Sådan gik det, da jeg overlod kontrollen til en personlig stylist
Annonce for AnnoAnno
Begrebet “Miriam-kjole” er noget, jeg har brugt tilpas lang tid til, at flere af jer gerne fortæller, når I finder og/eller investerer i sådan en. Til dem, der ikke ved, hvad jeg fabler om, er det typisk en midi-kjole med A-line-skørt, elastik/bindebånd i taljen og gerne en form for slå-om-effekt. Både online og i butikker går jeg altid direkte efter den silhuet, og jeg har flere af de kjoler, end jeg umiddelbart har styr på. Det er ikke, fordi jeg nogensinde kunne drømme om at gå totalt væk fra det design, for jeg elsker det helt ind i sjælen, men det holder mig nogle gange fast i en stil-komfortzone, jeg egentlig ikke ville have noget imod at udvide. Give mig selv lov til at rocke nogle tendenser, der måske ikke tidligere er faldet mig ind at hoppe på. Men hvor fa’en starter man? Når man er så vant til at gå efter de samme designs, at man automatisk fravælger eller nærmest slet ikke ser de andre længere?
Og således var det, jeg besluttede mig for at give tøjlerne fra mig og over i hænderne på en stylist hos AnnoAnno. I kender måske allerede AnnoAnno, men er der nogen, der ikke gør, er der i bund og grund tale om personlig styling til kvinder i str. 42-56. Det er altså der, hvor man typisk begynder at blive ekskluderet af mainstream modebrands og kan komme til at blive jævnt frustreret, når man shopper. For én ting er at finde tøj, man kan passe, det er noget helt andet (og væsentligt sværere) at finde tøj, der rent faktisk er fedt og ikke bare storblomstrede, formløse gevandter. Alle mine plussize homegirls kan helt sikkert relatere.
Så besluttede mig altså for at afprøve AnnoAnno. Ikke bare for at udfordre min personlige stil, men også fordi jeg tænkte, at de jo i kraft af at være dedikerede plussize-stylister måtte have et overblik over alle de lækre plusssize-mærker og dermed et væsentligt bedre udgangspunkt end mig. (Den del fik jeg jævnt meget ret i). Derefter jeg oprettede en profil. Det var nemt. Processen er som følger:
- Jeg tog en stilquiz, designet til at give stylisten en fornemmelse af min stil. Den var hurtig og idiotsikker, men overraskende effektiv i at videregive min overordnede smag. Her fortalte jeg også min størrelse, mit prisniveau og havde mulighed for at skrive, hvis der var et eller andet, jeg ville have stylisten til at vide i forhold til min styling. Fx hvis man ikke kan udstå rullekraver eller elsker skinny jeans.
- Stylisten sammensatte en boks til mig med et udvalg af tøj. Derefter ringede hun til mig. Prøvåhør, jeg voldhader at tale i telefon med folk, jeg ikke kender, og det er 100% frivilligt, om man vil tale med sin stylist, men det var SÅ fedt at gøre det. Det fungerer sådan, at jeg sad ved min computer, da hun ringede, og så sendte hun mig en mail med et overblik over de ting, hun havde valgt til mig. Så kunne jeg sige ‘wuhu’ eller ‘nooooo’ til hendes valg og forklare hvorfor. Fx var der blevet valgt en buksedragt til mig, og selvom jeg elsker dem i teorien, så får de mig konsekvent til at ligne en forvokset baby. Jeg fravalgte også en af de der skjorte-sweater-i-én-designs, for det sveder jeg simpelthen for meget til at ville kunne overleve i. Resten bestod af items, jeg totalt selv var gået efter, items, jeg var meget nysgerrig efter at prøve på egen krop, og items, der gjorde mig let skeptisk, men som jeg helt sikkert skulle prøve alligevel. Nu jeg ligesom havde kastet mig ud i det, ikke?
- Der ankom en pakke med tøj. Fint pakket ind i silkepapir og kærlighed. Det, man er vild med, beholder man – og betaler for. Det, man ikke er vild med, returnerer man. Færdig bum.
Billederne i indlægget her er selvsagt alt sammen tøj, min stylist udvalgte til mig. Der var to kjoler og en overdel, der var helt skæve, da jeg fik dem på, så de er ikke inkluderet, men ellers er det her indholdet af min boks. Jeg er meget positivt overrasket. Outfit 1 – kjolen med Gucci-vibes og den sorte blazer – kunne jeg snildt selv havde valgt ud, så det var spot on fra stylisten. Outfit 2 – denimjakke og faux-læder-nederdel – kunne jeg egentlig objektivt godt lide (især jakken var flot på!), men det var slet ikke mig. Outfit 3 – det pyjamas-agtige suit – tog fuldstændig røven på mig. Jeg ville aldrig have valgt det selv, og det var fucking amazeballs! Det fik mig til at føle mig voksen, stilet og sexet. Kæmpe win og props til stylisten. Outfit 4 – boheme-skjorten og jeans med shine – var en af dem, der var lige en snert udover min sædvanlige stil, hvor begge silhuetter er noget, jeg normalt ville gå efter, men ikke materiale/mønster. Her endte skjorten med at være lidt af et hit, mens jeg aldrig rigtig blev vild med jeansstoffet.
Alt i alt var det dog en virkelig spændende oplevelse, og jeg var ret imponeret over, hvor godt tunet ind, stylisten var. Når man returnerer en boks og kommer med feedback, giver det selvfølgelig derudover stylisten et endnu bedre billede af, hvad man bryder sig om, så hun kan planlægge den næste boks endnu bedre.
Men prisen? Hvad med prisen? Personlige stylister er skisme ikke billige, jo! Men jo, det kan de åbenbart godt være. I hvert fald tager AnnoAnno 100 kr. for hele processen. Både valg af tøj, snak med stylist, fragt og retur. Men for at det ikke skal være løgn, så har jeg fået lov til at tilbyde jer en prøveboks til den nette sum af 19 kroner. Man skal bare bruge koden “Miriam19” ved checkout. I kan prøve AnnoAnno her. (Det er i øvrigt et koncept fuldstændig uden binding; man kan altid stoppe helt eller bare takke nej til en boks, hvis man ikke lige står og mangler). Udover at det føles lidt ligesom juleaften, når boksen ankommer, så var det virkelig en fed oplevelse at overlade shoppingen til en professionel stylist og blive inspireret og få udvidet min horisont lidt. Så det kan uden tvivl anbefales. Fremover går jeg i hvert fald ikke direkte forbi pyjamas-suits…
Anonym
Det lyder som et vildt fedt koncept. Jeg har fluks bestilt en boks!
MiriamsBlok
Det er ren luksusfølelse! Jeg håber, din boks bliver et hit!
Simone
Jeg elsker at du gør alle dine samarbejder så personlige og relatable. Det er derfor, du er min favorit! ?
MiriamsBlok
Ej, det er jeg så glad for, at du synes! Tak! <3
Lise
Ville helt ærligt ønske jeg var plussize lige nu – det lyder jo sygt fedt!
MiriamsBlok
Haha, ja, der er lidt omvendt ekskludering lige der, det kan jeg godt se! 😀
Kathrine
Elsker konceptet ? og har også hørt om det før men har kun kunnet finde det i USA (som selvfølgelig ikke sender til europa ?). Men jeg er ikke plussize, så ville egentlig høre om du/nogen kender til et lignende koncept, i lavere størrelser? ?
MiriamsBlok
Desværre ikke, jeg kender kun til AnnoAnno. 🙂
Cecilie
Altså, jeg forsøgte mig med Magasins personlige shopper (Kgs Nytorv, Kbh) og det kunne altså også noget! Det kræver godt nok fysisk fremmøde, men tiden flyver af sted – jeg følte mig godt tilpas (hun var god med komplimenterne ?) – og så kunne man bare returnere inden for 30 dage, hvis man i ren eufori havde fået købt noget der ikke føltes rigtigt når man stod med det hjemme foran spejlet.. Kæmpe anbefaling herfra ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Maria
Det er ikke helt det samme, men en Personal Shopper i Magasin kan anbefales. Selve konsultationen er gratis, men der kommer selvfølgelig ikke de samme bokse løbende.
Line
Helt fantastisk indlæg – det vil jeg overveje ???
MiriamsBlok
Tusinde tak! Til 19 kroner er det næsten synd ikke at prøve! 😀
Anne
Så har jeg også bestilt en box. Det bliver sjovt at prøve! Tak for rabat og inspiration 🙂
MiriamsBlok
Uh, jeg håber, det bliver godt!
Sarah
Jeg synes du ser knald godt ud i det hele! Jeg er særlig vild med nederdel+deminjakke-comboen og pyjamas-sættet..
Og så er jeg lidt misundelig over jeg ikke selv er en plussize ?
MiriamsBlok
Haha, det er sgu også uretfærdigt! 😀
Sofie
Hold da op, nogle kilometerlange ben i det suit ?? sindssygt godt stylet!
MiriamsBlok
Der er snydt lidt med nogle hæle, men ja, det er gode bukser der!!
Astrid Marie
Hvor ser du bare sindssygt godt ud i det suit! Powerwoman lige der!!!
MiriamsBlok
Tusinde tak!
S
Hvilket mærke er outfit 3. Det er jo vildt skønt!
MiriamsBlok
Det er fra I.Scenery. Jeg vil æde min hat på, at de har det i AnnoAnnos webshop. 😀
Charlotte
Det suit der, Miriam. Mega wauw ?
MiriamsBlok
Tusinde tak!
Louise
Jeg voldelsker den denim jakke/skjorte, kan du mon huske mærket?
MiriamsBlok
Den er fra Junarose. 🙂
Louise
Cool, tak!
Anonym
Du ser brand godt ud Miriam! ???
MiriamsBlok
Tusinde tak!
Marianne
Elsker dit “nye” look. Er ikke selv plussize, men vil straks dele dit indlæg med min veninde, som er en smuk plussize som dig. Måske vil hun prøve konceptet. ?
MiriamsBlok
Ja, for fa’en! Gør endelig det! Under en tyver er jo helt vanvittigt billigt for at prøve det af!
Kira
Fedt fedt fedt koncept! Men hvor er det pyjamassuit så fra? ?
MiriamsBlok
Det er fra I.Scenery. Du kan sikkert finde det i AnnoAnnos webshop. 🙂
Heidi Hansen
Wow ? Nu skal jeg også på jagt efter et “py” sæt ? Shit det er flot til dig ?
Og fedt koncept ? og genialt man ikke skal suse rundt og finde tøj i forskellige butikker, for bare at ende i de samme styles man altid køber..? Jeg er fan ?
MiriamsBlok
Lige præcis. Det er sgu ret tidssparende også!
Amalie
Det er sjovt (og heldigt!) at stil og smag er så individuelt. Jeg synes at du er kæmpe laber i det sidste outfit – og også i suitet! Mega fint koncept og til en super god pris 🙂
MiriamsBlok
Tak! Og ja, det er lidt af en deal!
Maria
Pyamas-suitet klæder dig SINDSYGT godt!!! 😮
Jeg har selv prøvet Personal Shopper i Magasin et par gange, og elsket det hver gang. Selve konsultationen er gratis, og jeg er kommet hjem med ting jeg aldrig ville have prøvet selv, men som sidder vildt godt 😀
MiriamsBlok
Det er guld værd! Desværre er Magasin ret ringe på plussize…
Mette
Hun har virkelig ramt rigtigt, stylisten. Det prikkede sæt ville jeg heller ikke umiddelbart have valgt, men det er SÅ flot til dig. Det sker alt for tit for mig: Jeg ser et lækkert stykke tøj på andre, som jeg ikke ville have ænset, hvis jeg inden da selv havde set det på stativet.
Hvor er optagelserne lavet? Jeg er især ret vild med farven på væggene ved det prikkede outfit.
MiriamsBlok
Billederne er skudt hjemme hos min agent, Nana. Hun bor så flot!
Louise S
Wow, hvor er du lækkert! Især i dit pyjamassuit og denimskjorten/-jakken! En skam at du ikke beholdt sidstnævnte, den klæder dig VIRKELIG godt <3
MiriamsBlok
Den var vildt pæn, den var bare ikke mig. 😀
Marie
Hey det burde alle mommybloggere jo anbefale! Genialt, når man ikke har tid til at gå i butikker (og i øvrigt hader det). Jeg har bestilt en boks ?
MiriamsBlok
Stærkt! Jeg håber, du bliver glad for den! <3
Julie
Du ser virkelig godt ud!!
MiriamsBlok
Tusinde tak, Julie!
Marlene H
Det suit der! Du ligner en million.!! ??Skal helt sikkert prøve Anno Anno. Tak for et godt indlæg.
MiriamsBlok
Jeg siger mange tak! <3
Christine
Du ser så mega fierce ud i det pantsuit! Tak for et virkelig inspirerende og super relatérbart indlæg.
MiriamsBlok
Tusinde tak! <3
Anonym
Wauw, du ser virkelig godt ud. Specielt det pyjamassuit, er vildt flot til dig. Sikke et fedt koncept. Det vil jeg virkelig overveje at bruge. Jeg trænger nemlig også til at komme ud af min komfortzone.
MiriamsBlok
Tusinde tak! Og ja, det er virkelig genialt på den front!
Lone
Har du et eksempel på prisen på en af de andre efterfølgende bokse ?? ..og hvad den indeholdt ??
MiriamsBlok
Man vælger selv en prisklasse, og din boks vil så indeholde tøj i den prisklasse, så det kommer helt an på, hvad du vælger. 🙂 Din boks vil som udgangspunkt indeholde en variation af forskellige ting, men du kan altid fravælge eller ønske specifikke ting hos din stylist. 🙂