Samarbejde med UNICEF
Jeg elsker princippet i fredagsslik. Det er en fejring af at være kommet igennem ugen. En belønning for at have overlevet! En overgangsrite, en tradition, en nødvendighed i enhver husholdning.
Men egentlig er det lidt et fjollet koncept. Tror I, jeg kun spiser slik om fredagen? Tror I, jeg kun belønner mig selv, når arbejdsugen er slut? Nope. Nopenopenope. Det er nok
I weekenden skal en af mine allerbedste veninder giftes. Vi mødte hinanden i 2001, da vi blev gjort til værelseskammerater i mit andet og hendes første år på efterskole. Der er ikke nogen af os, der er voldsomt tætte med andre fra det år, men Janni og jeg, vi har holdt ved.
I går sad jeg i flere timer og nærlæste bryllupsetikette, for jeg er blevet bedt om at være toastmaster. Ifølge
…Aka Herbuladen, som han kærligt er blevet døbt ude i verden.
Han har det godt. Det er i hvert fald min fornemmelse. Den værste killingeenergi overstået, men jeg skal ikke kunne sige, om det kommer sig af, at han nu er ni måneder gammel, eller det var, fordi dyrlægen tog 2/3 af hans manddom fra ham. Der er dog utroligt langt ned til det chill-niveau, jeg var vant til fra Frank, og
1. De havde sådan nogle fine, genbrugelige drikkeflasker i Fakta, så jeg købte en. Dagen efter tog jeg den med ud i verden og tabte den på noget asfalt, hvor den gik pænt meget i stykker. Så meget for at være miljøbevidst! (Ja, jeg skal nok investere i en i bedre kvalitet næste gang).
2. Som bekendt kan Herbert godt lide at skubbe ting ned. Så hvad mon der skete, da jeg lagde min forbudte
