Det hedder selber schuld, når man bare aldrig lærer det

Annonce for Ellos

I sidste uge blev jeg snydt noget så eftertrykkeligt. Det var en af de der situationer, hvor jeg sad tilbage og tænkte: “Jeg har været på jorden i jævnt lang tid. Været om solen adskillige gange, oplevet årstiderne skifte igen og igen. Hvordan kan jeg stadig ikke have forstået det?” Fejlen var ikke en af de katastrofale, den var bare dum. For noget tid siden gik jeg nemlig en tur, og der var 11 grader og solskin fra en skyfri himmel, og jeg konkluderede lykkeligt, at foråret var kommet. Men da jeg så ville gentage succesen der i sidste uge, var det i stedet for tre grader og pissekoldt. Jeg var stædig og mente bestemt, at jeg kunne gå mig til varmen, men jeg havde hverken halstørklæde eller vanter med – jeg havde ikke brug for dem, jo, det var forår – og det blev en temmelig kold affære, der ikke just fordrede forårsfornemmelser. Faktisk frøs jeg mere, da jeg kom hjem, end jeg har gjort efter hver eneste gåtur, jeg har foretaget mig hele vinteren. Muligvis tilsammen. Jeg gik og smårystede i flere timer, mens jeg forbandende min egen idioti langt væk.

Hvorfor er jeg sådan der? Hvorfor?? Det er noget, der sker stort set hvert år. Der er én dag med fremragende vejr, og jeg konkluderer af en eller anden grund, at kulden er gone for good, og det næste stykke tid tager jeg konsekvent for lidt tøj på, når jeg går ud. For den kan da umuligt komme tilbage igen, kulden, når det nu har været lunt. Det virker bare som dårlig stil, det gør man ikke, sådan noget. Men det gør den altid alligevel, og jeg bliver svært skuffet. Det er 100% selber schuld, og jeg ved ikke, hvorfor jeg aldrig lærer det. Måske er det et forsøg på at manifestere foråret, når jeg synes, jeg har fået nok vinter.

Og det synes jeg nu. Ærligt. Jeg trænger til forår i krop og sjæl og liv. Uden det skal blive alt for filosofisk, så har vi allesammen levet i en underligt suspenderet virkelighed så længe, og nu kan vi endelig skimte en ende på det ude i horisonten. Jeg har været bange for at sætte mine forventninger op, fordi jeg er blevet skuffet så mange gange efterhånden (Corona er lidt som et dårligt on/off-teenageforhold på den måde), men nu er jeg ved at være der, hvor jeg tør. Tør glæde mig, tør forberede mig, tør håbe.

Så blev det alligevel lidt filosofisk i forhold til det helt lavpraktiske, jeg egentlig hele tiden havde til formål at komme hen til: Jeg skal have lidt nyt i forårsgarderoben. It is time. Dels som tiltrængt selvforkælelse, dels for at opbygge forventningens glæde til det, der ligger og venter liiiiiige om lidt. Der er adskillige ting, jeg rent faktisk mangler, men fokus lige i dag bliver på en ny kjole eller to og en jakke at gå foråret i møde i.

Jeg har været forbi trofaste Ellos og udvalgt mig nogle favoritter til generel inspiration. (PS: Jakken på billederne ovenfor er nummer fire i jakke-collagen!) Husk, der ofte er et bredt udvalg af både farver/mønstrer og størrelser, hvis man klikker sig ind via de til anledningen tilknyttede links. Er man til lidt ekstra rabat, giver koden 435409 hele 33% på din dyreste, ikke-nedsatte vare og 5% ekstra på alle nedsatte varer, som altså ikke kun gælder det viste. Lige nu er der desuden op til 30% rabat at hente på et bredt udvalg af forårsnyheder! Vil man gerne selv klikke rundt og browse udvalget, kan man komme til forsiden lige her.

Glædeligt forår og hvad den bringer med sig af nyfunden optimisme!

Nummer 1, nummer 2, nummer 3, nummer 4, nummer 5, nummer 6, nummer 7, nummer 8, nummer 9.

Nummer 1, nummer 2, nummer 3, nummer 4, nummer 5, nummer 6, nummer 7, nummer 8, nummer 9.