Dansk Melodi Grand Prix 2019 – Liveblogging

Velkommen til årets MGP-liveblogging! Indlægget her vil blive opdateret i tide og utide (læs: konstant) med mine observationer omkring aftenens show (hvilket altså også kræver, at I opdaterer jeres side ind imellem). Jeg har ikke hørt sangene og ingen anelse om, hvad der venter, med jeg glæder mig! I snakker selvfølgelig bare med i kommentarfeltet, det plejer at være en fest. 😀

Kl. 20.01. Okay, jeg ser tydeligvis ikke nok fjernsyn. Jeg ved ikke, hvem nogen af værterne er.

Kl. 20.03. Der er et barn, der synger. Det her er voksenshowet, ikke?

Kl. 20.04 Har allerede givet mig selv ret mht showets tøj.

Kl. 20.06 Laver de seriøst klimakrise-jokes? Har klageafdelingen hos DR for lidt at lave?

Kl. 20.09 Gad vide, om Stig Rossen farver sit skæg?

Kl. 20.11 Sang nummer et har perlespænder i håret. Mon hun er blogger?

Kl. 20.12 Jeg hader ikke den første gang, men jeg tror slet ikke, den er MGP nok til at vinde MGP.

Kl. 20.14 Vi møder juryen. De er nøje udvalgt. Jeg ved ikke, hvem nogen af dem er. Jeg er en virkelig elendig MGP-seer.

Kl. 20.15 BAGEDYSTEN IN DA HOUSSSEE!

Kl. 20.19 Jeg kalder allerede favorit på sang nummer to. Meget catchy, meget MGP. Also, tøjet er meget Samantha Jones.

Kl. 20.23 Sang nummer tre. Første store ballade. Lidt sær disconnect mellem musikken og sangen i mine ører.

kl. 20.27 MYYYYLLE! *emoji med hjerteøjne*

Kl. 20.29 Fuck, det er farligt at få tatoveret sin sangtitel, hvis man ender med at komme nummer sjok. Er brede taljebælter i øvrigt tilbage, for det har alle dage været et fremragende look til mig, så den er jeg helt med på!

Kl. 20.32 Konsensus i kommentarfeltet om at Elsa er på scenen! Og sangen er egentlig også ret Disney. Jeg hader det ikke, men jeg ser den ikke som vinder.

Kl. 20.36 Nogen er nødt til at forklare mig, hvad der foregår. Sang fire er en slags sci-fi eurodance?

Kl. 20.37 VOGUER DE?!

Kl. 20.42 Det er en drag queen på scenen, ikke?

Kl. 20.43 Jeg elsker sang nummer seks. Jeg tror, vi kommer til allersidst, hvis vi sender den her til Eurovision, men jeg er vild med det!!

Kl. 20.48 Jeg kan virkelig, virkelig godt lide Stig Rossen, men jeg hader altså lidt det der pre-optræden-segment. Undskyld.

Kl. 20.50 For fa’en, Julie Berthelsen er en dejlig dame! Jeg kan lide det.

Kl. 20.52 Nogen er nødt til at bede vindmaskinemanden om at slappe af. Han blæser nogen af scenen om lidt.

Kl. 20.56 Se nu der, sang otte er det, jeg havde håbet på fra Sigmund! Nu er der Ricky Martin-vibes!

Kl. 21.00 Æhhh. Var det lidt creepy?

Kl. 21.00 Sang nummer ni aka “and aaaaall that I can see is just another lemon tree”.

Kl. 21.03 Jeg vil vædde på, de forskellige sprog i sangen er en fedtemanøvne for at score flere point. Det er dælme snedigt!

Kl. 21.07 Kan kun fokusere på, at hun siger “baby” på Nik & Jay-måden.

Kl. 21.08 Jeg er splittet på sang ti. Den er ikke dårlig, men den er ikke mig, og jeg tror heller ikke, den er MGP.

Kl. 21.13 Shit. Jeg kan ikke vælge en top tre. Hvad siger folket?

Kl. 21.15 Men HVIS de havde fået Lars Løkke til at danse, så havde jeg været… wait for it… Løkkelig.

Kl. 21.17 Vent. Værterne synger. Og de synger Rollo & King!

Kl. 21.18 Det farlige ved et MGP-medley er, at det pludseligt bliver meget tydeligt, at vores bidrag er blevet dårligere og dårligere med årene…

Kl. 21.21 Jeg er nået frem til, at jeg hepper på Jasmin, Drag queen og Ricky Martin. Jeg tror, det er to, seks og otte.

Kl. 21.23 Sci-fi-sangen gik videre. Og Lemon Tree (som er oddset som favorit, siger I). Og Julie Berthelsen. Så. Min musiksmag matcher ikke resten af landets. 😀

Kl. 21.26 Jeg er simpelthen nødt til at få forklaret, hvorfor en jury har lige så meget at skulle have sagt som hele Danmark? Hvad gør deres smag mere værd end min? Hvad blev der af demokrati?!

Kl. 21.32 Nu ved jeg, hvad Sigmund-setuppet minder mig om! Det er No Scubs-musikvideoen!

Kl. 21.34 Det er blevet påpeget i kommentarfeltet, at League of Light essentielt er den samme sang, som vandt sidste år, og… Det er rigtigt.

Kl. 21.38 Jeg må nok erkende også at tro, at nummer ni vinder nu. Og jeg kan også virkelig godt lide anden halvdel af sangen. Første halvdel not so much.

Kl. 21.42 Det falder mig ind, at jeg måske skulle have stemt. Så havde jeg nok haft bedre grundlag for brok over dem, der er kommet i finalen.

Kl. 21.45 Joakim Ingversen! Åh, hvis jeg ikke var så vild med Sofie Linde også, så havde jeg været bitter over, at han er afsat.

Kl. 21.47 Wuhu, vikingen er tilbage! Damn, han har altså bedre hår end 95% af os.

Kl. 21.48 …Lyder jeg meget single lige nu?

Kl. 21.50 Jeg håber virkelig, vindmaskinemanden har fået en solid løn for i aften, han har da arbejdet suverænt hårdest af alle medvirkende.

Kl. 21.52 Nummer ni vandt! Jeg tror, det er godt, men jeg håber lidt, de ændrer på stylingen til Eurovision. Den er lige fedtefransk nok. Og NU skal jeg tisse!

Kommentarer (223)

Der er lukket for kommentarer.