Vi starter lige forfra
Hvis nogen skulle være out of the loop, så tilbragte for ganske nylig jeg en god måned med at være syg. Det var mit eget lille helvede. Jeg havde ikke feber eller smerter, men jeg havde blandt andet konstant kvalme og var ør og utilpas. Jeg var elendig. Nogle dage ville der være tegn på bedring, og jeg ville måske være helt funktionabel, og så måtte jeg atter starte dagen efter med hovedet i toilettet. Jeg blev langsomt sindssyg. Og desperat. I den forbindelse havde jeg mit livs værste møde med sundhedsvæsnet i form af manglende hjælp fra egen læge (og da hun tog på ferie, hendes vikar). Jeg skal spare jer for den lange version, men de er jer, der har fulgt med løbende, kan nok bekræfte absurditeten.
Efter den oplevelse er jeg selvklart ved at lede efter en ny læge. Det burde jeg have gjort for flere år siden, for jeg har i bund og grund aldrig været rigtig glad for min nuværende. Sidste gang jeg fortalte om frustration i den forbindelse (det var dengang, jeg havde (på det tidspunkt udiagnosticerede) galdestensanfald, og jeg knap nok kunne få fingre i noget smertestillende), fik jeg en god portion vrede lægebørn på nakken og tilsvarende anklager om hypokondri. Og sidstnævnte kan man måske godt forstå, for jeg er jo fandme syg hele tiden. Men det meste af mit skranteri hænger sammen med min psyke. Det er velkendt. Jeg ved, hvorfor det kommer, hvordan det føles, og hvad der skal til, før det går væk igen. Det kræver ingen lægehjælp. Rent praktisk går jeg faktisk ret sjældent til lægen.
Problemet er, at der er heftig lægemangel i København. Især når det gælder de gode af slagsen, og især hvis man helst vil have en i sit nærområde. Heldigvis har jeg det bedre nu, og jeg har fået det råd at vente med at søge yderligere behandling, indtil jeg igen bliver ramt af det der kvalmehelvede. Fordi det er noget tilbagevendende (dog aldrig tidligere i nærheden af så slemt som denne gang), så er det bedst at blive undersøgt, når det aktivt står på. Så det giver mig lidt tid til at gå på lægejagt, hvor jeg heldigvis allerede har fået mange gode forslag.
I mellemtiden står jeg et lidt underligt sted efter den forgangne måned. Jeg kunne meget lidt og undgik virkelig meget i et forsøg på at mindste mit ubehag, og det betyder fx, at min hud spasser totalt ud. For i den måned sprang jeg over mere eller mindre alt, der hedder rens, serum, creme og masker. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det. Og det kan man sgu se! Jeg har fået bumser og ujævnheder og andre uvelkomne ting, som jeg ellers normalt har ret godt held med at holde nede. Jeg har også taget afsindigt meget på, fordi jeg spist alt inden for rækkevidde med et usundt saltindhold for at holde kvalmen ud. Og jeg har været nødt til at holde mig hjemme absurd meget selv efter mine standarder. Så jeg har altså ligget rigtig meget i min seng og spist rigtig mange chips, og det lyder måske nice, og det er det også for en aften, men immervæk ikke i en måned. I kombination med at jeg fuldstændig måtte opgive mine regelmæssig besøg i Fitness World, er jeg et seriøst mærkeligt sted med min krop. Den føles underligt fremmed.
Så på en måde starter jeg nu lidt forfra, og det er underligt motiverende. Og selvom jeg i princippet bare skal finde tilbage til mine gamle vaner, så sætter jeg virkelig pris på det. På at kunne bevæge min krop ordentligt, at kunne drikke vand uden at forværre kvalmen, at kunne gå forbi sour cream & onion-chipsene i Nette uden at smide dem i kurven og at kunne overskue noget så simpelt som at tvære en vatrondel rundt i ansigtet, inden jeg går i seng. It’s the little things.
Line
Hej Miriam
Det lyder til at have været en rocker træls måned. Jeg ved du har det stramt med gode råd, men ? det var bare ift lægeskift, at det kan være smart at tjekke dem man gerne vil have hver dag, for der kan pludselig være hul igennem og så er det bare at klike ja tak. Virker godt her i Jylland. God bedring ?
MiriamsBlok
Det skal jeg notere mig! Tak!
Line
Man har bare brug for en odenlig læge. Jeg havde en, men hun lukkede og sukkede og jeg er blevet tildelt en laaaangt væk som jeg selv og mine børn slet ikke er tryg ved. Så nu går jeg ikke til lægen, selvom jeg burde. Hvis du finder ud af hvordan man får en læge i kbh så sig til, for de gange jeg har kigget har der været lige præcis INGEN at vælge mellem ?
Pernille
Virtuel krammer til dig. Godt du er på vej op igen ?
Heidi
Lyder da lidt som et anfald af øresten. ?
Held og lykke med lægeskift. Håber du finder en ordentlig. ??
MiriamsBlok
Er det ikke svimmelhed, der er det primære symptom?
Miriam
Jeg tænkte også umiddelbart på øresten, der kan sagtens opstå kvalme ved slemme anfald. Jeg lå selv i sengen mere eller mindre i en måned af det engang.
Øresten giver symptomer når man flytter på sig, jo hurtigere bevægelse jo værre i min erfaring. Du skriver ikke om det hjalp at holde dig i ro, men i så fald, kunne det godt være øresten.
Håber du finder ud af hvad det er uanset, så du kan få den rette behandling ❤️
MiriamsBlok
Jeg kan slet ikke genkende symptomerne på øresten i det, jeg har. 🙂
Lægen
Jeg har ikke læst dit tidligere i skæg om samme emne, og kunne ikke lige finde det.
Har du fået lavet pusteprøve (for bakterien Helicobactor pylorii)?
Og har du prøvet Balancid (mod mavesyre) eller fået ordineret pantoprazol/omeprazol? Og har det virket?
Det et mest oplagt, at det skulle være noget mavesyrerelateret… det kan i hvert fald give kvalme og mad virker ind imellem kvalmestillende.
Det har du sikkert været igennem.
Ønsker dig god bedring!
Fra Lægen?
MiriamsBlok
Jeg har været på medicin for mavesyre/mavesår uden held, men mine symptomer er mange og noget mere komplicerede, end hvad jeg kort kommer ind på i indlægget. De matcher ikke med mavesyre.:/
Lægen
Okay.
Jeg ønsker dig det bedste!
Katrine
Smukke dame, har du forsøgt (ja undskyld for de gode råd :-)) at tage noget håndkøb mod mavesår – fx . Omeprazol 20 mg. Jeg havde så grotesk meget kvalme da jeg havde ubehandlet mavesår (du ville måske også have andre symptomer, men mit primære var K V A L M E (jeg har så ikke nogen god forklaring på hvorfor du så har fået det godt igen uden behandling). Held og lykke med lægejagten <3!
MiriamsBlok
Det er forsøgt, desværre uden held. 🙂
Milla
Lægemangel er vist et nationalt problem. Jeg bor i Udkantsdanmark og i det lokale lægehus er der 2, måske 3 læger der er gået på pension og de har simpelthen ikke kunnet skaffe nye læger til stillingerne. Så nu er der ikke længere noget, som hedder “min” læge. Nope, man ringer, får en tid og dukker op.
Jeg har haft meget svingende oplevelser med det lægehus – jeg havde gennem et forløb den samme, seje unge læge, men hun skulle videre efter turnus. Jeg har også været til en læge, som ikke ville lave en gynækologisk undersøgelse, for han mente det nærmest var et overgreb. Så nu bruger jeg dem så lidt som muligt og beder om at blive henvist – til alt. Fx til gynækolog, et tip som Snegcille i øvrigt kom med og sikke en game-changer det er! At komme til undervognstjek hos en, der bare har styr på det og ved freaking alt.
Det var ikke for at forklejne dit problem, jeg ville også være blevet total idiot efter sådan en måned! Jeg håber du har puttet lidt lækre aktiviteter ind i kalenderen, det plejer altid at hjælpe på mit humør 🙂
MiriamsBlok
Det er dødsmart at bede om en henvisning, mit problem har bare dels været, at man ikke er villig til at give mig en. Og så er jeg lidt på røven. 😀
S
Bullshit. Man kan IKKE forstå, folk siger hypokondri 🙁 Føler med dig. Hun har sjældent åbent for tilgang, men hun kan VARMT anbefales: læge Karen Colliander. Uanset hvilke “tossede” ting, man kommer med, så tjekker hun det og tager det seriøst. Hvilket er heldigt, for nogle ville også kalde mig hypokonder, men der har faktisk været ting galt, og det tog sin tid og energi at finde dem.
MiriamsBlok
Jo, det kan jeg faktisk godt. Hvis man nu selv er velsignet med fremragende helbred, så må det være svært at sætte sig ind i, at der findes folk, der sjældent bar fungerer. Jeg synes selvfølgelig ikke, det er fedt, men jeg forstår det godt.
Kiki
Hej Miriam
Jeg har en endogen depression og får derfor fast antidepressiv. I et år gik jeg med konstant kvalme og havde ingen energi. Jeg endte ude på mave-tarm afdelingen på skejby og blev tjekket for alt muligt. Til sidst fandt vi ud af at det var mine antidepressiver der var skyld i det. Der var simpelthen en ond bivirkninger. Jeg er nu på noget andet medicin og har ikke konstant kvalme mere. At gå og være utilpas påvirker i den grad også psyken, så jeg vil anbefale at du kæmper videre for at finde ud af hvad du fejler. Det er en ond spiral du er endt i lige nu. Øv og god bedring.