Kært barn har mange navne (men husk at bruge det nye, trendy af slagsen, hvis du vil være med på beatet)

Skrevet d. . Uploaded i tilfældigheder.

Modeindustriens problem er, at det alle dage har været en branche, hvor der var en naturlig begrænsning for nye opfindelser. Altså, misforstå mig ikke, selvfølgelig kan man altid designe et nyt print eller en striktrøje, hvor ærmerne sidder et par millimeter anderledes end nogen strik før den nogensinde har haft dem, men de store ting er ligesom taget, ikke? Der er aldrig nogen, der kommer til at opfinde et par bukser eller en bikini for første gang igen. Vi er dækket ind på standarderne – og nok i virkeligheden også lidt mere end det.

Det er også min absolutte overbevisning, at det er derfor, kloge modemennesker med jævne mellemrum beslutter sig for, at nu skal noget tidligere monster-kikset gøres bragende moderne. Mange før mig har fremstillet en ikke helt urealistisk hypotese om, at de gør det med vilje – dels for at tage pis på os og dels for at se hvor mange de kan få til at hoppe med på den. Og hvis det en dag skulle vise sig at være sandt (på samme måde som det ville være tilfældet, hvis Trump på et tidspunkt stod frem og sagde, det hele havde været et eksperiment á la Die Welle), så ville det på ingen måde komme bag på mig. Men jeg tænker altså også, de gør det, fordi det på mange måder er det tætteste, vi kommer på at få noget nyt ind på modescenen, når nogen sætter sig for, at et eller andet tidligere virkelig udskældt skal genindlemmes i flokken.

Og så er der det med navnet. Det lader nemlig meget til, at det i sådanne situationer hører sig til med en form for rebranding for ligesom at sælge konceptet til pøblen. Jeg tror først, jeg lagde rigtigt mærke til det for et par år siden, da Gucci besluttede sig for, at klip-klapper skulle være det nye it-item og genintroducerede dem til verden under navnet “slides”. Jeg har altid haft en særlig plads i mit hjerte til klip-klapper, fordi de klassiske blå fra H2O var det eneste rigtige fodtøj, da jeg var lige omkring 12 og tilbragte mine sommerferier på campingpladser, og både livet og verden endnu var ukompliceret. Så jeg var ikke som sådan imod et forsøg på at løfte klip-klappere op fra deres udskammede plads som gå-ud-med-skraldet-fodtøj til en placering på lige fod med vaskeægte sandaler. Og jeg skal da lige love for, at Gucci have held med det. Man nåede knap at blinke med øjnene, så havde alle brands med respekt for sig selv et udvalg af slides, og det hele kulminerede måske nok, da Stine Goya og H2O gik sammen om et lille mesterværk i sort og guld, der tilfredsstillede både de af os med retrolængsel og dem med lidt dyrere tilbøjeligheder. Altså, jeg købte dem ikke selv, men de var dælme populære.

Emnet kom op igen den anden dag, da jeg blev spurgt til, hvilken trend pt, jeg har det lidt mærkeligt med, og jeg svarede balaclavaer. Hvorefter min indbakke væltede af beskeder fra folk, der var sådan lidt: “Øhm, er det ikke bare en elefanthue?” Jo jo. Eller, det var det, men nu hvor den skal være moderne, så er det en balaclava (ikke at forveksle med baklava). Get with the times.

Og det var deromkring, jeg begyndte at tænke over, hvor længe man rent faktisk har dyrket det her navneændringsstunt. Nogle gange er navnet helt nyt, andre gange er det et allerede eksisterende, men mindre kendt navn, der bliver pushet frem i verden. Nogle gange skal vi bruge en engelsk term, selvom vi egentlig ligger inde med en ganske funktionsdygtigt dansk af slagsen. Det vigtigste er, at vi kan bruge det til at ryste associationerne af det gamle navn af os. Nogle gange blev selve tingen slet ikke umoderne – det var bare navnet, der gjorde det. Og det har fundet sted i årevis og atter årevis!

Da jeg var barn, gik jeg fx med gamacher i mine klip-klapper. Nu går jeg i leggings. Når det var for koldt til sandaler, hoppede jeg i et par kondisko; sneakers var ikke et ord, jeg kendte. Jeg kamouflerede bumser med dækstift, ikke concealer og lagde kinderødt frem for blush. Cowboybukser blev til jeans, en bæltetaske er en bum bag, en bøllehat er en bucket hat, og gudhjælpemig om jeg ikke i forbindelse med hele den her snak er blevet gjort opmærksom på, at trompetbukser ikke længere hedder sådan, nu hedder de jazzbukser! (Og skal i øvrigt helst lige være fem centimeter for korte. Hvilket jeg ikke ved om er bedre eller værre end de fem cm for lange de skulle være, da jeg var 15).

Det er alt sammen meget forvirrende, så der er ikke noget at sige til, at man kan sidde med en følelse af, at modeindustrien driver gæk med os. Og det er helt ærligt heller ikke altid, jeg er trendy nok til at tage de nye ord til mig. Fx vil det altid for mig hedde klip-klapper, og sådan er det. Men jeg er okay med, at de hippe typer kalder dem slides, for uden de hippe typer ville mine vandmeloner ovenfor nok aldrig være blevet designet, og dem holder jeg mindst lige så meget af som jeg gjorde af mine blå H2O tilbage i ’98.

Related Posts:

Kommentarer (40)

  • S

    Jamen – jeg har aldrig tænkt over det før, men er det seriøst ikke bare, fordi vi tager det engelske ord til os, når en trend dukker op igen? Jeg har lige tjekket min ordbogsapp fra Gyldendal, og den oversætter sgu “elefanthue” til “balaclava helmet” 😛 anede ikke selv, det hed det, men det gælder jo faktisk stort set alle eksemplerne på listen! Som sagt har jeg aldrig tænkt over det før, men nu kom der mange eksempler, haha.

    • MiriamsBlok

      Som oftest ender vi med et engelsk ord, ja, men derfor kan det stadig have fået en update undervejs – slides hed jo fx også oprindeligt flip-flops på engelsk, og bum bag hed fanny pack. 🙂

      • S

        Jo, jamen, true 🙂 det var også bare tænkt som et forslag til, hvad fællesnævneren kunne være 🙂 det er et pudsigt fænomen.

        • MiriamsBlok

          Der er helt sikkert noget om snakken. Vi stjæler jo generelt termer med næb og klør fra det engelske! 😀

  • Julie

    Åh gud, det første jeg tænkte på var også gamachebukser! Jeg havde et sæt med t-shirt og gamacher med store prikker på, nægtede at gå med anden en sommer i 90’erne ❤️

  • Denice

    Pudsigt nok har jeg altid kaldt H2O’er badesandaler(som jeg iøvrigt også svor til i ‘90erne) , mens klip-klappere er de der til mellem tæerne. Er det bare mig eller hvordan? 😂🤷🏼‍♀️

    • MiriamsBlok

      Jeg tror, der er nogle overlap i betydning der – jeg har aldrig brugt ordet badesandaler i mit liv, jeg synes, det er et helt vildt grimt ord af en eller anden grund. 😀

    • Iben

      Det er ikke bare dig Denice – jeg tænkte bare, at det måske er fordi jeg er ældre end Miriam:-)

    • Mette

      Fuldt på linje med Denise her – klip-klapper er dem med strop mellem store- og ‘pege’tå. Badesandaler er dem, du har på billedet.

    • Joe

      Jeg er med på “klip-klap-mellem-tæerne-holdet”
      Til gengæld hed mine H2Oér altså bade-TØFLER…. (jajaja, men jeg er også gammel… og fra landet…)

  • Anna

    Jeg elsker i øvrigt også, at Matas’ alt-i-en ansigtsrens har skiftet navn til micellar water, for det var jo det nye. Og jeg tror simpelthen ikke det gamle navn solgte lige så godt, da micellar water kom frem – selvom produkterne i bund og grund kunne det samme.

    • C. Stubbe

      Jeg blev så forvirret, da jeg skulle købe ny Alt-i-en-rens, og så ikke kunne finde den 😅 Indtil jeg læste på Micellar Water, og konstaterede at det var det fucking samme 😆

  • Anonym

    Kuverttaske hed det i 1980’erne, da de var moderne = i dag clutch. Cross over bag = en taske med skrårem. Der er talrige eksempler. Sproget konstruerer verden.

  • Helle

    For mig har det altid heddet slap-sutter (afslappede sutsko) og ikke klip-klapper. Mine forældre har aldrig kaldt det andet så jeg var noget forvirret da jeg første gang hørte nogen sige klip-klapper, jeg vidste simpelthen ikke hvad det var. Så da de fik endnu en ny betegnelse stod jeg helt af 😄

  • Pernille

    Årh stik mig et par piratbukser, en bruncreme og en kinderødt. Alting var nemmere i 90erne, da tingene hed det de var beregnet til. Eller også er jeg bare gammel og nostalgisk 🤩

  • Solveig

    Jeg har ikke gået i kondisko eller klip-klappere, men gummisko og badetøfler. Jeg brugte også ‘streg’ og ikke eyeliner 😀

  • Sophie

    Er bum bag og fanny bag ikke hhv britisk og amerikansk engelsk?
    Altså, englænderne kalder den af gode grunde ikke fanny bag.. tøhø

    • MiriamsBlok

      Måske oprindeligt, men bum bag bliver også brugt i USA nu, hvor det ellers altid har heddet fanny pack. 🙂

  • Karin

    Da jeg var ung i midt-firserne, så gik man med mavebælte, stumpebukser og stumpebluser med NETTRØJER under. Vi havde også permahår, plastikøreringe, “streg” om hele øjet og lysrosa (tangerende neon) læbestift og fingerløse Madonna handsker. Vi havde bandanas som hårbånd, Dr. Martens støvler (hvis vi havde MANGE penge) eller kawasaki eller collegesko på. Lårkorte cowboynederdele og diverse neonfarvet tilbehør. Vi havde altid et hul-i-øret mere i det ene øre end i det andet og trenden med en lang ørering i det øre, opfandt vi dengang. For så kunne man dele et sæt øreringe med bedsteveninden. Drengevennerne havde George Michael hår, eller ønskede det i hvert fald og pigerne havde hår der var “stort”. Lignede det Krystle fra Dollars eller Renee Toft Simonsens frisure fra den gang, var det bare “Totalt fedt”. Hvornår bliver kæmpegarnet et hit igen?
    Those were the days 😀

  • Mette

    Jeg er sent på den til den her fest, kan jeg godt se, men evighedsblomster! Kald det nu bare tørrede blomster.

Der er lukket for kommentarer.