Rocky start…

Skrevet d. . Uploaded i fuck,rejse,USA.

Jeg kommer til jer direkte fra lufthavnen i Fort Lauderdale. Egentlig skulle jeg være landet i Atlanta for tyve minutter siden, men sådan skulle det altså ikke helt gå…

Det startede ellers godt. Både på turen til London og den til Fort Lauderdale fik jeg tildelt vinduespladser. Dels synes jeg, det er de bedste plader, men de har også den fordel, at man har en “væg” at læne sig op ad, hvilket betyder, at jeg rent faktisk var i stand til at sove 2½ time i stedet for den ene, jeg plejer at kunne præstere i siddende stilling. Men ak, samlet har jeg dermed sovet 3½ time det sidste halvandet døgn, og det er virkelig ikke særlig meget, hvis man har et søvnbehov som mit. Min lunte bliver uhyggeligt kort, når jeg er træt på den måde, og det hjalp ikke, at jeg sad ved siden af en spansk dame, der afspillede videoer på sin mobil. Med lyd. Uden høretelefoner.

Alt det kunne jeg imidlertid leve med, hvis det ikke var, fordi flyet kom i luften en time for sent. Forklaringen, vi fik, var, at vi ventede på de sidste passagerer, og jeg vil eddermame gerne vide, hvem der er VIP nok til at kunne forsinke et fly en time. Jeg tænkte egentlig, at vi snildt ville kunne hente tiden i luften, men det kunne vi altså ikke, og da flyet landede i Florida, havde jeg pludselig under en time til at nå mit sidste fly. Hvilket igen ikke ville have været slemt, bortset fra at man først skal stå i kø til at komme ind i landet og i øvrigt også skal genindchecke sin bagage. Jeg skulle nå et fly kl. 18. Min kuffert kom på baggagebåndet 17.52. Og så døde den plan ligesom.

Jeg panikkede ikke. Jeg havde jo rejsegaranti, og da jeg sidste gang blev forsinket nok til at misse et fly, blev jeg sat på et nyt en halv time senere. Men sådan skulle det ikke gå denne gang. Kundeservice var helt utroligt søde, men de var nødt til at meddele mig, at de ikke kunne få mig på et fly i aften. Enten kunne jeg selv finde et, eller også kunne jeg tage imod tilbuddet om at sove i Fort Lauderdale og flyve til Atlanta i morgen. Jeg spurgte efterfølgende i lufthavnens kundeservice, om jeg kunne spørge et sted, hvor man havde et overblik over alle flyselskaber. Om nogen havde plads til mig. Det har jeg ligesom set i “Alene Hjemme”, ikke? Men sådan fungerer det ikke i virkeligheden, åbenbart. Min mulighed var at kontakte hvert eneste flyselskab og spørge dem hver især. Jeg lagde ud med Delta. Det var dem, jeg skulle være fløjet med, og de havde et fly igen en time senere, kunne jeg se på afgangsskærmen. Easy, ikke? Men nej. Damen brugte så langt tid i telefonen på at verificere min identitet, at jeg pludselig heller ikke kunne nå det fly. Jeg ringede derefter til min rejsegaranti og bad om mere info på deres tilbud. De fortalte mig, at jeg ville blive booket ind på et fly i morgen aften. Dvs jeg ville miste min eneste hele dag i Atlanta. Det var her, jeg begyndte at tude. Full on breakdown. Jeg var (og er!) helt ustyrligt træt, og det fuckede seriøst med min nøje planlagte tur og min tryghedsnarkomani. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det.

Derefter røg jeg en forbudt stresscigaret, og som sidste last ditch effort gik jeg ind på Southwest Airlines. Og ganske mirakuløst havde de et fly til Atlanta kl. 22.10 til den nette sum af knap 150 dollars, hvilket er under det beløb, min rejsegaranti har tilbudt at refundere. Og vupti, så sad jeg i en shuttlebus mod terminal et, og nu sidder jeg her. I god tid. Jeg har spist to chicken empanadas og købt et glas Advil til min montrøse spændingshovedpine. Manden i TSA flirtede med mig, og damen i kiosken komplimenterede min kjole. Der ligger en Margaritaville ved min gate. Jeg er i USA. Jeg er pissefucking træt, men jeg er her, og selv efter hele den misere ender jeg på magisk vis kun med at blive fire timer forsinket. Om tre timer er jeg i Atlanta, og i morgen starter min tur for alvor. Kæft, jeg glæder mig!

Related Posts:

Kommentarer (14)

  • Cæcilie

    Mega fucking sejt, at man kan fornemme din ja-hat gennem skærmen – og så endda hele vejen fra US of A! Min tryghedsnarkomani var også spasset helt ud, så det er så sejt, du keeper dit cool og ser fordele frem for begrænsninger. Mega god tur til dig!

    • MiriamsBlok

      Det gjorde jeg immervæk ikke først, men jeg er jo først lige startet, så det skal ikke slå mig ud!

  • Anne

    Er så glad for at det flaskede sig for dig! Jeg ved at jeg 100% havde reageret fuldstændig som dig – der er noget virkelig ubehageligt ved at miste kontrollen i et fremmed land ovenpå mange timer i et fly. Håber at turen fremadrettet går som smurt!

  • Erika

    Jeg synes, du er så sej for at kunne hanke op i dig selv og lige prøve en sidste mulighed, inden du kapitulerer. Det er ikke nemt, når man er træt, alene og allerede har fået dårlige nyheder.

    Håber resten af turen og hjemturen går gnidningsløst.

  • Peter

    Godt skuldret.

    Åh, Margarithaville. Husker stadig en sommeraften i Vegas i 2010, hvor jeg drak mig igennem alle deres frozen drinks. Det Kunne jeg godt gøre igen.

  • Josephine

    Så sej! Kudos! Der er ret meget stress forbundet med at rejse, af den ene og den anden art. Det håndterede du flot. Det er også ekstra ærgerligt, når man nu er så langt væk – så gider man da ikke gå glip af en dag i en by. Fortsat godt eventyr!!!!!!!!!!!

Der er lukket for kommentarer.