Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #247

1. I går kunne jeg ikke finde mine nøgler og begyndte at gå seriøst i panik over, hvordan jeg nu skulle komme ind i min lejlighed, og hvor dyr en låsesmed er, indtil det gik op for mig, at jeg rent faktisk befandt mig inde i min lejlighed og ledte efter mine nøgler, fordi jeg skulle ud af den.

2. Til fredagsbar var jeg på toilet, da nogle (jeg ikke kendte) i køen på den anden side af døren begyndte at synge “Let it Go”. Og altså, så begyndte jeg at synge med. Højt. Og det var lidt, som om de ikke syntes, det var fedt, at den mystiske toiletpige sang med. Faktisk holdt de helt op med at synge. What gives?

3. Vi mødte i øvrigt også en pige, der glad proklamerede, at hun læste mange blogs… Men hun kendte lige præcis ingen af de tilstedeværende, og på den måde blev man lige pillet gevaldigt ned, hvis nogen skulle have dristet sig til at tro, at de var en hotshot blogger.

4. Jeg sad i bussen. Det kildede i min hårbund. Jeg tog hånden op til hovedet og opdagede årsagen til kilderiet: En edderkop. Og ikke en fin, lille lykkebringende en af slagsen, men en af dem med tre meter lange ben. Brrrr.

5. 500 kroner  brugte jeg på et nyt tastatur til min computer, efter jeg kom til at støvsuge D-tasten af. Sendte computer og tastatur af sted til fancy computermand. Computeren kom tilbage helt fin og hel med nyt tastatur, men absolut stendød.

6. …Jeg er faktisk mere bitter over at have brugt 500 kroner på nyt tastatur til ingen verdens nytte, end jeg er over, at jeg muligvis er nødt til at købe en spritny computer.

7. Har heldigvis fået lov til at låne en computer af min far, mens vi finder en løsning, men den har en eller anden irriterende funktion, der gør, at når jeg rører touchpad’en på en bestemt måde, så zoomer den skærmen ind og ud, og jeg kan ikke finde ud af at slå det fra!

8. Er efter en kortere pause startet op med min chick lit-læsning igen, og i den nuværende bog er de liiiige der, hvor de er helt vildt nyforelskede… Og jeg er misundelig på den virkelig bitre måde. På en bog. Jep.

9. Er på andendagen virkelig gal på den mand, der fredag nat stillede sig ud midt på vejen foran mig og skreg: “Hvor er din cykellygte?!” Den er lige midt på styret, din klaphat, du er bare for fuld til at se den!

10. Har fået nye hovedpuder. Forlader aldrig min seng igen. Aldrig.

Kommentarer (16)

  • Min computer gør det også. Tror helt ærligt det er en form for defekt, for det er kun meningen den skal gøre det, når du samler fingrene tværs over touch pad’en. Jeg gik amok og endte med at anskaffe mig en møgbillig mus. 50 kroner, mener jeg. Money well spent!

    Kram
    // http://www.moonlitmadness.dk

    • Jeg sidder bare næsten altid og arbejder med min computer i skødet, og så er det eddermame upraktisk med en mus! 😀 Men heldigvis er det bare en låner, så det er forhåbentligt et midlertidigt problem…

    • Den hedder Calender Girl, men jeg ved ikke helt, om jeg vil anbefale den. Pt er jeg omkring 100 sider inde, og den er en omvandrende kliché…

    • Det lyder smart, men det er helt bevidst, at jeg har fravalgt en elektronikforsikring. Jeg synes ikke udgiften, når det går galt, er stor nok til, at jeg vil bruge penge på forsikring. Det går i min erfaring ikke op. Og slet ikke, når jeg kan trække en stor procentdel fra i skat, fordi det er en firmaudgift. 🙂

  • Åh en fantastisk omgang denne gang haha! Det er de jo altid men der findes jo klasser af fx god, virkelig god og så lårklaskende god som denne omgang. Jeg sad selv og kløede min hovedbund imens jeg læste punkt 4 og blev pludselig lidt nervøs.

  • Hej Miriam.

    Er du kun til chick-lit læsning?
    Hvis du nu er til en god krimi, så kan jeg klart anbefale Karin Slaughter – efternavnet er ret sigende for hendes bøger.
    Just en anbefaling!

    Mvh Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.