Kvast (Verbet, ikke substantivet)

Skrevet d. . Uploaded i mig,personligt.

I sæson to af The Good Place, er der en plads på helvedes wall of fame til den første gut, der sagde: “I need a vacation to get over my vacation,” og jeg har måske en kvart snes amerikanerindlæg, jeg har lyst til at bakse sammen til jer, men i dag vågnede jeg, da Herbert satte sig oven på mig i sengen og i processen fik trådt godt på min blære, og da jeg kiggede på mit ur, var den over 12, men jeg var stadig så baldret, at jeg gik ud og tissede og derefter gik i seng igen og sov yderligere halvanden time, så der er mildest talt stadig ikke rigtigt noget gods i mig.

Det er i bund og grund bare en udvidet version af den der Sunday Blues, man ind imellem får, når man har drukket gin&tonics en hel nat, og der på et tidspunkt var nogen, der købte shots, og man tænkte: “Hvis jeg har det så sjovt nu, så vil shots bare gøre alting endnu sjovere!”, men nu kan man ikke huske noget efter klokken tre, og man er lidt nervøs for, hvor pinlig, man endte med at være. Men fuck nu det, det var sådan en god aften, og alligevel har man lidt lyst til at tude af grunde, man ikke helt forstår. (Jeg skriver ‘man’ for 1) at være relaterbar og 2) at distancere mig selv fra det totalt hypotetiske scenario). I går græd jeg, fordi jeg brugte en time på at finde ud af, hvad jeg ville wolte til aftensmad, og til sidst lagde jeg mig fast på en salat fra Kcal Factory (de laver verdens måske bedste af slagsen), men da jeg ville bestille, var der lukket for udbringning, og det kunne jeg ikke lige overskue.

Det føles som PMS extraordinaire. Plus trætheden. Men sådan er det jo altid, når jeg kommer hjem, så det er hverken en fremmed eller uvant situation, og jeg takker hele verden (og i særdeleshed min agent) for, at mit skema er næsten totalt ryddet i disse dage, så jeg har tid til at komme op til overfladen igen. I mellemtiden er der mest seng og Netflix og følelsesmæssig forvirring, men jeg lever, og alt er godt, og jeg glæder mig til at blive normal igen.

Related Posts:

Kommentarer (7)

  • Anne R

    Sådan en dag har jeg også. Har grædt 3-4 gange i dag, men jeg er alene hjemme med mine børn denne uge, og jeg savner bare min mand. Jeg føler mig også kvast (det må da være et adjektiv i denne forbindelse?).

  • Gingerogtonic

    Jeg synes fandme det er dejligt det der med at have tid og tage sig tid! Det tog mig fandme lang tid at sige “Det er ok, du behøves ikke være en solstråle hver dag” – but thank god at jeg lærte det <3

    • MiriamsBlok

      Det er forfærdeligt misforstået, at man skal være glad hver dag. Det er alt for stort et pres og slet ikke naturligt!

Der er lukket for kommentarer.