Jeg er jo Bridget Jones #526
1. De de to forgangne Bridgets har jeg berettet, at jeg har spist for mange Discovery-æbler og fået ondt i maven. Det har ikke været et problem i denne uge, hvor alle Discovery-æblerne i butikkerne har været helt triste og bløde at se på. Sprødheden er jo det allervigtigste ved et æble, not cool!
2. Internetkatten Thurston Waffles er gået bort, og jeg græd. Fordi det er sådan et menneske, jeg er.
3. Som nogen nok vil vide, er der i den af mine vennegrupper, der hedder “Dillerbanden”, to kæmpestore dildoer, der går på omgang mellem os som en slags hadegave. Well, jeg har haft dem temmelig længe nu, og jeg er efterhånden virkelig træt af at skulle flytte rundt på dem, hver gang jeg skal filme noget, så jeg ikke kommer til at gentage succesen med dengang, de stod og gjorde væsen af sig under en try-out. (Kunden tog det heldigvis pænt!)
4. Der er et spejl ude på min badeværelse, der ikke som sådan er naglet til væggen, og nu har det – efter 12 år – besluttet sig for, at det faktisk bare rigtigt gerne vil hænge lidt skævt.
5. …Eller måske har det altid hængt skævt, og det er først nu, jeg opdager det?!
6. Drømte forleden, at jeg var prinsessen på ærten, bortset fra at jeg godt kunne mærke ærten, og da jeg vågnede, lå jeg oven på mine høretelefoner.
7. Den anden dag havde jeg kæmpestor optur over, at den agurk, jeg havde købt, næsten ingen kerner havde. Det var meget et af de der øjeblikke, hvor jeg måtte erkende, at jeg er blevet lige voksen nok.
8. Gik i full on panik forleden, da jeg på mit stuegulv spottede, hvad der grangiveligt lignede pletter af blod flere steder. Undersøgte Herberts poter helt latterligt grundigt, og der var ikke spor af noget som helst. Så undersøgte jeg mine egne fødder; heller intet. Så gik det op for mig, at “blodet” måske så lige lilla nok ud til at være blod. Men jeg fandt aldrig ud af, hvad det reelt var.
9. Når man ser en film, hvor der bliver brudt ind, fordi nogen har glemt at låse døren, og nu tjekker sin egen hoveddør et par gange i timen.
10. Smadrede min lilletå ind i et bordben, og mens jeg bandede og svovlede, tænkte jeg, at nogen jo virkelig burde opfinde strømper, der var forstærkede i tæerne, så man ikke gjorde sådan noget. Så kom jeg i tanke om, at sko er en ting.
Ninna
Jeg ville være blevet SÅ skuffet over den agurk😂
MiriamsBlok
Haha, der er meget delte meninger på området! 😀
K
Selvom sko er en ting, ville der efter min mening stadig være marked for forstærkede strømper! Jeg gider ikke have sko på indendørs, det er ligesom en af pointerne ved at være inde 😉
MiriamsBlok
Men hvordan forstærker man tæerne uden at forstærke resten af strømpen, i.e. lave det til en sko?
Anne
Hvil i fred Waffels .
Jeg fik også en kæmpe klump i halsen
MiriamsBlok
May he shrimp in heaven.
Mia N
Jeg har brugt alt for lang tid nu på at forestille mig, hvordan en agurk uden kerner ser ud.
MiriamsBlok
Ikke uden, bare ikke med så mange! Diameteren på kernerne kan variere helt enormt, og jeg fjerner altid kernerne, og hvis de fylder det meste af agurken, så er der næsten ikke noget agurk tilbage! 😀
Hope
Uh en fantastisk agurk
MiriamsBlok
JA!
Yasmin
Nummer 9 kender jeg alt for godt. Det blandet med der engang var en kvinde der prøvede at komme ind og rev og bankede manisk på døren. Lang historie kort, hun påstod hendes mand ville dræbe hende og jeg endte med at lukke hende ind og ringe til politiet. Det viste sig hun var psykisk syg. However, angsten og lyden af døren sidder stadig i mig så tjekker altid en million gange.
MiriamsBlok
Fuck, det lyder også vildt!
Cecilie
Men… kunne prinsessen ikke også godt mærke ærten? 🤔😂
MiriamsBlok
For helvede, det er sgu da hele pointe i historien! 😀
Line
Det betyder jo bare, at du er en rigtig prinsesse! 🤩👸
MiriamsBlok
Du siger noget!! 😀