A Very Harry Christmas!



Annonce for C More

ATT: Harry Potter-entusiaster og andre mennesker, der synes Harry Potter-filmene er en nødvendig juletradition. Der venter jer gode nyheder længere nede. Men vi kommer dertil ad omveje…

Min nevø er kommet over to the dark side, for nu at nakke terminologien fra en anden fandom. Happy, happy, joy, joy! “Yer a wizard, Sigurd!” For min søster og jeg, der begge er inkarnerede Potterheads, er det en stor ting. Han er pt i gang med bog nummer seks, og jeg var faretruende tæt på at spoile det største plottwist, da jeg sidst var på besøg. “Is he aware that the headmaster ceases to exist?” spurgte jeg min søster og tænkte, jeg var smart ved at bruge lidt mere kringlede ord, fordi han nu har engelsk og derfor trods alt forstår noget. Men han er klogere end, hvad der er godt for ham, og nåede at deducere nogle ting og smide et par teorier på bordet (blandt andet den rigtige), før jeg fik afværgret katastrofen. Yikes. Men han ønsker sig altså bog nummer syv i julegave, og I kan eddermame tro, at moster nok skal sørge for, den ligger under træet til ham!

Vi holder ikke jul sammen i år. Det er min svogers side af familiens tur, og for mit vedkommende kommer juleaften derfor til at bestå af mine forældre, min mormor og mig. Ja, og Herbert, selvfølgelig. Jeg er unægteligt noget spændt på at se hans reaktion på et juletræ! 😀 Allerede d. 25. december kommer hele holdet af køgegensere imidlertid til det jyske, og så skal der julehygges for fuld smadder tre dage i streg. Min mor har året rundt en dedikeret “slikkurv” (something, something, stammer og æbler), og selvom den i sig selv er en ret prægtig størrelse, så flyder den i bogstaveligste forstand over hver eneste jul, ikke mindst fordi mine forældre henter gode mængder proviant nede ved grænsen. #jydelife. Og midt i al maden og hyggen og slikket og (forhåbentlig) sneen, tænker jeg så, det ville være på sin plads at sætte en eller to eller tre af de Harry Potter-film på, børnene endnu har til gode at se. Og lo and behold! I går landede de hver og en på C More! Otte styks! Filmmaraton, anyone? Jeg tror kun, ungerne har set de første to film, og det fede ved serien er, at de starter som glade børnefilm, men så bliver de vildere og mørkere i takt med, at Harry vokser op. Det er så gennemført, og jeg elsker at komme hele spektret igennem. Får i øvrigt altid lyst til “treacle tart”, som de spiser på Hogwarts ved juletid, hver gang jeg hopper tilbage i Harrys filmunivers.. Er der nogen, der har smagt/lavet sådan en og kan fortælle, om det er noget, man bør kaste sig ud i?

Har man lyst til at få adgang til C More med alle dens godter, der udover Harry også omfatter fx Will & Grace, The Greatest Showman(!!), en god sjat kvalitøsefilm og den nye serie “Little Drummer Girl” (med min kommende ægtemand, Alexander Skarsgård), så kan nye medlemmer stadig få to måneder gratis prøvetid, selvfølgelig helt uden binding. Man klikker bare her og opretter sig. Enjoy!

And a very Harry Christmas to you!

Kommentarer (33)

  • Det er så f’ing awesome nyheder det der, for hvad sker der for at de film ikke har været at finde på nogen som helst streaming-tjeneste nogen steder?!? Jeg har været nødt til at købe dem på iTunes, og kort tid efter forsvandt fjernbetjeningen til vores AppleTV, så jeg ikke kunne se dem alligevel (og JA, jeg købte en ny fjernbetjening, og JA den er også væk!)

    Men nu! Nu skal det nok blive en fantastisk jul <3

  • Er det ikke dig, der har en eller anden sjov/pinlig historie med Alexander Skarsgård? Eller er det mig, som husker forkert?

    • Der er link i indlægget. Hvis du ikke kan se det, er det højst sandsynligt, fordi du har en adblocker slået til. 🙂

        • Er du sikker? For problemet ser ikke umiddelbart ud til at være i min ende, og jeg kan se i backend, at det fungerer.

          • Ja det er jeg helt sikker på at jeg ikke har desværre kan man sige, ville da egentligt gerne have haft de to måneder 🙂 Men nej ingen blocker af nogen art overhovedet

          • Jeg fatter det ikke for har altså ikke nogen blocker. MEN jeg kan se linket på min telefon, så no problemo 🙂

          • Lige et Tech spørgsmål herfra også. Jeg har adblocker, men har tilføjet din blog som undtagelse. Alligevel kan jeg ikke se links med mindre jeg i det pågældende indlæg går ind og be6det om at vise alt. Ved du mon hvorfor det er sådan? Jeg vil jo mægtig gerne støtte din blog på alle tænkelige måder, men jeg gider ikke alle mulige reklamer andre steder… ?‍♀️

          • Jeg må være dig svar skyldig. Det er et bureau, der sidder og genererer de her links, så jeg har ikke så meget med dem at gøre, men jeg prøver lige at sende spørgsmålet videre. 🙂

  • Fedt tip med Harry Potter filmene på en streaming tjeneste! Og så lige inden juleferien! Men jeg kan ikke finde to gratis måneder nogen steder? På cmore.dk tilbyder de de første 14 dage gratis. Så hvordan gør man? 😀

    • Der er link i indlægget. Hvis du ikke kan se det, er det højst sandsynligt, fordi du har en adblocker slået til. ?

  • Jaaah, hvor godt!! Har allerede smækket første film på, men må trykke på pause og hive min syge krop ind i seng nu. Ved da heldigvis hvad jeg skal lave imorgen ?

    Hvor er din t-shirt fra? Jeg mangler klar HP tøj…

    God weekend, Miriam ??⚡️?

  • Åh, tak tak tak! Har længe holdt øje med hvilke streamingstjenester, der havde alle filmene ? Har fluks brugt dit link og har sat Harry-marathon i gang ?☺️

  • Jeg blir vanvittig. Ganske enkelt. ENDELIG mulighed for noget Harrytid alene; med min mand og drengene afsted og en sovende lillesøster… Og så er der en eller anden browser på mit lg smart tv, der ikke vil lade sig opdatere – så c more bliver ikke understøttet. Og kan derfor ikke afspille. Og trods forsøg fatter jeg ikke, hvordan jeg får lagt en app med c more ind på tv’et. Omg – mommy needs Hogwarts! (Men i øvrigt tak for linket, søde Miriam – jeg kan godt få det til at funke på min telefon :))

  • Jeg ejer en dvd afspiller, kun for at kunne se mine Harry Potter dvd’er og ser dem helst hvert år i juledagene. Bøgerne læser jeg hver sommerferie.
    Jeg kan i øvrigt anbefale aimshop hvis man er vild efter at eje sin egen philosophers stone, en halskæde med det gyldne æg (uden lyd) eller en tryllestav som registrerer om du laver den rigtige bevægelse når du øver dig i wingardium leviosa og alle de andre. De har vildt meget guf for et Potterhead! ?

  • And a harry christmas 2 u 2 ♥
    Jeg fandt linket og sikke en fin skjult side med din anbefaling.
    Tak for dig!
    Fra en ivrig follower
    /b

  • God jul – hvor er du heldig at du er i Jylland og forholdsvis tæt på House of Stars ☺️
    Tak for link til C more.

  • Du er eddermanme heldig med din familie! Jeg har været nødt til at få en bonusdatter for at have en at dele HP glæden med ?
    Mine egne drenge gider dem ikke, hverken bog eller film? Jeg ved vitterlig ikke hvor jeg har fejlet min moderlige forpligtelse.
    Jeg ser filmene året rundt og lytter pt til Stephen Frys sprøde stemme læse dem op for mig på mofibo ?
    Jeg ønsker mig de engelske bøger, de illustrerede udgaver og naturligvis Newts “fantastiske væsner…”.
    Jeg må lige spørge meget pænt og høfligt hvor du finder dit HP tøj? Jeg har svært ved at finde det i min str (48+-).
    Fik jeg skrevet jeg freaking elsker Harry Potter ?❤️

Der er lukket for kommentarer.