Projekt voksenbolig – Før/efter nummer to
Jeg syntes egentlig ikke, min gamle sofa var voldsomt grim. I hvert fald ikke på afstand. Problemet er, at jeg købte den omkring to år før, jeg fik den geniale idé at anskaffe mig en kat, og så gik det ellers støt ned ad bakke. Eftersom jeg stort set foretager mig alt i min stue fra min lænestol, har Frank faktisk været den primære bruger af sofaen, og det er ikke gået stille af sig. Katteklør, fedtede poter og den sporadiske omgang opkast har betydet, at det længe har været lidt halvpinligt at have gæster, fordi det betød, at de skulle sidde på Franks efterhånden ikke særligt kønne territorium.
Min nye sofa hedder Anne og kommer fra Sofakompagniet. Hun er ret pæn og var ikke særlig dyr (købt for mine feriepenge), og så sørgede jeg for at få tilsendt nogle stofprøver på forhånd, så farven kunne matche Franks pels bedst muligt. På den måde kan jeg forhåbentlig slippe af sted med at støvsuge skidtet lidt mindre ofte! 😀 I H&M Home købte jeg et nyt tæppe og nogle pudebetræk i grøn velour, der runder det nye look af.
Overordnet set er jeg glad. Min gamle sofa fyldte godt i landskabet, og når man lægger den nye sofas størrelse sammen med det faktum, at den har mere luft under sædet, så kommer min stue faktisk til at se væsentligt større ud.
Næste projekt bliver så at skifte spejlet ovenover sofaen ud. Det passer ikke ind. Der skal plakater på banen. Så er spørgsmålet bare, hvor lang tid det tager mig at gennemtrawle de efterhånden virkelig mange plakatshops, der findes ude på det store internet…
Estelle
Jeg synes at du skal lave en kollage med Frank, til at have over den nye sofa 😀
MiriamsBlok
Det ville Frank i hvert fald synes var passende, er jeg sikker på! 😀
Malene
Har du et Fureater-mundstykke til støvsugeren? Jeg LOVER det er guld i forhold til at fjerne katte-/hundehår fra sofaen. Den er vores redning hver gang vi har været kæledyrssittere. 🙂
http://www.totalrent.dk/shop/fureater-hundehaars-mundstykke-2563p.html
MiriamsBlok
Nope, men det kunne da være, man skulle investere i sådan et! Franks pels er en plage at støvsuge op!
Mette
Godt køb! Jeg er så glad for min Anne-sofa 😊
MiriamsBlok
Det er jeg glad for at høre! Den virker også som et virkelig godt køb!
LeahSephira
Rigtig pæn sofa! Og hvor ser Frank sød ud 😀
MiriamsBlok
Tak! (Jeg valgte muligvis også et billede, hvor han ikke så eddikesur ud! 😀 )
Mie
Kig lige på ophæng af Trine Haubro Lavesen på facebook og instagram. Hun er skide dygtig (ikke kun fordi hun er min søster 😉) Der kan du også selv komme med ideer. Eksta plus! Hun er kattedame 😉
MiriamsBlok
Uh, det må jeg lige se nærmere på! Det er vigtigt at bakke op om hinanden som kattedamer! 😀
Maj
Jeg kan anbefale at tage på https://finderskeepers.dk næste gang det er i København – der fandt jeg nogle super fede plakater fra en masse upcoming designere – så de er heller ikke super dyre og det er som regel designerne selv, der står og sælger
MiriamsBlok
Åh ja, god idé! De plejer at have nogle virkelig fine ting!
Denise Amanda
Det ser altså godt ud Miriam! Er vil med puderne 😉
MiriamsBlok
Tusinde tak! Jeg er også virkelig glad for dem!
Anna
Den er fin, sofaen! Og Frankemis <3
Jeg har i øvrigt to tips:
1) jeg har med (mere eller mindre) held lært mine katte at lægge sig på et tæppe i sofaen = mindre støvsugning af sofa og 2) jeg har købt en Dyson AnimalPro Exclusive støvsuger (til 2500 bobs) og den er GE-NI-AL. Køb den. Det er fede voksenpoint og den er for vild at støvsuge med. Ej men, det burde slet ikke være muligt at være så vild med en støvsuger, men jeg er seriøst forelsket i den!
MiriamsBlok
Frank skal totalt have sig et sofatæppe! Det lyder drønsmart med den støvsuger, men der går vist lige lidt tid, inden der bliver råd til et stort køb igen! 😀
Sisse
Desenio har virkelig mange flotte plakater til billige penge! 🙂 Jeg er helt vild med din nye sofa, SÅ pæn!!
MiriamsBlok
De er totalt på min lureliste!
Michelle
Sikke en smuk sag! 🙂
MiriamsBlok
Tak, Michelle!
Josephine L
Jeg er ret vild med plakaterne fra http://papapapa.dk
Der er lidt forskelligt, men ikke så meget at man bliver overvældet. De har også altid tilbud (skifter vist månedligt) og hvis du køber 2 får du en valgfri plakat gratis oveni – ved jo at du elsker gratis 😉😃
MiriamsBlok
Hallo, godt tilbud! Det er jyden i mig glad for! Tak for tippet! 😀
Sissel
Den er virkelig fin 😍 Og ser også ud til at være godkendt af Frank 😉
MiriamsBlok
Ja, heldigvis! Ellers måtte den jo retur igen! 😉
Sine Smed
Super lækker sofa du har købt! Smart lige at få den til at matche med Frank.
Kan varmt anbefale society6 med hensyn til plakater. Har købt en del igennem der. Hvis du ser på deres instagram profil har de tit rabatter på deres plakater og fri fragt.
MiriamsBlok
Uuuh, det lyder godt! Tak for tippet!
Josephine
Den er pæææææn. Tillykke med den. Kunne Frank mon lokkes til at putte på et tæppe? Det fik jeg med succes implementeret, da jeg havde kat, og det endte med, at det bepelsede kræ KUN ville op i sofaen, hvis HENDES bløde vattæppe lå der. Hun var en norsk skovkat. Se, det var massivfældning. Med tæppet – som snedigt nok var blødere og mere indbydende end sofaen – minimerede jeg støvsugningsområdet.
MiriamsBlok
Ja, han er heldigvis en sucker for at ligge på tæpper, så jeg satser gevaldigt på at minimere skaden på den nye sofa med sådan et!
Signe
Sikke fint du har det. Fed sofa. Kunne slet ikke se Frank 🙈
Jeg drømmer også om en ny sofa, men med to børn under tre år, kan det vidst ikke betale sig nu. Den gamle kan skjule både snot, mælk og chokolade. Egentlig temmelig ulækkert at tænke på….
Anyways, prøv Desenio eller Just Spotted. Der er mange fine og ok billige illustrationer. Og rammer.
God arbejdslyst.
MiriamsBlok
Hahaha, jeg købte lige præcis den her sofa, fordi den forhåbentlig bedre kan skjule snot, mælk og chokolade! 😀
Tine
Hvor ser det flot ud og godt farvematch:-) Hvis du skal bruge en plakat så skal du helt sikkert kigge på theposterclub.com de har så mange flotte plakater.
MiriamsBlok
Det må jeg se nærmere på! Tak!
M
Man kan for i omegnen af 150 kr designe hele to 50x50cm fotocollage-plakater igennem Føtex. Jeg tænker Frank-plakater 😉
MiriamsBlok
Du frister!! 😀
Marie
Hvor er det fint 👏👏👏 mht plaketer syntes jeg re-art.dk har noget ganske flot retro kunst.
MiriamsBlok
Tak for tippet, det vil jeg se nærmere på!
S
Jeg vil anbefale planteplakater eller andet fra JustSpotted. Det vil virkelig fuldende det grønne tilføjelse, og så er det et fint alternativ når man enten selv dræber alle planter eller ens kat gør 😅
MiriamsBlok
Hahaha! Kæft, hvor smart! Tak!
Tina
Når alle andre anbefaler, vil jeg også. Jeg elsker denne, lidt anderledes, plakat http://artriots.dk/produkt/throw-out-your-dirty-words/
MiriamsBlok
Den er fed! Og fed titel!
JanniChristiane
Den er simpelthen lækker, den sofa! Og så passer benene tilmed med sofabordets. Der er altså virkelig heftige voksenpoint din vej 😉
MiriamsBlok
Årj, tak! 😀
Merete
Er jeg den eneste som tænker at det er lidt crazy-cat-woman at vælge sofa så den passer til kattens pels LOL.
MiriamsBlok
Haha, det er det helt sikkert, men det er også drønpraktisk! Jeg har efterfølgende fundet ud af, at det åbenbart er ret almindelig praksis blandt kæledyrsejere. 😀
Caroline
Du skal da i Posterland på Gothersgade! SÅ nørdet og SÅ fedt!!! 😍🎊🎊
MiriamsBlok
Tak for tip! 🙂