1. I dag rejste jeg til Gran Canaria, og det har helt ærligt føltes som at være en af de sidste tilbage i en heftig omgang stikbold ikke at teste positiv den sidste uge.
2. Er også typen, der lige har målt min cabin-taske inden afgang for at være sikker på, den var de tilladte mål. I ved, hvis den nu skulle være vokset siden sidste tur.
3. Hver gang jeg finder mit pas frem, bliver jeg
Jeg ved godt, det ikke rigtigt hjælper noget at bebrejde sig selv for ting, man ikke kan lave om, men jeg er altså godt og grundigt træt af, at fortids-Miriam ikke fik os skrevet på den venteliste til en ny lejlighed noget før. Jeg havde nok ikke tænkt, ventetiden var så lang. Hvilket også var ret dumt. I skrivende stund kan jeg ikke engang huske, hvornår der sidst blev udbudt
Jeg ved godt, at nytårsforsætter efterhånden har et lidt småblakket ry, men jeg tror, det har meget at sige, hvordan man går til dem. Jeg slår aldrig mig selv voldsomt i hovedet, hvis det ikke går, som jeg havde planlagt, og helt ærligt glemmer jeg som regel, hvad jeg har sat mig for på et tidspunkt i løbet af året. Inklusiv denne gang. Ved lidt et tilfælde er det blevet en slags
1. Når man er sent på den og stresser for at komme ud af døren og når halvvejs ned ad trappen i opgangen, før det går op for en, at man har to forskellige sko på.
2. Jeg har en tendens til at købe løg, fordi jeg tror, jeg mangler løg, og så kommer jeg hjem til min løgkurv fyldt til overflod. Og hvad sker der den ene gang, jeg tænker, jeg helt sikkert har løg derhjemme? You guessed
Før jeg gik på juleferie, havde jeg gået længe og følt mig presset. Nogle dage ved at knække lige midtover. Min tanke var, at jeg bare trængte til ferie, og så ville jeg i vanlig stil vende tilbage efter ferien med fornyet mod. Men ferien fik ikke den der ubehagelige følelse til at gå væk, og meget, meget modvilligt gik noget op for mig, som jeg nok egentlig har vidst længe: Mit