Det kunne man sådan set godt dyrke noget mere…
Indlægget indeholder reklame
For lidt over en uges tid siden var jeg med til at indvie Madklubben Østerbros lokaler, da Nilens Jord inviterede til treretters middag og en gang hudanalyse. Jeg tager til et bloggerarrangement i ny og næ, men det her var ekstra specielt, fordi de inviterede bloggere alle havde fået lov til at medbringe en læser. For mit vedkommende blev det Mie, der leverede det ikoniske Grey’s Anatomy-citat “Pick me, choose me, love me!”, da hun deltog i konkurrencen, og så var der ligesom ikke tvivl om, at vi ville komme glimrende ud af det med hinanden.
Mellem forretten (som – hallelujah! – ikke var en variation over rå fisk) og hovedretten (confiteret and og virkelig god sovs sauce) fik vi således lært vores hud lidt bedre at kende og et udvalg af produkter med hjem, der passede perfekt til lige netop os. Inklusiv den serum, som Mie på billedet er ved at undersøge, og som jeg er dødspændt på at se resultater af på længere sigt. Alt sammen virkelig nyttigt, fordi meget af min forbrugerindstilling stadig er påvirket af at have været på SU i 10 år, så jeg burde virkelig oppe kvaliteten af både makeup- og cremeprodukter i min samling.
Anywho, før vi når videre til indlæggets egentlige pointe har jeg fået lov til at dele en rabatkode med jer. Den hedder MIRIAM20 og giver 20% frem til d. 3/12 på Nilens Jords webshop. Personlige favoritter:
1) Den der vanvittige (og velfortjent hypede) highlighter, som jeg har skrevet om før.
2) Deres liquid lipsticks, som tørrer til en mat finish og holder for fucking evigt. Også gennem drinks og den slags.
3) Og sidst, men ikke mindst (og også tidligere lovprist) deres lipshines, som nærmest er en kombi mellem en læbepomade og en læbestift. Giver et smule farve og en smuk glans, men man føler sig ikke overpyntet, og man behøver ikke et spejl for at lægge dem. Bare lige nok til at føle sig røvlækker på en hverdag. Sværger selv til ‘Dark Rose’ og ‘Nude’.
Men tilbage til det, jeg egentlig ville frem til: Det er tredje gang, jeg har fået lov til at involvere læsere direkte i alt det her event-halløj, der ind imellem også hører med til bloggen. Første gang var vi i biffen, anden gang spillede vi banko og drak øl, og forrige onsdag var jeg altså på date med Mie. Og for fa’en, hvor ville jeg ønske, der var flere firmaer, der dyrkede at involvere læserne. Det er altid vildt mange, der bakker op om den slags arrangementer og gerne vil være med, og det er pissehyggeligt at møde folk og komme hinanden lidt ved. Ikke mindst fordi jeg har en idé om, at man som blogger og bloglæser har i hvert fald et eller andet til fælles, når man nu ligesom har fundet hinanden. Så helt akavet bliver det aldrig. Eller jo, nogle gange, men det er mest, fordi jeg som menneske er skabt til at være akavet, men det er I jo så forberedt på, kan man sige.
Men det, der så slog mig forleden, var, at det vel ikke nødvendigvis behøver at være noget stort hurlumhej med lejede lokaler og sponsorerede goodiebags (selvom de er rare!). Måske kunne man bare sådan selv finde ud af noget? Hvis vi er 30 mennesker, der gerne vil i biffen, så kan vi vel bare tage i biffen? Eller afholde fredagsbar? Eller synge karaoke? Møde nye mennesker, vise hinanden kæledyrsbilleder, battle referencejokes. Jeg synes, det lyder som en fest.
Så for ligesom at koge rigtig meget snak ned til et enkelt spørgsmål: Er der andre end mig, der synes, at det måske kunne være sjovt? Vi kunne da godt være sådan lidt squad-agtige (fornem venligst ironien) på den helt casual måde, omend nogen med væsentligt længere ben end mig ville være nødt til at spille rollen som Taylor Swift. Eller vil I hellere bare holde alt blogassocieret til, når I pendler/putter børn/er på toilet? Let me know! 😀
Estelle
Altså det kunne være hyggeligt i Randers 😀
Line
Det er edderluskemig 😉 En fed ide. Jeg bakker helt op. Jeg bor dog i Aarhus, men jeg synes virkelig det er modigt og fedt. Det er lige før jeg napper en orange billet til Kbh for at være med 😊
Astrid
Så synes jeg også, du skal holde et arrangement i Randers 😀
Maria
Hell Yeah!
Men gerne når du er på visit i Randers 🙈 Der er så langt fra Viborg ellers…
Live fra Lolland
Mig!!!
S
Hvis jeg boede i KBH, ville jeg være SÅ klar!
StineFab
Mega god ide – I’m in (i KBH), for det er altid fedt at udvide netværket og horisonten 😉
Kristina
JA! I Kbh 🙂 Seje damer med god humor må være din læserskare og det kan kun blive et vinder event..
Lika
Jepper, det gad jeg godt.
Josefine
Jeg er så frisk!!!
Stefanie
Rabatkoden dur ikke.. 😦
MiriamsBlok
Det var da noget hø. Jeg hiver lige fat i Nilens Jord!
Ida
Den virker nu😊
Venterpaavin
Nuh, søde Mie – er sikker på, at hun var en herlig date!
– K
Trine S
Årh, hvorfor bor jeg i Jylland? 😭😫
Jeg vil også drikke øl og fremvise kattebilleder 😍
Louise
Ud over at jeg bor i det mørkeste Jylland (Thy, Yes – mørkere end Randers 😂), så ville jeg være på! Ville elske en aften med dine akavetheder (men generelt griner jeg mere end jeg burde af langt de fleste af dine jokes, hvorfor jeg synes du virker pænt awesome 😁)..
Josephine L
Det lyder helt vildt hyggeligt. Jeg er på 🖐️😊
Maria
Oh yeah! Ville endda være villig til at tage fra Aarhus for at deltage 😜
Tine
Jaaaa!!
Anne
Jaaa, meget gerne. Spændende, helt sikkert – siger den ret introverte – men glade nyder af godt og meningsfyldt selvskab.
Trine Rasmussen
Jeg er frisk 👍🏻
Marie
Jeg stemmer også for en jysk version! …og jeg har faktisk heller aldrig været i Randers, så to fluer og alt det der!
Tina
Jeg er også max med på en jysk version
Erika
Jeg er klart For! I københavner versionen endda. Det lyder mega hyggeligt
Anna
Klart! Også selvom jeg mest er på natamningsbloglæsningsholdet…
Daniella
Rabatkoden virker ikke..
MiriamsBlok
Jeg har kontaktet teknikken. 🙂
Ida
Den virker nu😊
Pernille
Jeg vil SÅ gerne! Er, som 31årig, lige flyttet til Kbh. Kender to på hele Sjælland. Og det kunne være mega sejt at møde nogle skønne nye mennesker 🙂
Camilla L
Jeg gider gerne! Men jeg har godt nok ikke ret lange ben, så til den rolle må en anden lige melde sig ☺️
Emilie
Jeg er også frisk i Kbh ❤️❤️
Lea
Jaaah!!! Jeg er totalt med 😻👋🏾
Simone
Jeg ville synes det var fantasisk! Var til et event for nogle år siden som rockpaperdresses holdt og der var simpelthen så hyggeligt! Jeg er klar 😁
Heidi
Fantastisk påfund! Både til en biograftur og til en fredagsbar!
Nikoline
Jah da! Totalt klar og totalt god ide 🙂 Er selv i Århus og må meget gerne være i en jysk version her, men tager også gerne til Randers eller – gisp – hele vejen til KBH 🙂
Regitze
Mega klar på det.. Måske også i en jysk udgave? Hæ hæ.
KH
Maria
Iam all in
Nicole
Jeg var men til det første arrangement i biffen og jeg synes det var så hyggeligt 😃 Så jeg er helt sikker frisk igen 😃
Tille
Jeg synes det lyder som en virkelig god idé. Selvom jeg ikke ved om jeg ville springe ud i det.. Mange mennesker på én gang, som jeg ikke kender, og sådan noget. Men i god tråd med Helse’s “du er aldrig alene” tror jeg det ville være en kæmpe succes 🙂
Og så ville jeg spørge om du kunne lokke ud af Mie hvor hendes flotte hårbånd er fra?
MiriamsBlok
Tusinde tak for feedback, folkens! Det lader til, vi godt kan finde ud af noget. Jeg pønser på en biftur i Randers i min juleferie som det første! 🙂