Fem ting I ikke vidste om mig for ligesom at starte året med at lære hinanden bedre at kende
Jeg ville virkelig, virkelig ønske, jeg engang i tidernes morgen havde besluttet for at give alle fun-facts-om-mig-indlæggene nummererede titler, så jeg med nemhed kunne søge mig frem til, hvad jeg allerede har delt. Omvendt kan jeg også godt tænke, at med mindre en rum del af jer ligger inde med en fotografisk hukommelse, så kan I nok ikke huske, at jeg for fem år siden afslørede min blodtype (som er B+, hvilket jeg lærte i en biologitime på HF). Men her er altså nogle flere (og muligvis nogle af de samme) fakta, I måske eller måske ikke vidste.
1. Jeg er fuldstændig overbevist om, at jeg ikke vil have børn, men jeg kan alligevel godt finde på at notere mig, hvilke børnenavne jeg ville vælge, hvis det var. Det bunder ikke i et dybt, latent ønske om at blive mor, mere let misundelse over at gå glip af navnevalgs-delen i det.
2. Som 8-årig slog jeg min højre fortand ud. Som 12-årig fik jeg en porcelænstand, der holdt imponerende længe, men endelig gik i stykker først i 2013 og senere i 2018 og begge gange måtte lappes sammen hos tandlægen. Pt sidder tanden mere eller mindre fast med superlim, og når det går galt næste gang, skal jeg have en helt ny (og nok også et lån fra banken).
3. Min største pet peeve lige nu er ordet “gider”. Som i “det gider jeg ikke”. Det lyder grimt og respektløst i alle sammenhænge. Kan overhovedet ikke sige mig fri for at bruge det selv.
4. For et par år siden fik jeg en virkelig vred mail fra en dame, der gav mig sådan en skideballe over mit overforbrug af parenteser. Jeg prøvede lige at genopstøve den, men det ser ud til, at den er røget i papirkurven. Det var ellers en af de bedre. (Omend kritikken selvfølgelig var berettiget. Jeg har et problem).
5. Jeg kan ikke fucking finde ud af at meditere. Jeg kan ikke. Jeg sværger, jeg har virkelig prøvet, men jeg oplever ikke andet end støt stigende irritation over min egen utålmodighed. Heldigvis er det også gået op for mig, at jeg ikke gider, så det går nok lige op i sidste ende.
Venterpaavinblog
Hah! Hvor godt. Jeg har også dyrenavne, til forskellige fiktive kæledyr, jeg absolut ikke ønsker at eje ?
Katrine
Må jeg spørge hvordan de mænd du har datet har haft det med, at du ikke vil have børn? Kan ikke huske, om du har skrevet om det tidligere, men kom bare til at tænke på, om du har fået negative kommentarer osv for det af mænd?
MiriamsBlok
Jeg er up front med det fra starten, så det er ikke noget, der kommer bag på nogen. Men det indsnævrer selvfølgelig min datingpool betragteligt. 🙂
Katrine
Det giver selvfølgelig god mening. Har du lyst eller mod på at date en mand med børn, hvis det kom til det? Det er okay, hvis du ikke vil svare.
MiriamsBlok
Som udgangspunkt, nej. Når jeg har valgt at være barnfri handler det i høj grad om, at jeg ikke ønsker den levemåde. Det handler også om ren praktikalitet, og det vil selvfølgelig være et clash, hvis min partner er en del af en børnefamilie. Jeg vil helst finde en mand, der drømmer om samme livsstil. 🙂
S.D.
Jeg har byttet “gider” ud med “lyst”.
Det er i virkeligheden det jeg mener, og andre mennesker reagerer lidt mindre negativ.
Helt lyserødt er det ikke, de færreste bryder sig jo om en afvisning.
MiriamsBlok
Der behøver slet ikke være en afvisning i det – “Jeg har ikke lyst til sushi” lyder bare federe end “jeg gider ikke sushi”. Jeg gør det samme. 🙂
Kiki J
Jeg slog også begge mine fortænder i stykker som barn og har porcelænskroner ? Min største frygt er at jeg kommer galt afsted med dem, så jeg skal betale for et nyt sæt ? Please, blive siddende!
MiriamsBlok
Tænder er jo det dyreste shit i verden! 😀
Trine
Yep . Slog også Fortænderne ud som barn. Har nu en stifttand (håber den holder)og et implantat. Som blev lavet da den anden stifttand ikke kunne mere? (22000, for 1 stk) og har mega tandlægeskræk ?
Trine
At gide/å gidde er ikke helt det samme dog..
Ja – handler mye om lysten, men ligesom mere? Kunne godt lide denne definition; “Å være villig til å få seg selv til å gjøre noe”
For det er ligesom det.. men oftest er det nok den negative “ork” det går mest imod..
Er vel det samme som mon tro/gad vide?
Er ikke forkert, men ikke helt ret?
Anonymous
Min ord-pet peeve for tiden er folk der overbruger “nice” ?
MiriamsBlok
Sorry! 😀
Anonymous
Jeg har faktisk slet ikke bemærket at du bruger det, Miriam. ?
Jeg har andre influencers i tankerne, hence why I’m ‘anonymous’ ??
Emilie
Jeg også 2 tandimplantater ved siden af de forreste fortænder (simpelthen fordi de aldrig groede ud da jeg var barn) og jeg frygter så meget den dag de skal skiftes! Så håber jeg i al fald at min bank er i godt humør, for shit der bliver dyrt ???
K
Hiv mig baglæns gennem nøglehullet, hvor har du awesome smag i kjoler. Jeg har søgt Lindex-hjemmesiden helt i bund uden held. Kan man lokke lidt mere info ud af dig. Stylenavn eller noget?
MiriamsBlok
Der står desværre ikke noget i mærket. :-/ Den er fra butikken i Field’s omkring slut-november, det er det eneste, jeg kan bidrage med, er jeg bange for.
Kristina
Den findes stadig på den svenske side lindex.se, artikelnummer 7901166. I skrivende stund til halv pris 🙂 Jeg ved ikke om de sender til DK men ellers kan de danske butikker måske bestille den hjem?
MiriamsBlok
Stærkt fundet!!
Anonym
Tak 🙂
Louise
Må vi høre dine baby navne?? ?
MiriamsBlok
Jeg har ikke nogen pt. 😀
Anne
Har du prøvet head space appen? Jeg havde set nemlig som dig men med den kan jeg faktisk meditere
MiriamsBlok
Jep, det funker simpelthen ikke for mig. 😀
Kiss
Jeg synes også, det er en udfordring at meditere. Men i modsætning til dig, vil jeg egentlig gerne. Min løsning er en meditationsapp, hvor det er såkaldte godnathistorier. Så det er egentlig bare som at lytte til en lydbog på 25-50 minutter, som jeg synes er super kedelig, og som jeg derfor falder i søvn af. Min favorit til at falde i søvn af er en opremsning af alle regler i tennis. Min favorit rent faktisk at lytte til er en historie om to kaniner, der tager på eventyr.
MiriamsBlok
Jeg lytter selv til ASMR for at falde i søvn, så det kan jeg sagtens relatere til, men jeg vil ikke kalde det meditation. Jeg bruger det som søvnhjælp. Meditation for mig er aktiv træning af hjerne/tanker til at opnå en ønsket mentaltilstand. 🙂
Camilla
Hvorfor ønsker du ikke børn?
MiriamsBlok
Jeg føler hverken lysten eller behovet. Du kan finde mange indlæg med mere uddybende forklaring, hvis du laver en søgning. Jeg har altid været meget åben omkring det. 🙂
Anja
Min 3-årlige datter bruger pt. “gider” i forbindelse med hendes skoldkopper. Hun gider det IKKE mere og jeg forstår både hende og hendes ordvalg 😀 -men derudover vil jeg give dig helt ret!
Pernille
Jeg er 43, har aldrig ville have børn, men har også altid haft navne, jeg ville have valgt…, jeg har så aktivt forsøgt at overbevise andre om, at de skulle bruge disse navne til deres børn ?
Rose
Bare en heads up til Team Porcelænstand. Jeg smadrede min fortand i 2008 og fik porcelænsfacade. Fik en skade i sommeren 2018 (hej ferskensten). Forsikringen dækkede det. Husk tandskadesækning på jeres ulykkesforsikring venner! Det er ikke automatisk indkluderet.
Søndagsfavoritter | Valbylille
[…] 5 facts om Miriam… Helt enig i nummer 3! […]
Line
Ang. paranteser (som jeg lige skulle tjekke stavningen af) så kan jeg anbefale det at skifte dem ud med tankestregen – som jeg fx gør her. Det er samtidig – hvilket er vigtigt! – tidsbesparende, da man ikke behøver at bruge den igen, hvis der alligevel skal sættes punktum.
Men – jeg advarer! – det er osse et skråplan.
Findes der en afhængigshedgruppe for folk med overdreven brug af grammatiske tegn – helst i Storkøbenhavn?
MiriamsBlok
Jeg bruger tankestreger ind imellem, men de er forstyrrende for mit læseflow, så jeg foretrækker klart parenteser! 😀
Line
…..og nu opdager jeg så hvor skidt det alligevel gik med min stavning! Great.
Mie Jørgensen
hehe nr. 1. Den har jeg selv. OG forestille mig hvordan min dreng eller pige ville se ud. DET gad jeg godt opleve, men jeg kan nemt undvære resten der følger med når man får et barn 😀
Pia
Just saying – der er intet galt med tankestreger (og slet ikke med paranteser)