Kan vi lige snakke lidt om… #31
…Hvorfor katte ikke kan tåle liljer, når liljer tydeligvis dufter helt uimodståeligt for katte. Morderblomst.
…”Bonding” på Netflix. Jo jo, det er lidt mærkeligt, men jeg føler mig underligt draget. Krydsede fingre for flere afsnit!
…At ingen rigtigt kører med DSB længere, fordi det er blevet for dyrt, og deres respons alligevel virker til at være at blive ved med at sætte priserne op.
…Hvorfor Netto holdt op med at sælge brunsviger igen? Af bake-off at være var de virkelig gode!
…Tendensen til at se en besked, og tænke “den svarer jeg lige på om lidt” og derefter først komme i tanke om det to uger senere. Whyyyyy??
…Det røvede ved, at det snart er strømpebuksevejr, men omvendt også det positive i ikke at skulle barbere ben hver anden dag.
…At der er fire måneder og ti dage til jul!! #juleluder
…Babyhår i panden, der nægter at lægge sig fladt ned og indrammer ens ansigt i en glorie af kruset hår. Ikke okay.
…Når man finder det perfekte makeup-produkt, og det udgår tre måneder senere.
…Restauranter, der skriver “mild” om en ret, hvor mine smagsløg klart mener, vi er i den helt modsatte ende af spektret!
Maria
Køb en epilator. Så slipper du får at barbere ben hele tiden ??
MiriamsBlok
Det bliver et pænt nej tak herfra! 😀
Christina
Mht. DSB-punktet… Det virker til at være en ret populær fremgangsmåde. PostDk/-nord, eller hvad de nu hedder, har gjort det samme med portoen. “Ingen sender breve mere, lad os sætte portoen op til 1 mio”
Forhenværende fan af PostNord
Ja, de sætter portoen umenneskeligt højt op, og deres service er en skygge af sig selv. PostNord? More like PostHvor? Eller når de er stride med pakkerne: PostMord.
Louise Brix
Det er totalt sandt med post nord, og totalt skørt! Et brev mellem 100-250 g koster 40(!!) kr. FYRRE ?? Dvs skal man sende noget, der vejer over 100 g, er det dyrere at sende som uforsikret(!) brev med Post Nord, end at sende som forsikret pakke med GLS/DAO… ?
Det virker som en mærkelig strategi både fra DSB og Post Nords side. De får næppe flere kunder i biksen ved at hæve priserne og samtidig forringe servicen.
Kristina
Den med makeup gælder i øvrigt også for parfume. Jeg drømmer stadig om Issey Miyakes sommerduft fra 2002… kæmpefavorit hos både mig og min søster og duften har selvfølgelig overhovedet ikke har været til at opstøve de sidste 17 (?)! år.
Linds
Hvilket makeupprodukt? Nu er jeg jo helt vildt nysgerrig? Og muligvis en lille smule bekymret for at det er noget jeg også bruger…
MiriamsBlok
Der var ikke noget specifikt i tankerne, jeg synes bare, jeg har prøvet det en del! 😀
Mette Marie
Juleluder ? Mit nye yndlingsord! Count me in! Ps vil du min? Forestiller mig en form for blind date. Jeg er vild med din humor!
MiriamsBlok
Jeg gætter på, der er en tastefejl eller noget, for jeg forstår simpelthen ikke spørgsmålet! 😀
Mette Marie
Haha jeg ville skrive “vil du være min ven?”, men var helt sikkert for begejstret til at tjekke for tastefejl ?
Louise Brix
Apropos ting der udgår lige som man er blevet vild med det: Chokolade, slik, is osv! ? Omkring julen 2018 kunne man få verdens bedste chokolade i form af Marabou mint krokant i ALLE butikker, og PUF så var den væk igen… Altså hallå, I kunne godt lige gøre opmærksom på, at produktet skulle udgå, så jeg kunne nå at købe et helt lager…..
I samme ånd savner jeg også stadig kvikk lunsj chokolade, som man kunne få i Netto/Fakta for 5 år siden, og Hagen Dazs macadamia nut brittle (is) og alt muligt andet, som jeg sikkert har glemt ?♀️?
MiriamsBlok
Mint Krokant har faktisk lidt sin egen historie. Det er en gammel variant, der blev midlertidigt stemt tilbage i butikkerne, så den var aldrig permanent tilbage. Desværre. Selvom jeg eller ikke forstår det. Det er den bedste!
julie
LIDL har noget mint krokant – choko, som er ligeså fab som den hedengangne mint-krokant fra Marabou. Som jeg elskede.
Christina
Den eksisterer stadig, du skal bare en tur i Fleggard. Jeg køber et lager hver gang jeg krydser grænsen!
Iben
Marabous mint krokant er min absolutte yndlingschokolade, og jeg tager altid plader med hjem til mine brødre i det jyske – de kan nemlig findes i København, når bare man ved, hvor man skal lede! Som regel er slikbutikker et godt bud. Jeg nævner som eksempler: NamNam i NV (byens absolut bedste slikbutik) og Nuna på Amager. Hvis slikbutikken har et stort udvalg, kan man ofte være så heldig, at de også har mint krokant på hylderne.
Bor du i nærheden af København, eller er vi i Jylland? Skal der arrangeres en postordreservice? Jeg mener det 4 realz. Jeg skal gerne skibe chokolade ud i verden.
I øvrigt typisk. Finere biodynamisk (og voldsomt kedelig) chokolade med mimimum 85% kakaoindhold kan man finde overalt. Men en tilforladelig plade Marabou med mint krokant? Mnøh! Så skal kikkerten og det store danmarkskort frem!
Lise
Den køber jeg hver gang jeg er i Lidl. Det er den BEDSTE chokolade der findes!
Dalia
Du kan købe marabou med mint krokant ved Scanlines bordershop i Rostock, hvis du nu tilfældigvis er i området :p!
Cecilie B
Uh, jeg synes ellers der er voldsomt mange billige orangebilletter hos DSB for tiden! Og nu kan de endda aflyses, hvis man ikke skal bruge dem.
Josephine
Enig med Cecilie vedrørende DSB – hele min juli var Orange på flere ture mellem København og Jylland og mellem jyske byer, og et priseksempel er 258 kr. t/r København-Jylland inkl. pladsbilletter, og i marts kom jeg til Hamburg for 668 t/r inkl. pladsbilletter. Til gengæld overvejede jeg ifm. tur til Berlin at tage toget – alt for dyrt, meget dyrere end flybillet, så det er da ikke altid muligt. Men jeg synes dog, at der er gode muligheder.
Josephine
PS. Et Hamburg-tip: S. Olivier, tysk brand. Der ligger flere store fine butikker i Hamburg. Jeg syntes, at jeg kunne finde ret fede ting hos dem, bl.a. købte jeg et par løstsiddende bukser i helt silkeblødt denim.
Katrine
Den med DSB forstår jeg slet ikke – de har hævet antallet af Orange-billetter drastisk, så man næsten altid kan få en (selvom prisen så stiger, jo tættere man kommer på afgang), og ellers er det ofte en hel del billigere at bruge rejsekort. Men helt billigt bliver det selvfølgelig aldrig, hvis man ikke er enten ung eller pensionist..
MiriamsBlok
For mig er der markant forskel på en Orange-billet, der er et tilbud, der kun gælder under særlige præmisser (skal bestilles i god tid, kan ikke laves om eller refunderes, inkluderer ikke offentlig transport i forbindelse med rejsen), og prisen på en standardbillet. Man ved ikke altid i god tid, hvornår man skal rejse, og så koster det altså knap en tusse at komme Jylland tur-retur. 🙂
Louise
Læste det som ‘en glorie af kusset hår’ ???
Julie
Jeg er KÆMPE fan af Bonding. Jeg så hele serien på én aften. Jeg tror det er fordi at den kvindelige hovedrolle er så fascinerende og stærk en karakter, så jeg hepper så meget på hende 😀
Julie
uncommonhouse.blog