Hele historien, del 6
Del 1, del 2, del 3, del 4, del 5.
I en tid efter vores genforening var det rigtig godt. Vi talte enormt meget sammen for at få genopbygget tilliden, og det lykkedes også til dels. Jeg var så lettet over, at jeg ikke havde mistet Redaktøren alligevel, at jeg ikke så så meget andet, og vi fortsatte ufortrødent i samme spor som før. Han gjorde meget for at bevise, at det var mig og ingen anden, han ville være sammen med, og jeg gjorde mit bedste for at tro på ham. For det var sådan, det var for mig. Der var ikke så meget som en forestilling om, at jeg nogensinde kunne elske et andet menneske så højt, som jeg elskede ham.
Vi begyndte at lægge planer. Det var mig, der skulle flytte til København, når den tid kom. Vi skulle finde en lejlighed inden for voldene med god plads og god udsigt. Redaktøren var aldrig bange for at tale om fremtiden, og det gjorde mig tryg. Der var aldrig skyggen af tvivl at spore i ham; det var naturligt, at vi ville gå hele vejen. Når vi skulle giftes, skulle det være om efteråret, så vi kunne få svampe og vildt på menuen. På et tidspunkt var vi i Barcelona på kærlighedsferie, hvor vi tog et billede af verdens måske grimmeste brudekjole. Stor og puffet og fuld af flæser. Vi viste billeder af den til Redaktørens bedste ven og hans kæreste, da vi kom hjem, og hun udbrød forelsket: “Neeeej, hvor er den smuk!” Og så så vi på hinanden og grinede og grinede. Sådan en kjole skulle jeg bestemt ikke have! Næh, min skulle være enkel og elegant, og jeg skulle ikke bære slør, for det syntes Redaktøren var lidt mærkeligt. Han begyndte at stoppe op ved vinduet hos smykkehandlere, når vi gik forbi, for at spore sig ind på, hvilken type forlovelsesring, jeg ville have. Vi talte sågar børnenavne, selvom ingen af os egentlig var synderligt begejstrede for børn. Vi føltes ustoppelige.
Men en mikroskopisk del af mig prøvede desperat at råbe resten af mit smaskforelskede væsen op. Det var sværere at ignorere faresignalerne efter vores lille pause. Illusionen var blevet brudt. Jeg begyndte at få voldsomme mareridt, hvor jeg vendte og drejede mig og råbte i søvne, indtil Redaktøren vækkede mig. De handlede altid om, at han gik. At han igen havde fundet en ny pige og denne gang valgt, at det var mig, der skulle kasseres. I starten talte vi en del om det, og han undskyldte og undskyldte og svor, at han nok skulle vinde min tillid tilbage. Men det er svært, når man er lystløgner. Hver gang jeg tog ham i en løgn – uanset størrelse – begyndte tvivlen igen at nage. Hvis han kunne lyve om ligegyldige detaljer, hvad løj han så ellers om?
Vi talte altid om det til at starte med, når jeg blev ramt af utrygheden, og det virkede for en stund. Men så var det, som om han kørte træt i det. Der var gået nok tid nu, han kunne da ikke blive ved med at skulle kæmpe for min tillid. Og så udvikledes der en sær tendens, hvor jeg forsøgte at tale med ham om noget, der gik mig på, men på en eller anden måde altid endte med at sidde og undskylde for mig selv. Det var ikke ham, der flirtede med en kollega, det var mig, der var usikker. Jeg kunne da ikke kræve af ham, at han kom til Århus oftere (det var altid mig, der tog til Kbh), jeg måtte jo forstå, at han havde en karriere, som han dyrkede. Og det var hårdt. Han havde brug for støtte fra sin kæreste.
Der var noget, der ikke var helt godt, og det begyndte at fylde mere. En del af mig var ved at blive faretruende klar over det, men jeg brugte al min energi på at skubbe det væk. Jeg havde mistet ham én gang, jeg kunne ikke klare det igen. Så jeg skreg inde i mig selv og håbede, det gik over.
Det gjorde det ikke.
Sofie
Lyder som om du var kæreste med en narcissist. Det der omvendte spil kaldes gaslighting. Det kann godt være du stadig er tiltrukket af den type mand som signalerer magt – men tro mig, det er som regel også de farligste.
MiriamsBlok
Han var psykopat – narcissime er et af de typiske kendetegn. Jeg har fået gennemtæsket hele forholdet hos en psykolog efterfølgende. Det kommer senere i fortællingen. 🙂
Anonym
Puha, det er som at læse egne tanker. Min kæreste kyssede en anden pige for et år siden, og det er lige præcis sådan der det er nu. Hvordan i alverden klarede du dig ud af det? Jeg kan ingen muligheder se..
MiriamsBlok
Det gjorde jeg heller ikke rigtigt, hvis ret skal være ret. Men du skal ud og væk hurtigst muligt, det er stensikkert. Involver venner og familie i din situation. Det er fuldstændig umuligt at gøre det alene. Smid mig evt en privat mail, hvis du vil snakke. 🙂
Signe
Kender du gakker-historierne hos http://amarorama.dk/? Han lyder mistænkeligt meget som en gakker!
MiriamsBlok
Jeps, de har også været oppe at vende før i føljetonen. 🙂 Uhyggeligt der er så mange af dem.
B
Jeg har virkelig lige brug for at give dig et <3.
MiriamsBlok
Tak!
T
Hold nu op, hvor er det en vild historie. Jeg bliver så vred på dine vegne. Hvordan kan man tillade sig at behandle et andet menneske sådan?! Det er hjerteskærende godt beskrevet. Jeg håber, at du en dag møder en mand, det er værd at elske! Men hey, måske er det faktisk værre på sigt ikke at være i stand til at elske andre end sig selv?
MiriamsBlok
Jeg tror helt klart, psykopaterne i længden har det værre end dem, det fucker op. I bund og grund er det synd for dem. Det er bare så ærgerligt, at det skal gå ud over andre.
Rikke Simonsen
<3 Kærlighed til dig.
MiriamsBlok
<3
L
Puha, det vækker minder frem at læse det her indlæg. Jeg har selv været kæreste med en psykopat. Det der spil, hvor en bekymring vendes til, at man i bund og grund sidder og undskylder for hans opførsel, har jeg oplevet gang på gang. Jeg er kommet videre og det er jeg godt nok glad for, at du også er!
MiriamsBlok
Det værste er, at man sidder og tvivler på sine egne følelser og sig selv. Så ubehageligt!
Alberte
<3 Puha, Miriam.. Det gør ondt helt inde i kernen på mig at læse denne her historie. Nu sad jeg tilfældigvis og hørte Broken Strings imens jeg læste denne del, og der får jeg sgu tårer i øjnene. At blive svigtet og løjet for, af en som man elsker på den måde, er simpelthen en helt speciel og forfærdelig smerte – og selvom det måske ikke tærer i dig nu, på samme måde som dengang, så føler jeg virkelig med den smerte det må have bragt. Jeg var i 4 år on/off sammen med min ekskæreste, som var utro flere gange og jeg havde SÅ svært ved at tale om det, fordi det simpelthen var så hårdt at se sandheden i øjnene. Jeg fandt også hele tiden på ting oppe i mit hoved som gjorde tingene okay, og så jeg havde et 'godt' argument for at blive. Idag, 2 år efter, giver det mig ikke denne der ondt-i-maven (hele kroppen)-følelse som KUN et knust hjerte kan give, men hold da op hvor er det gået op for mig hvordan sådanne oplevelser sætter sig i en. I mit nye forhold, hvor min kæreste heldigvis er rigtig sød og ''tålmodig'', bliver jeg tit forbløffet over hvor mange issues jeg har, som er relateret til alt den skuffelse og tillidsbrud jeg har oplevet førhen.. det er jo desværre dét der sker, når den hårde sandhed endelig står over for dig; den får alt andet til at fremstå som en løgn…
MiriamsBlok
Øv, at du har været udsat for det. Det efterlader nemlig nogle meget, meget dybe ar, som er utroligt svære, hvis ikke umulige at slippe af med. Dejligt at du har fundet en god mand!
Fie
Fantastisk at du kan dele dette, jeg håber at det hjælper dig videre! Masser af kærlighed, til dig den bedste blogger <3
MiriamsBlok
Tak! <3
A
Hej Miriam. Din historie er rørende og sørgelig på samme tid, men du skal vide, at den har været til stor hjælp for mig, som for nylig fandt ud af, at en af mine tætte venner er lystløgner. Det har skabt meget mistillid og det har været frusterende at være en del af. Men tusind tak, for at du deler din historie – det har givet mig ro i sindet i forhold til min ven og jeg ved nu, at der desværre ikke er så meget jeg kan gøre for ham.
MiriamsBlok
Åh, det er jeg ked af at høre. Men jeg er glad for, hvis det har hjulpet at læse min erfaring.
Camilla
Øv hvor er jeg ked af at du har oplevet det her, det ønsker jeg virkelig ikke for nogen. Jeg har selv prøvet det samme, og den der følelse af at man pludselig sidder og undskylder, når det virkelig er ham der burde gøre det, den er bare dræbende. Man ved jo godt, inderst inde, at det er forkert, men tanken om ikke at være elsket længere, om ikke at være god nok, den fylder bare mere, og derfor bliver man ved. For pokker altså, hvor jeg haderden følelse! Jeg håber ALDRIG jeg skal opleve det igen, og jeg håber heller ikke andre vil blive udsat for det.
Knus herfra.
MiriamsBlok
Det er så hårdt, når man er låst fast i et forhold, og man ikke kan få sig selv til at gå. Det er desværre ikke unormalt, men shit, det er ikke sjovt!