Altså, snerten af en krise kan jeg nok ikke løbe fra…
Jeg havde fødselsdag i går, og selvom det ikke er noget, der giver mig voldsom eksistentiel krise, så ville det også være løgn at sige, at jeg slet ingen krise har. Det, jeg har bemærket, er imidlertid, at den meget rammende kan beskrives mere som ekstern end intern. For på mange måder er jeg egentlig ret godt tilfreds med mit liv. Og selvom vi som samfund er ved at bevæge os et sted hen, hvor der bliver givet mere plads til, at man lever det liv, man har lyst til at leve, så er der stadig visse forestillinger om, hvad det er for en type liv, man skal have som 36-årig.
Jeg får stadig jævnligt kommentarer omkring børn. At jeg skal se at komme i gang, for jeg har jo ikke for evigt. Og jeg bliver stadig mestendels mødt med overraskelse, når jeg siger, at det ikke er noget, jeg har planer om nogensinde skal ske. I de værste tilfælde udvikler det sig til en diskussion, hvor jeg skal forsvare, hvorfor jeg har det sådan, for det må jo tydeligvis være noget, jeg ikke har forstået ved meningen med tilværelsen. Folk bliver bekymrede på mine vegne. Hvad nu, hvis jeg skifter mening, og det er for sent? Og det er selvfølgelig gode intentioner, men det kan også føles lidt bedrevidende eller sågar nedladende. Der bliver sjældent overvejet, at der måske kan findes mennesker, som ikke skifter mening, og som faktisk lever ganske dejlige liv ikke på trods af at have truffet den beslutning, men på grund af det. Fordi det er det, der matcher bedst med det liv, de har lyst til at leve.
I samme dur er der det der med at være single. Og den bliver mere kompliceret for mig, fordi jeg i teorien tænker, det måske kunne være meget nice at opleve kærligheden igen. Nogle dage. Andre dage kan jeg knap nok overskue at være mig selv, mit lortehelbred og mine traumer, og tanken om også at skulle rumme en kæreste giver mig lyst til at slette Tinder permanent. Men om jeg befinder mig på den ene dag eller den anden dag, så er de medlidende blikke altid frustrerende. Vores samfund er på mange måder indrettet efter tosomhed. Jeg oplever ofte at blive set som ufuldstændig, fordi jeg ikke er i et forhold. Det antages, at jeg render rundt og er på konstant jagt efter en bedre halvdel. For man kan vel ikke være glad uden en partner? I realiteten føler jeg mig ganske hel på egen hånd. Hvis jeg skal have en kæreste, skal det ikke være for at fuldende mit liv, men som en bonus oven i alt det andet, jeg allerede har og holder meget af.
Det ville være nemt bare at råbe, at man skal give fuck for, hvad andre mennesker tænker, og det ville da også være ideelt, hvis man kunne det. Men det kan jeg bare ikke altid. Især ikke når det kommer ind fra nærmest alle sider. Der er noget ved at blive set som forkert, der går imod det der ur-menneske-behov for at være en del af flokken. Jeg vil gerne være god nok, som jeg er, og ikke set som værende i en semi-permanent vente-tilstand, mens jeg arbejder mig hen imod den tilværelse, samfundet har besluttet sig for matcher min alder. For på mange måder tænker jeg aldrig, jeg når derhen.
Jeg er glad for, der er udvikling på området, for det synes jeg virkelig, der er. Især blandt de yngre generationer er der en åbenhed over for at respektere, at folk er forskellige, og en persons syns på det gode liv deles ikke nødvendigvis deles af en anden. Det bliver kun bedre. Og det varmer jeg mig lidt ved hvert år, når fødselsdagskrisen kradser en smule og forkerthedsfølelsen forstærkes. Vi er på vej i den rigtige retning, og der er der heldigvis plads til alle mulige forskelligheder. Inklusiv min.
Majken
Et andet aspekt af: ‘du fortryder hvis ikke du får børn’ er, at for nogen af os har det bare ikke været helt så let. Og når konsensus er, at det at få børn er det ultimative lykke mål, så er det svært at overhovedet underholde tanken om, at man måske også kan få et dejligt liv uden børn når først ‘storken er fløjet forbi’ en million gange. Nogle folk smadrer deres kroppe, mentale helbred og parforhold for at få børn og måske hvis vi som samfund var mere enige om at der også er virkelig meget smukt ved et børnefrit liv, så ville det være bare en my lettere at sige stop, imens (fertilitets) legen stadig er god. Måske. Og måske vi så i øvrigt skal stoppe med at blande os så meget i hinandens valg. Bare fordi nogen synes Ben & Jerry’s er topmålet indenfor is, så er der jo også andre som er mere til en plain vanille. Men derfor kan vi jo godt tage en kugle i solen sammen alligevel. Og tillykke med fødselsdagen i øvrigt!
MiriamsBlok
Ja, det kan jeg forestille mig heller ikke er sjovt. Det er jo en anden ting ved at snakke så meget om, at det er vigtigt at få børn. Man kan komme til at træde i noget meget ømt.
Randi
40 lader til at være det magiske tal, der stopper spørgsmål om børn.
“Nu må I altså skynde jer med nummer to” og lignende plager fra aldrende familiemedlemmer er forstummet efter, jeg blev 40. Det klager jeg ikke over!
MiriamsBlok
Jamen så er der da noget at se frem til! 😀
Heidi
Min største fødselsdagskris… vR ikke da jeg fyldte 40 eller45. Men min 37 års fødselsdag var ikkeen go periode for mig. Fuck for jwg følte mig gammel og bange for at være gået glip af noget.
Da jwg blwv skilt for 5 år siden var det med troen om jeg ikke skulle ha en kæreste igen. Nu sidder jeg så med en kæreste. Men har inkeskrevet i et forhold på fb. Min mor er ved at dø overdet. Hvorfor skal alleikke videdet. Jegtroe det for hende grunder i den der hvad tænker andre dog ikke… jeg prøver at lægge den del bag mig. For det er jo mest vigtigt hvad jeg selv tænker.
MiriamsBlok
Der er underligt meget prestige i at være i et forhold. Eller måske bare mangel på det ikke at være det. Det er sgu lidt underligt.
Marie
Endnu et tilykke med dagen herfra! 🇩🇰 Yai for dig! Og fucking yai for at vi er forskellige! For hvor ville livet være kedeligt, hvis vi allesammen var ens!
MiriamsBlok
Ja, det ville altså være lidt trist!
Rikke
Så enig
MiriamsBlok
Der er gudskelov en del, der er enige med os!
Mette
I hear you!
MiriamsBlok
Tak!
Rutsje
Jeg kunne ha’ svoret, at du har fødselsdag den 19., men tænker, du har mere styr på det end mig 🤣
MiriamsBlok
Hahaha, ja, det har i hvert fald været d. 20. indtil nu! 😀
Stine
Jeg er singlekvinde på 30 er er ret uafklaret om det med børn men har det helt på samme måde som sig i forhold til en kæreste. Jeg har købt mit eget hus og fået en kat og føler på mange måder jeg har gennemført livet.
Jeg bliver ofte tiltalt “jer” når jeg køber større ting, som om jeg skal have tilladelse af “manden”. Normalt kommenterer jeg ikke på det, men jeg kunne simpelthen ikke lade være da min bankrådgiver ringede for at tale om omlægning af “vores” boliglån den anden dag. Nej Karsten, det faktisk kun MIT boliglån! Det kan du sgu da se af mine oplysninger. Jeg ville ønske at det gik lidt hurtigere med at få normaliseret singletilværelsen.
MiriamsBlok
Da jeg skulle købe pensionsopsparing, fik jeg også lige en “det kan du jo nå endnu”-kommentar af sælgeren. Ikke såååå fedt.
Marlene H
Tillykke med fødselsdagen 🇩🇰🇩🇰.
Håber du havde en god dag, og blev fejret som en fødselar bør fejres
MiriamsBlok
Tak! Det gjorde jeg helt bestemt!
Stine
Ja tak til forskellige måder at leve sit liv på og stort tillykke med fødselsdagen!
MiriamsBlok
Tak! Og ja, det ville være skønt!
Louise
Til lykke med fødselsdagen!
Jeg blev selv 40 i sidste måned og har de sidste par år været meget åben omkring at jeg ikke ønsker børn (af mange forskellige grunde).
Og efter at jeg fandt We Are Childfree: https://instagram.com/wearechildfree_ communitiet har jeg fundet endnu mere ro omkring det og føler mig ikke nær så alene om beslutningen.
De har en podcast af samme navn på Spotify, samt hjemmeside med kvinder i alle aldre og forskellige baggrunde der deler deres historier. Jeg kan varmt anbefale at tjekke dem ud.
MiriamsBlok
Barnfri steder kan være rigtig rare. Jeg har en tendens til at holde mig væk, fordi jeg tit synes, det kammer over i kritik af eller had til børn og folk, der har valgt at få dem, og det bryder jeg mig ikke om. 🙂
VenterpaavinBlog
Tillykke, Miriam og tak for dejligt vejr☀️🏖
Det er altid svært når folk projektere deres egne værdier, følelser og normer over på andre, og man kan blive noget så træt, særligt over gengangere. Også når, det er i god mening, for folk skal jo sådan set ikke blande sig, uanset intention 😁.
Håber, du havde en dejlig dag💕.
MiriamsBlok
Nogle gange er det næsten værre, når intentionen er god, for så kan folk have svært ved at forstå, når man siger fra. :-/
Astrid
Jeg tænker at SÅ meget ville være bedre, hvis børn var et aktivt og gennemtænkt tilvalg, i stedet for en selvfølge og noget man skal forsvare at fravælge. Kloden mangler absolut ikke flere mennesker, og rigtig mange børn mangler omsorg og gode vilkår at vokse op under. Der er ingen grund til, og ingen undskyldning for, at forsøge at presse nogen til at få børn, eller bebrejde dem for at lade være. Tvært imod ser jeg ind imellem eksempler hvor jeg fristes til at spørge om det ikke var en bedre idé at lade være – men dét ville helt sikkert ikke blive taget godt imod!
MiriamsBlok
Jeg er så ganske enig med dig!