Fem film, jeg har set for nylig, som du måske også kunne have lyst til at se, hvis du ikke allerede har gjort det, selvfølgelig.
To All the Boys I’ve Loved Before (2018). Jeg er tosset med Netflix’ fokus på teenage‐tøsefilm, og den her er så sød og fin og feel‐good. Lara Jean skriver breve til sine største crushes for at komme over dem, og brevene gemmer hun i en æske, men da de på en eller anden måde en dag bliver sendt, er hun mildest talt lidt på røven. Ligger (self) på Netflix.
Nocturnal Animals (2016). Jesus fucking Christ, jeg var ikke forberedt. Tom Ford er batshit crazy. En af de der historier, der virkelig kravler ind under huden på en, og du skal være klar på en voldsom oplevelse. Ligger på CMore.
The Breakfast Club (1985). Der er med garanti nogle, der stadig ikke har set den her kultklassiker, fordi, wah, den er fra 80’erne, og det er alt for lang tid siden. Jeg er her for at råbe jer insisterende ind i det ene øre, indtil I pakker det forbehold langt væk og får den set. NU. Ligger på både Netflix og CMore.
Lion (2016). Det er en meget, meget fin og rørende film, men holy shitballs, hold på hat og følelser. Saroo bliver som lille væk fra sin bror på en togstation og får på en eller anden måde forvildet sig ind i et tog, der kører i dagevis, før han slipper ud i den anden ende af Indien. Ingen taler hans sprog, og han er for lille til at finde hjem. Baseret på en sand historie, hvilket kun rusker endnu mere i ens følelser. Husk kleenex. (Jeg så den på flyet hjem og har ikke kunnet finde den på nogen af mine streamingtjenester).
Stardust (2007). Jeg tror, jeg efterhånden har anbefalet den her film en tre‐fire gange, men jeg bliver trofast ved, for den er så håbløst undervurderet. Det er et moderne, men stadig oldschool fantasy‐agtigt eventyr, og jeg vil ikke sige for meget for ikke at spoile handlingen og alle de fantastiske roller, men hvis du på nogen måde er til den her slags film, så se den. Den er så vidunderligt feel‐good. Jeg tror faktisk, jeg smækker den på igen i aften. Ligger på Netflix.
IdaM
Lion kan ses gratis på Filmstriben ?
Louise
“Lion” ligger på Filmstriben ?
Katrine R
Stardust er absolut fantastisk!!! Skulle jeg ikke til forælderaften i aften; åh så skulle jeg popkorne og dyneputte med Stardust!
Louise H.
“Lion” ligger frit tilgængelig for bibliotekslånere på Filmstriben.dk – bibliotekernes gratis streamingtjeneste.
Mvh Bibliotekaren 😉
Nina
Når du nu er så glad for Stardust-filmen, har du så også overvejet bogen? Den er også så nice 😀
MiriamsBlok
Jeg er ikke så god til fantasybøger, der vil jeg hellere have dem i filmform. 😀
Caroline
Jeg så Lion med min kæreste sidste sommer, og vi tudbrølede begge to. Noget der ellers aldrig sker! Især ikke for ham 😉
Venterpaavinblog
Stardust er min kærestes yndlingsfilm og de første par år, med 12 dvder og begrænset kazaa muligheder, så vi den tit. Den må få meget få en rennæsance!
– A
Teresa
The Breakfast Club – jeg tilslutter mig råbekoret! Den er fantastisk 😀
Betina
Den første kan jeg slet ikke søge frem på Netflix
MiriamsBlok
Den danske titel er “Hvis bare du er min”. Den dukker op som første forslag, når du søger den originale titel også.
Sofie
Jeg kan heller ikke søge den frem. Hverken på dansk eller original titel. Måske er den fjernet ?
Sofie
Ha – jeg fandt den, men aller aller nederst i foreslåede film når jeg skriver hele titlen ind ? Netflix er ikke altid nemt at forstå ?
MiriamsBlok
Det tror jeg ikke. Det er Netflix’ egen produktion, og den er spritny. 🙂
Trine
Det er slet ikke relevant ift indholdet i dit indlæg (som i øvrigt er nice), men i stedet omkring noget på bloggen generelt.
Er det meningen, at hver gang der i dine tekster er en bindestreg, så er der i stedet en underscore? Er det et kreativt valg fra din side, er det fonten eller er det en fejl?
Mine øjne bliver helt skøre af at se på det.
MiriamsBlok
Det er en fejl. Den dukker kun op på mobilversionen, men jeg arbejder på at fikse det. 🙂