Næste WTF-emne
Det er det værste i verden at være teenager. (I situationen. I bagspejlet er det ret sjovt). Man er teknisk set næsten voksen, men man ved i praksis ikke noget om ret meget. Man fucker op på nærmest daglig basis, men lærer sjældent af sine fejl. Alt er jordens undergang, og ingen forstå en. De damer (og herrer), vi er nødt til at køre en WTF om vores teenageliv! Måske efterlod du et pudebetræk fuld af makeup første gang, du sov hos en fyr? Måske faldt du ned af dine Buffalo-sko og forstuvede anklen? Måske insisterede du på at blive konfirmeret i sort, fordi du var hardcore emo? Måske måtte dine forældre hente dig hjem fra din første Roskilde festival, fordi du blev indlagt med alkoholforgiftning? Stik mig alle jeres bedste teenagehistorier, store som små, så kan vi grine lidt i fællesskab! 😀