Top 5 ja tak og top 5 nej tak fra Atlanta

Jeg laver aldrig rejseguides, for jeg er aldrig nogen steder lang tid nok til at teste alting af. Men jeg vil gerne lave en kort, personlig vurdering af de turistattraktioner og andre ting, jeg foretog mig/prøvede/oplevede på mit 1½ døgn i Atlanta. Jeg fravælger altid ting som zoologiske haver, kunstmuseer og den slags, for min logik siger mig, at jeg i forvejen bor i en by, der har den slags, og dem besøger jeg ikke alligevel, og så vil jeg det nok ikke helt nok.

Toppen af poppen:

1. World of Coca Cola. Med tiden er jeg faktisk mere blevet en Pepsi Max kinda gal, men det her var ikke desto mindre turen værd. Coca Colas brand er rigtig meget livsglæde og lykke og følelsesporno, og det er fabelagtig marketing, som jeg skamløst labber i mig og fx derfor frivilligt sætter mig ind i en biograf og ser reklamer fra hele verden. World of Coca Cola er let og legende og aldrig for tungt. Plus, få taget billeder med isbjørnen og smag sodavandsvarianter fra hele verden. Fanta med æble og kiwi var nice. Sprite med agurk var klammo.
2. Mit hotel, Motel 6 på Virginia Avenue. Efter helvedesturen herover var det lykke at bo ti minutter fra lufthavnen, men stadig kun et kvarter i Uber fra centrum. Og billigt.
3. At gå. Jeg tog kun en Uber frem og tilbage fra mit hotel. Resten af tiden var det gåben og Google Maps. Og dét kan anbefales, for det er der, man får oplevet byen rigtigt. Folk og arkitektur og spisesteder og forretninger. Jeg valgte bestemte destinationer et par kilometer væk og sugede til mig hele vejen.
4. All of the Martin Luther King. Der er meget. Det er nok smart at tænke over, om man vil se det hele. Jeg så hans fødested og memorial park, men fravalgte fx gravsted. Som kridhvid dansker vil jeg aldrig opleve, hvor stor betydning han har haft, og det er utroligt rørende at se sorte amerikanere stolte og ydmyge besøge hans hus. Lægger op til et øjebliks eftertanke.
5. Atlanta Botanical Garden. Kæft, det tog røven på mig. Jeg var seriøst hidsig over indgangsprisen på 24 dollars, men så kom jeg ind, og stedet er enormt. Så smukt og virkelig imponerende. Drivhusagtige bygninger med eksotiske planter og orkidéer i hobetal. Haven med spiselige planter. Snørklede stier og springvand og farver overalt. Så utroligt fint og virkelig anbefalelsesværdigt.

Bunden af poppen:

1. Skyview Atlanta. Kæmpemæssigt pariserhjul. Min højdeskræk er først kommet i mine voksenår, men jeg tænkte, den måtte lide, for det her skulle jeg se. Det havde jeg ikke behøvet. Lokationen virker underligt random, og udsigten er på ingen måde fænomenal. Man er bare højt oppe i luften. Kunne have set det samme, hvis jeg var gået ind i en skyskraber og havde taget elevatoren op på øverste etage. Og så havde jeg heller ikke været ved at kaste op, hver gang min vogn gyngede.
2. Mit hotelværelse. Ja, jeg er med på, at selve hotellet også var på min topliste, men der var én ting, der gjorde mit ophold kampnederen. Ser I, Atlantas lufthavn er den travleste i verden (siger de i hvert fald selv), så der letter og lander selvklart fly hele tiden. Mit værelse havde en altan, som var blevet lukket af, og døren dertil var slet ikke i nærheden af lydisoleret, hvilket betød, at jeg kunne høre alle flyene. Højt. Hele tiden. Det var fucking irriterende. Men hvis jeg nu havde haft et altanfrit værelse, havde det været nice.
3. Waffle House. Okay, ligger overalt, men jeg var der altså første gang i Atlanta. Det var klammo. Og ikke på den fede måde. Mere på tankstationmåden.
4. Centennial Olympic Park. Altså, hvis man alligevel er ved Coca Cola, kan man lige så godt gå derhen, for de er naboer, men jeg havde tanker om et kæmpe stadion, og det er bare en lille park med statuer og andre installationer, hvor man roser sig selv til skyerne for at have fået og arrangeret OL i ’96. På den måde egentlig meget amerikansk. 😀
5. Cat calling. All of the cat calling. Mænd i Atlanta, det må I sgu gøre bedre.

Har man lyst til at følge med på min tur, er der ret heftig aktivitet på min Instagram.