Shit bloggere siger
– “I er mange, der har spurgt…” Jeg ved godt, det er den mest irriterende sætning i verden, men den føles nødvendig for at folk ikke tror, man bare sådan spontant får lyst til at dele, hvor ens viskestykker er fra.
– “Hvilket redigeringsprogram bruger du?” Dine billeder er pænere end mine billeder, og det er ikke okay.
– “Ej, er der chia-grød?” Selvfølgelig er der chia-grød. Der er altid chia-grød. Jeg kan ikke fordrage chia-grød.
– “#mood” Når man ikke orker finde på en meningsfuld insta-caption, men synes, man er herrelækker på billedet.
– “Hvad tænker I med budget?” – Den taktfulde måde at fortælle virksomheder, at det er lidt urealistisk at forvente tre dedikerede blogindlæg, hvis de tilbyder at sende en gratis kjole. For gratis kjoler er ikke gratis, der skal betales skat af dem, hvilket helt lavpraktisk betyder, at man betaler penge for at reklamere, og det er ikke, fordi på nogen måde vil kalde mig selv forretningsekspert, men det er i længden lidt skidt for bundlinjen.
– “Take me back.” Jeg gider ikke tage makeup på, så her er en strand på Bahamas for tre år siden.
– “Har de ændret algoritmen igen?” Hvorfor er der ikke nogen, der liker mine ting?? (Ikke nødvendigvis sammenhængende med ovenstående punkt, men muligvis).
– “Hej venner!” Hver gang. Også mig.
– “Jeg skal lige have et billede først.” Prisen for at spise sammen med en blogger ethvert sted med bare tilnærmelsesvis pænt mad.
– “Hvis du kun skal læse ét indlæg i dag, så lad det være det her.” Skamløst link til eget skriv.
Fisken
Jeg synes det er et rigtigt smukt billede af dig. Den måde lyset rammer dit hår, giver det en rødlig tone, så jeg kom til at tænke på Merida fra Disneys “Modig” ??
MiriamsBlok
Tak! Det var også lige midt i golden hour! 😀
Yasmin
I er mange der har spurgt…. ?? Tænker ofte really? Er der faktisk også det? Pudsigt du lige havde en kode til dem der stod bag produktet ?
MiriamsBlok
Jeg tror, du ville blive overrasket over, HVOR mange spørgsmål man faktisk får! Og om alt muligt! Mine personlige favoritter er, hvor lang kartoffelsæsonen er (mens jeg kogte kartofler). 😀
Louisa
Nok mit favoritbillede af dig! Har aldrig set et så smukt billede af dig!
MiriamsBlok
Tak! Godt lys gør meget! 😀
Marie
Årh, hold op. Du er da bare smuk, og det er ingen skam 🙂
Gingerogtonic
“uuuh ej se lige hvor lækkert” – Når de får tilsendt mad eller andre gotter. Jeg bliver altid så lækkersulten hahaha
MiriamsBlok
SAME! 😀