Corona er en kælling på utroligt mange måder – ikke mindst økonomisk
Så fik vi de forventede to uger mere i lockdown. Jeg er sikker på, det er den rigtige beslutning, men jeg kan også godt forstå den stigende bekymring blandt små virksomheder og selvstændige. Der er mange afskedigelser og mange firmaer, der nok desværre ikke kommer helskindet ud på den anden side af påske. Jeg er en del af flere netværk for blandt andet enkeltmandsvirksomheder, og panikken er til at tage og føle på. Jeg bebrejder dem ikke. Det er også lang tid siden, mit angstniveau har ligget så stabilt og bobbet rundt oppe i toppen af angst-o-meteret.
Der er mange, der er nysgerrig på, hvordan jeg – og andre bloggere, instagrammere, mm – rent praktisk bliver påvirket af en situation som den her, og jeg vil gerne gøre et forsøg på at forklare det. Giver man ikke en fuck for bag kulissen-indlæg, så springer man bare pænt over her. 😀
Først og fremmest vil jeg understrege, at jeg på ingen måde er en af dem, der er værst stillet, når det gælder soloselvstændige. Tværtimod. Jeg har absolut ingen penge i klemme, forstået på den måde, at jeg fx ikke har et lager af varer, der har en udløbsdato, som jeg nu ikke kan få solgt. Jeg er heller ikke totalt afskåret fra at have en indtjening som fx frisører er, og min virksomheds adresse er virtuel og huslejen dertil ret beskeden. Rigtig mange små virksomheder har et todelt problem: Der er for mange udgifter og for få indtægter. Jeg har primært anden halvdel af det problem.
Vi så konsekvensen stort set i sekundet, der blev annonceret en lockdown. Jeg havde blandt andet en kampagne i sigte, der indebar mig spille fandango foran et tv-hold, som jeg glædede mig vildt meget til, og nu er det projekt udskudt på ubestemt tid. Om det bliver til noget engang, vil tiden vise. Mange samarbejder aflyses permanent, fordi tidspunktet var en afgørende faktor, og de simpelthen ikke kan skubbes. Tænk fx nogen, der skulle have skudt billeder iført tøj fra en ny forårskollektion. Kollektionen kommer sikkert ud alligevel, men kampagnen droppes.
Det største problem her er imidlertid, at når en virksomhed hyrer mig til et samarbejde, så har de valgt at afsætte penge i deres budget til det. Og når virksomheder skal spare – hvilket mange af dem begynder på nu, fordi deres indtjening også påvirkes negativt af krisen – så skærer de markedsføringsbudgettet som det allerførste. For mig er den største bekymring altså ikke at komme igennem fire ugers lav indtjening, men at vi på nuværende tidspunkt forventer ret langsigtede konsekvenser. Kampagner er som regel flere måneder undervejs, før de landet på bloggen. Og hvis de nuværende kampagner ikke bliver til noget, der ikke rigtigt kreeres nye under lockdown, og der grundet spareplan ikke kommer voldsomt mange i fremtiden, ja, så er jeg selvsagt fucked.
Helt død i vandet er jeg dog ikke. De store virksomheder er påvirket i varierende grad, og mange af de, som generelt lever primært online, holder ved endnu. Det er også derfor, onsdagens indlæg i stedet for at blive aflyst rent faktisk blev rykket frem, fordi det jo nærmest er skabt til et midlertidigt isolationsliv! Andre virksomheder har bare en meget sund økonomi (læs: virkelig mange penge) og kan godt overleve en krise som den her og komme nogenlunde normalt tilbage efterfølgende. Så lidt håb er der selvfølgelig. Derudover har jeg også stadig en smule indtægt via bannerreklamer, og jeg må oppe mig på affiliatefronten (ved de webshops, der ikke lukker ned for det) for at se, om jeg måske også kan hente lidt mere der, end jeg normalt ville gøre.
Der er forskellige grader af panik i blogland. Jeg har før nævnt det der med, at jeg ikke er så kommercielt populær, hvilket betyder, at jeg ikke ligefrem vælter mig i samarbejder, fordi idealet for mange kunder stadig er bloggeren med et lidt federe liv/image/blog end mig. For mit vedkommende og andre som mig er usikkerheden derfor mærkbar. De meget populære bloggere/instagrammere mærker uden tvivl også et hit her og nu, men de vil nok i højere grad opleve business as usual på den anden side, fordi de er vant til at få mange tilbud. Der vil sikkert være færre tilbud end sædvanligt, men der vil stadig være nok at lave.
Så hvordan bakker man bedst op om de bloggere, man gerne vil se komme nogenlunde uskadt ud på den anden side? Det primære for mig er stadig, at man læser med. Måske især de sponsorerede indlæg i denne tid – jo bedre et indlæg klarer sig, desto større sandsynlighed for at blive booket igen, og det har aldrig betydet mere. Et like, en kommentar, en deling eller tagging af en ven, der kunne have interesse i et indlæg, gør også en stor forskel. Og skal man alligevel shoppe, så tjek lige om din yndlingsblogger evt skulle have et affiliatelink til den webshop, du alligevel lægger penge hos. (Skamløst link til oversigten over alle de shops, jeg får affiliate fra, hvis nogen står og skal købe noget alligevel. Jeg ville blive rig, hvis jeg havde nemlig.com, men det har jeg desværre ikke! Til gengæld har jeg et stort udvalg af mode, beauty, bolig, sport, børn, kæledyr, etc).
Der er et par stykker, der har spurgt, om de må mobilepaye mig en halvtredser, eller om jeg ikke laver en Patreon, og det bliver jeg meget rørt over, men i hvert fald i første omgang vil jeg meget gerne undgå det. Jeg tænker dog lidt i mulige indtjeningsalternativer – fx en lille ebog med hemmeligheder, der ikke tidligere er udgivet, fordi de var for vilde eller bizarre eller navngav personer (som så ville blive censureret, så man rigtigt kunne blive sindssyg).
Overordnet er jeg okay fortrøstningsfuld. Der går som sagt et stykke tid, før de økonomiske konsekvenser når mig for alvor, og det er jeg godt tilfreds med, for jeg kan ærligt ikke helt rumme mere lige nu. Mit psykiske helbred er mildest talt noget påvirket af alt det her isolationshejs. Men jeg har om ikke andet en opsparing (der var beregnet til næste USA-tur/kommende køb af lejlighed), som kan være med til at supplere en lidt lavere indtægt i noget tid, så jeg føler mig okay rustet, selvom alt det her selvfølgelig ikke er et ideelt scenario. Jeg kvalificerer potentielt også til statens hjælpepakke til selvstændige, men jeg skal lige have tjekket sidste års regnskab og så’n. Igen ville jeg dog nok i virkeligheden helst klare mig uden. Det kommer virkelig til at koste staten dyrt, det her, og der er helt sikkert folk, der er mere på røven end mig.
Men det er altså sådan, det ser ud hos mig lige nu. Hvis jeg har misset noget, så råb op. Hvis du har mulighed for det, så støt små virksomheder lidt ekstra i disse dage. Hvis du er økonomisk påvirket af Corona, så kæmpe krammer til dig!
Anonym
Ja tak til en bog med hemmeligheder <3 😀
MiriamsBlok
Det er noteret!
Anna
Den bog med hemmeligheder er jeg sikker på, vi er mange, som vil købe!
MiriamsBlok
Det ville være håbet i hvert fald. 😀
Marie
Håber du kommer i gennem med skindet på næsen. Skal afsted efter en pakke fra cocopanda i morgen, købt via dig. Håber det giver dig lidt.
MiriamsBlok
Det lyder godt! Jeg håber, du bliver glad for indholdet!
Malene
Jeg stemmer herremeget for ebogen med hemmeligheder!
MiriamsBlok
Det kunne være lidt sjovt, tænker jeg. 😀
Alice
Vil gerne støtte dig fx i form af køb af ebog med hemmeligheder. Du er den eneste blogger jeg følger hver dag ?
MiriamsBlok
Du er sød, det er jeg glad for!
Sille
Ej, en ebog med hemmelige hemmeligheder.. Den vil jeg gerne købe!!!
Camilla
Sådan en e-bog vil jeg med glæde købe! Vildt god idé! Jeg er også klar med en 50’er på mobilepay, hvis det kommer til det. Du er den blogger, jeg bedst kan relatere til, så vi bliver nødt til at finde en vej gennem krisen – jeg kan simpelthen ikke undvære dig <3
MiriamsBlok
Hvor er du sød! Jeg er sikker på, det nok skal gå, ellers må jeg brainstorme nye muligheder!
Kamilla
Så meget yay til ebog med hemmeligheder!!??
mettelouisej
Ja for dævlan da ! Ebog med hemmeligheder ! ??
Marie
Omg!! E-bog! ?
Nanna
Jeg stemmer for den der e-bog. ?
Julie
Jeg ville elske en e-bog med hemmeligheder ???
Marianne
Den ebog vil jeg gerne skrives på forudsbestillingslisten til!
Sofie
Ja tak til e-bog med hemmeligheder der ikke er udgivet tidligere. Jeg kan ikke få nok af dem. Så please, gå igang straks. Mette F snakker om meget om samfundssind. Dit bidrag kunne være e-bogen for os andre der lider under lock down ?
Maj
Jeg stemmer på en e-bog med hemmeligheder;-)
Jeg elsker at følge med hos dig, og vil bruge dine links fremover – det lover jeg.
Louise S
Jeg køber så gerne den ebog!
Noa
Jeg stemmer i med alle de andre!! En e-bog med hemmeligheder!!
Du kan evt gøre sådan, at folk kan bestemme, hvad de vil give.
Sådan: 50’er 100’bob eller 150’bob ?
Annette
Virtuelle high fives til dig! Jeg hepper på dig – og tak for et godt og informativt indlæg!
Mette
Du er den bedste. Jeg køber rigtigt gerne e-bogen – og fyr den af med hemmelighederne, så den bliver tyk, for det er tre uger mere, landet er lukket ned ?
Karin
Jeg støtter bare gerne generelt. Elsker at læse med hos dig.
MiriamsBlok
Det sætter jeg pris på! <3
Miriam
E-bog med hemmeligheder ja tak!! ?
Josefine
Omg ebog med hemmeligheder! Du er jo nødt til at lave den ligegyldig hvad nu ??
Mette
Jeg støtter også gerne en e-bog med vilde hemmeligheder.
Laila
Jeg er også med på ebog med hemmeligheder?
Og en anden ting: Jeg tjekker også din blog flere gange ugentligt – følger ikke én eneste anden blogger end dig. Hovedårsag: Du har ikke travlt med at fremstille et fedt liv/image/blog – du er bare dig selv?
MiriamsBlok
Jeg er glad for, at du har lyst til at kigge forbi!
Lotte
E-bogen med hemmeligheder ! Og det kan kun gå få langsomt :)!!
Udover ikke tidligere udgivne hemmeligheder kunne du også medtage nogle af de allerbedste offentliggjorte hemmeligheder 🙂
MiriamsBlok
Den er bare lidt svær med det bedste hemmeligheder, for det er der utroligt delte meninger om! Der er vildt meget smag og behag ind over! 😀
Rikke
Nu har jeg lige lagt dit ‘støt bloggen’ link op i min bookmarks-bar. Glemmer det altid, og det er for dumt, for jeg er en seriøs nethandler. Skal nok øve mig, promise!
MiriamsBlok
Du er sød! Giv den gas! 😀
Merete
Jaaa E-bog ????
Julie
Bog – ja tak! Helst fysisk, men vil klart også købe e versionen.
Janne
Ja bog med hemmeligheder eller WTF er en perfekt værtinde gave (hvis den printes) eller lokums læsning. Også en årskalender til 2021 vil være godt.
Og en t shirt og et samarbejde med citat plakat.
MiriamsBlok
Jeg har faktisk overvejet, om man kunne lave noget merch af en art. Jeg kan bare ikke lige komme specifikt på, hvad det skulle være for noget. 😀
S
Hvis du mangler merch ideer, kunne billeder af Herbert være en ide med et eller andet ‘Miriams katteklub’ slogan på ?♀️ Eller også kunne du udvælge dine bedste hemmeligheder og få nogle af dem trykt som t-shirt, fx den med Marc og Polo osv.
MiriamsBlok
Uh ja, ikke dårlige idéer!
Kathrissen
Katte! Klart noget med katte ❤️
Sara
Hepper på en e-bog!!
Anna
Saa har jeg ogsaa brugt penge, haaber du stadig faar penge selvom det er bestilt paa NZ siden i stedet for den danske
MiriamsBlok
Det skulle jeg bestemt mene! Tak, Anna!
Mette BM
E-bog – ja tak!! Det er en fornøjelse at følge med hos dig, og du er ubetinget min yndlingsblogger.
MiriamsBlok
Det er jeg glad for at høre!
Sophie
Jeg har så svært ved at finde jeans, og de sidder altid så pænt på dig!
Et indlæg med dine forskellige jeans, pros/cons og affiliatelinks vil gøre stor glæde!
MiriamsBlok
Jeg ved ikke, om jeg ejer nok jeans til at kunne skrive et helt indlæg, men alle mine jeans er fra Zizzi, Junarose eller Ellos! 😀
Freia
JA JA JA JA JA JA JA! Flere hemmeligheder !??????
Tina
Virkelig god idé med e-bog og ikke tidligere udgivede henmeligheder, men jeg ser også et potentiale for at samle de bedste af de bedste af de udgivede hemmeligheder i en helt analog udgave ? Evt. i bedste Mads-&-Monopolets-bog-stil med en hemmelighed pr. side. Dét tror jeg på kunne være en sællert. Årets mandelgave, sgu ??
Sara
Som de andre siger – e-bog!
Dalia
Ja tak til en e-bog ??
Mette
Hej Miriam,
Jeg håber, at du ikke bliver for ramt økonomisk.
Jeg synes, dine samarbejdsindlæg er rigtige gode – både godt udvalgt til at passe ind her, men også godt skrevet og vinklet ift. dine andre indlæg.
F.eks. er jeg vild med dit samarbejde med Mofibo og den måde, du får det formidlet på.
Så keep up the good work – og så vil jeg fluks finde det seneste Mofibo indlæg og lægge en kommentar!
– Mette
MiriamsBlok
Tusinde tak, det er jeg virkelig glad for, at du synes!
Sara L.
Jeg stemmer også for e-bog! Det vil være perfekt i disse tider <3
Maja
JA til e-bog! Take my money!
K
Jeg vil også mega gerne læse den e bog, det kan kun gå for langsomt med den. Yay.
Jeg gad også rigtigt gerne læse gamle hemmeligheder som bog. Kunne det lade sig gøre? Jeg er helt med på en rigtig bog også, som man kunne give væk – perfekt gave.
Mega hep herfra og også Mobile Pay hvis du skulle have behov for det i sidste ende.
MiriamsBlok
Vi har faktisk snakket om at lave en fysisk bog før, men idéen er altid at udgive den op til jul, og så kommer vi altid for sent i gang til at kunne nå det!
Anne
Jeg håber du klarer det uden for store personlige og økonomiske omkostninger. Jeg vil meget gerne støtte dig igennem dine affiliatelinks, men jeg glemmer det tit. En idé kunne være at du slutter hvert indlæg af med en slags, ps du kan støtte mig via…
MiriamsBlok
Det er der faktisk flere, der har foreslået, men det virker lidt spam-agtigt, synes jeg. :-/
Michelle
Hej Miriam,
Spørgsmål til dine affiliatelinks: hvis jeg nu allerede har noget i kurven (uden at klikke affiliatelinks), lukker siden ned, åbner den igen via et affiliatelink og derefter køber det, der allerede var i kurven, får du så også en procentdel?
Eller skal det man køber lægges i kurven efter at klikke på affiliatelinket?
x Michelle
MiriamsBlok
Uden at være 100% sikker, så vil jeg mene, at det skulle du. Affiliate fungerer via cookies, og når du har klikket på linket, før du gennemfører handlen, så burde det tælle!
Mona
Ja tak til e-bog
Sasha
EBOG MED HEMMELIGHEDER!!
… Eller bare en billedbog med Herbert billeder…….. <3
Signe
Tak for det skamløse link til dine samarbejder – opdagede et par, hvor jeg ofte ligger mange hundrede kroner, og fremover bliver det via dit link <3
MiriamsBlok
Fedt! Tak! <3
Panda
Ja tak til e-bog! Eller fysisk bog. ? Køber uanset hvad!
Erika
Mega fint indlæg. Tak for opklarende info)
Pernille
E-bog ja tak
Og en Herbert kalender, gigantisk Ja tak !!! ?