Jeg er jo Bridget Jones #267

giphy-11. Min instavenlige plante er død. Jeg nåede aldrig at tage et billede af den til instagram.

2. Jeg skal holde op med at tage min telefon, når det er et nummer, jeg ikke kender. Jeg kan ikke finde ud af at sige nej til telefonsælgere, og således skiftede jeg for et par dage siden elselskab. Forhåbentlig var det en god beslutning.

3. Men nu hvor jeg sandsynligvis kommer til at spare en mindre formue på mine elregninger, så gør det måske heller ikke så meget, at jeg i et svagt øjeblik kom til at lægge en ordre hos Boozt. Nej, jeg har ingen penge, men lige i dag kører de altså 15% ekstra på udsalget (brug koden EXTRASALE), og I ved for fanden, hvordan jeg har det med rabatter på rabatter! (Reklame-/affiliatelink.)

4. Det gik lige så godt med at være sund. Men så fik jeg gnavesår af min trænings-BH og måtte holde et par dages pause, hvilket selvfølgelig betød, at jeg røg helt over i den anden grøft og spiste burger tre dage i streg. I’m nothing if not thorough.

5. Nogen har unfriended mig på Facebook. Jeg har brugt to dage på at prøve at finde ud af, hvem i alverden det kan være, og jeg er helt med på, at det nok ikke var en særlig vigtig person, når jeg ikke kan regne ud, hvem der mangler på min venneliste, men det irriterer mig alligevel!

6. Jeg er faktisk ret sikker på, at jeg har haft ovenstående punkt med i en Bridget før.

7. Celine Dion kommer til Danmark, og hendes koncert blev udsolgt på 16 minutter. Jeg vidste ikke engang, billetterne var blevet sat til salg, og jeg er simpelthen så muggen over at være gået glip af det, men hvis man siger det højt, så griner folk af én. Hallo, fuck jer, Celine var the shit i mine tidlige teenageår!

8. Gik for et par dage siden og var decideret chokeret over, at nogen havde stjålet min cykellygte. Fra vores aflåste gård. På Østerbro!

9. …Indtil de gik op for mig, at jeg havde lagt den i min jakkelomme, som har et meget stort hul, hvorfor den var faldet ind i jakkens fór. Jeg er slet ikke tjekket nok til at bo på Østerbro.

10. Har set så meget How I Met Your Mother på det sidste, at jeg i mandags tog mig selv i at bede et andet menneske om en high five. Det der, det stopper lige nu.

Kommentarer (28)

  • Jeg har købt billetter til Celine dion. Godt nok fordi min mor ønskede sig dem i fødselsdagsgave og i et svagt sentimentalt /” mon min mor har fået kræft igen” øjeblik, blev det besluttet at bruge 1100 kr pr billet fordi de billige var udsolgt. Så 2200 kr til billetter for hun skal jo ikke afsted alene. Men jeg glæder mig alligevel ret meget! Hun er også min barndom og ungdom. Det viste sig samme dag at hun er rask, så det bliver en dyr fødselsdagsgave i år ….

  • Jeg var igang med at skrive en længere tekst omkring hvor meget jeg elsker at “følge” dit liv, men kort fortalt så er du altså min yndlings blogger. Er der nogen måde som jeg kan støtte dig økonomisk, uden at det koster mig noget? Jeg er også ludfattig i disse måneder, og må være stærk og lade være med at blive fristet af sale…

    • Bare bliv ved med at læse med. Jeg får jo også penge for bannerreklamer og så’n, og det løber op, når folk klikker herind nok. 🙂

    • Hvis du én dag har 300 venner og den næste har 299, så er der højst sandsynligt en, der har unfriended dig.

  • Hent app’en Still Friends – det løser godt nok ikke dit mysterie nu, men fremover vil du kunne se, hvem der unfriender dig!

  • Skynd dig at hent Who unfriended me? til din telefon – så kan du altid se hvem det er der har slettet dig på facebook
    Mvh en der er mindst lige så nysgerrig 😉

  • åHH HIMYM er fantastisk. Jeg scorede engang en fyr med sætningen “Nothing good happens after 2. am.” Mest fordi han var imponeret over jeg kunne citere hans yndlingsserie. 😀

  • Jeg er med dig på at være rigtig ærgerlig over ikke at få billetter til Celine Dion. Det ville jeg så gerne opleve, men der er pt. kun billetter til 2600kr og opefter, og det har jeg ikke råd til (det er jo halvdelen af min su.! 😮
    Min kæreste lærte mig i øvrigt, at hvis du beder telesælgeren om at slette dig fra deres liste, så skal de gøre det. Så det skynder jeg mig at sige inden de når at starte på deres lange salgstale – jeg har ellers altid været en idiot til at slippe af med dem 😅

  • Så længe du ikke går og deler lussinger ud, så er alting golden 😉
    Jeg skal liiiige have et par års pause endnu, før jeg skal se den igen. Sæson 9 ødelagde alt for meget… Og det er jeg stadig ikke kommet over >:(

    • Jeg stoppede i sin tid med at se den efter sæson otte, fordi jeg syntes, kvaliteten dalede, men nu skal jeg have set resten.

  • Jeg tør næsten ikke fortælle det, men jeg fik tilsendt et presale-link til Celine Dion, som jeg ikke brugte 😬

  • Insidertip: et nej betyder ikke nej i telefonsælgerregi, før de har fået minimum tre nejer (kæft det lyder rapist agtigt!), så fyr dem af hurtigst muligt, så bliver deres leder heller ikke sur på dem, haha.

    Hilsen en der engang solgte sin sjæl til verdens værste job…
    // http://www.moonlitmadness.dk

  • Folker komplet skruppelløse hvad angår fri-cykellygte-gafleri. Og cykelkurve. No shit, har fået stjålet to på samme år, en af gangene trods montering med strips?! Jøsses, man må have jævnt tunge varer, hvis man gider flå sådan en fri, for at få dem med hjem 😳🙈.

    – A

  • Facebook ven; altså. I Mads og monopolet talte de lørdag om at droppe Facebook- og Anette heik talte varmt om hvor godt det havde været for hende. 1 million lyttere har hørt det. Een af dine venner har følt sig inspireret og slettet sin Facebook. Ikke dig. Jeg føler mig overbevist 🙂

Der er lukket for kommentarer.