øvrigt ret lækker i “The Mentalist” på HBOMax.
*dreamy forelskede øjne her*
MiriamsBlok
Nej nej, det er ikke den fra 1996. Der er kommet en ny fra dette år! Ved faktisk ikke, om den har noget med den anden at gøre, om det er en slags remake eller noget. 😀
Nadia
Ser først din svar nu… Ahm… det er da en australsk serie ikke?
Hvis den nye også er australsk, må det da være en remake? Må lige se den så?
Hvor sagde du den kunne streames?
MiriamsBlok
Jo, det er det nemlig! Spørgsmålet er, om der er mere end bare titlen, de har til fælles. Den ligger på Netflix. 😀
Tania
Uh, jeg har svært ved de der 365 butikker. Min oplevelse har indtil nu været: en rodet butik, ingen service og mange ting fandt jeg billigere andet sted.
Jeg holder lige en pause med at handle der.
Ih, hvor jeg glæder mig til du skal til USA.😀
MiriamsBlok
Jeg har faktisk været glad for min. Men jeg oplever den nok ikke voldsomt anderledes fra Fakta. 😀
Stinne
Er helt med på dir First World problem – sker herhjemme langt mere end det burde, er dybt frustreret hver gang. 🙄
MiriamsBlok
Hver gang! 😀
Helene
Haha – den der flade toiletpapirsrulle er standard hjemme hos os, her er det bare med vilje, sådan at ivrige børn ikke lige får rullet 50 meter papir af rullen hver gang de trækker i den. It works (og kan egentlig godt sætte mig ind i at det må være utrolig irriterende hvis man IKKE har brug for at den stopper hele tiden!)
MiriamsBlok
Okay, I see your point! 😀
Majbritt
September er slut liiige om lidt, og min Meny er allerede begyndt at reklamere for deres julefrokost, hvilket inkluderer små julemænd i butikken – så jeg føler, at det kalder på årets første julefilm meget snart 😄
MiriamsBlok
Jeg er nødt til at vente. Ellers er bliver det simpelthen lidt for u-specielt for mig, du ved?
Rikke
Så skal du også forbi hospitalet! Du kan ikke tage til Seattle uden at besøge hospitalet! Brw, jeg er ved sæson 12 og har lige grædt over McDreamy, fordi… ja.
It’s a beautiful day to save lives.
God tur!
MiriamsBlok
Jeg er bange for, at de bygninger faktisk ligger i Californien, hvor serien er filmet. :-/
Anonym
Jeg troede, du have forskrækket dit baglår 🤣
MiriamsBlok
Hahaha, det har jeg dog ikke prøvet! 😀
Tina
Hvilken serie?? Hvilken?? Jeg har nemlig allerede tygget mit igennem 2 julefilm og kan mærke, at jeg skal gemme magien lidt…
MiriamsBlok
Heartbreak High! Den er go’!
Tine
Færgeturerne i Seattle er så skønne! Jeg var selv i Bainbridge, det var et hyggeligt sted, og en flot sejltur. Men det er jeg sikker på, at langt de fleste sejlture er 😊
MiriamsBlok
Det satser jeg på! Det skal i hvert fald prøves!
Line
Teenage serie? Jeg mangler noget at koble af til!!
MiriamsBlok
Heartbreak High! Jeg kan lide den!
Anni
For 🤬 efter at have læst den første har jeg været ved at skrive 2021 hver gang jeg har skrevet under på arbejdet 🤪 og det er så sådan ca 20 gange i løbet af idag, og med et job hvor korrekt dato er lidt (meget) vigtigt 😝
MiriamsBlok
Og når man endelig vænner sig til det, skifter året igen!
Maria
Kan ikke huske om jeg allerede har anbefalet den, men “Heartstopper” på Netflix er noget af det sødeste! Og en teenserie hvor det rent faktisk er teenagere der spiller teenagere!
MiriamsBlok
Enig, den var super fin!
Randi
Hvad med et indlæg med anbefalinger til julefilm man kan streame og hvor man finder dem?
MiriamsBlok
Jeg lavede et indlæg med mine favorit-julefilm i 2019. 🙂 https://miriamsblok.dk/2019/12/21/mine-favorit-julefilm/
Man kan altid tjekke PlayPilot for at se, hvor noget kan findes, det er den bedste app!