Livstegn // Splat

Jeg trådte ind i min lejlighed omkring klokken 16 i tirsdags. Det er lang tid siden, jeg har været så træt. Jeg udnyttede min ferie til sidste dråbe, som det sig hør og bør, men det betød også at presse mig selv (og mit helbred) væsentligt mere, end jeg normalt ville gøre. Den slags har konsekvenser. Det lykkedes mig at holde mig vågen til lidt i ni samme aften, og så gik jeg i sovekoma i omkring syv timer, hvorefter jeg var vågen i en time med, hvad jeg gætter på var en form for jetlag. Derefter snorkede jeg igen til hen på eftermiddagen, og så stod jeg op og spiste morgenmad og besluttede så, at det var på sin plads med en middagslur. I alt ramte jeg 17 timers søvn det første døgn. Og sådan har dagene siden været. Jeg sover essentielt mere, end jeg er vågen, men jeg er ikke blevet straffet for overbelastningen af mit system med sygdom, hvilket normalt er kutymen, så jeg er godt tilfreds. Stadig træt, men helt tilfreds.

Jeg er selvsagt bagud med alting. Jeg var ikke klog nok til at få lavet sådan et autosvar på min mail, der fortalte folk, at jeg var udenlands, så min indbakke er proppet med almindelige mails + mails om, hvorfor jeg ikke svarer på mine mails. Jeg er prof på den måde. Jeg er også rimelig backed up med beskeder og kommentarer og den slags, men jeg håber, folk lægger to og to sammen og forstår den lidt længere ventetid.

Der er et par amerikanerindlæg på programmet til den kommende tid. Jeg har et listeindlæg mere, som er næsten færdigt, og så regner jeg med at lave et sammenligningsindlæg med Universal og Disney, så man ligesom kan få en idé om, hvad der er hvad, og hvad der er godt. Der er også blevet efterspurgt en rejseguide for dummies, som jeg lige kigger nærmere på. Jeg mener at have lavet noget lignende engang, men det gik mest på helt lavpraktiske ting, ikke så meget tips og tricks og så’n.

Anywho, jeg ville bare lige poppe ind og sige hej. Jeg lever. Ikke prangende, men trods alt. Der burde være gang i bloggen igen nu. Nok med en del sengeskrevne indlæg det næste stykke tid, men det er der ingen, der behøver vide. 😉