Jeg er jo Bridget Jones #246
1. Gæt, hvilken sang jeg har haft siddende urokkeligt fast i mit hoved i tre dage? That shit is annoying.
2. I onsdags fandt jeg et Frank-hår i en bakke Kærgården, hvilket er imponerende i og med, at Frank på daværende tidspunkt ikke havde befundet sig i min lejlighed i godt 10 dage.
3. Jeg blev i øvrigt (selvfølgelig) til sidst genforenet med Frank i lørdags… Ikke at han ligesom lod til at have bemærket, at jeg overhovedet havde været væk.
4. Min Facebook bliver spammet ned med barndomsbilleder i øjeblikket, men ikke en eneste har ‘udfordret’ mig til at lægge et op. Jeg hader den slags trends med hver fiber i min krop, og jeg er underligt stolt af, hvor godt mine venner tilsyneladende kender mig.
5. Når ens søster sidder og fortæller om det fabelagtige koncept, der er en dig-free garden, og man helt automatisk hører dick-free garden og ikke kan lade være med at grine for sig selv.
6. I går fik jeg en pølsemix så stor, at jeg ikke engang nåede halvvejs igennem, før min mave gav op. Jeg følte mig totalt som en fiasko. Jylland er the shit.
7. Det er knap så meget the shit, at min computer (efter det uheldige støvsugningsstunt, ahem) er til reparation, og jeg derfor sidder på en låner, hvor backspace-tasten er omkring halvt så stor som på min egen. Det betyder, at jeg konsekvent rammer accent-tasten i stedet, og det driver mig langsomt til vanvid.
8. …Det gør mig også uhyggeligt opmærksom på, at jeg efter 20 år stadig taster forkert i noget nær hvert andet ord. Gad vide, om det skyldes fede fingre eller almindelig uduelighed?
9. Det er mandag kl. 12.37, jeg befinder mig i et meget stille villakvarter, og jeg kan legit høre en bas pumpe et sted i nærheden. Alt, de siger om Randers, er sandt.
10. Jeg har udviklet en virkelig irriterende vane med at lægge min telefon i lommen uden at låse den, og i sidste uge alene lykkedes det mig at butt-diale en gammel flirt (som jeg ikke har talt med i godt et år), min svoger og studievejledningen på KUA. Det skal stoppe nu.
Maya
Normalt hader jeg også de “udfordringer” på facebook, men den her kan jeg altså godt lide. Jeg synes det er skønt at se alle de billeder, som ikke er selfies og uden duckfaces og diverse filtre 😀 Og ja, jeg er herre gammel… Jeg ved det godt selv.
miriamsblok
Jeg bliver bare så træt af at blive spammet ned med det samme gøjl.
rijaH
Jeg hader dem også…. og er lidt ked af at like på et af dem så udløste den udfordring, så jeg nu også har den liggende. Ikke at jeg laver den dog. 😀
rijaH
Self. til den der med ungdomsbillederne.. 😉
miriamsblok
Man SKAL jo heller ikke acceptere udfordringen! 😀
Mette Marie Lei Lange
Måske du bør slette gamle firters numre? 😉
Det har jeg altid været nødt til. Den slags kan jeg ikke styre, når jeg bliver stiv.
Eller KUNNE, selvfølgelig… KUNNE!
tina b
Hov Mette Marie, du er da vist godt Gift – agtigt
miriamsblok
Det har egentlig aldrig været et problem… Og jeg synes, de er meget rare at have, når de så skriver et år efter – så kan jeg genkende deres nummer! 😀
Julie
Grunden til dine venner ikke har udfordret dig er (måske) fordi du ikke har liket deres billede, hvis man liker et barndomsbillede får man udfordringen i besked 🙂
miriamsblok
Arh, der ligger forklaringen!
Tina
I weekenden butt dial’ede jeg min venindes mor, mens jeg efter en løbetur var ved bageren efter rundstykker. Da jeg sattede mine høretelefoner i ørerne igen blev der bare sagt “indtal en besked efter tonen..” Gik lidt i panik, for havde ingen anelse om, hvem det mon var min svedige røv var ved at ringe op til
miriamsblok
Åh, det har jeg også prøvet – altså bare pludselig at høre telefonsvarerdamens stemme!
Lisbeth
Jeg har overordentlig god griner over, at du går direkte fra “dick-free garden” til pølsemix 😀
Kram
// http://www.moonlitmadness.dk
miriamsblok
😀
Lika
Læste klart dick-free:-) betyder det da noget andet?
miriamsblok
Det ene betyder gravefri, det andet betyder tissemandfri…
Stine
Tips og triks:
Hvis du har en sang på hjernen, kan den annulleres ved at synge omkvædet af
Big Fat Snake – Bonsoir Madame.
MEN kun én gang ellers bytter du en plage ud med en anden.
Minus x minus giver åbenbart + andre steder end kun i matematikken…
Har du glemt teksten får du den lige her:
Bonsior Madame
I know who you are Madame
You used to be a Mademoiselle
I know you to well
Bonsior Madame
I know who you are Madame
You used to be the Mademoiselle
Who send me to hell
Mie
Genialt!
miriamsblok
Åh Gud, nej, jeg HADER Big Fat Snake. Hellere Avril i et par dage til frem for at synge det omkvæd én gang! 😀
Milla
Jeg tror ikke det er meningen, at man skal kunne spise sin pølsemix op – så store er de bare i Jylland. Jeg har én gang oplevet at de havde hældt salat også. Nej, stop dig selv grillbar, jeg vil bare gerne marineres i alting friture og karryketchup!
miriamsblok
MADSPILD!
Marianne
Jeg tog mig selv i at blive en lille smule starstrucked igår, da jeg så på snap, at du spiste pølsemox i mit barndoms-hood!
miriamsblok
Hahaha! 😀
Mormormedstiletter
Du er sgu sjov og lidt skør
miriamsblok
Nej, jeg er skam helt almindelig. 🙂
KirstenLN
Tastefejl skyldes, at din ene hjernehalvdel er hurtigere end den anden. Ikek at jeg har erfaring med det 😉
miriamsblok
Haha! Godt at vide!
Corporate Mor
Sætter også kursen mod Randers i weekenden, og glæder mig til at komme “hjem” til pølsemix, Ullas bodega og umchi umchi biler på alle gadehjørner!
Og det kunne være rart med dick free garden, det er jo ikke til at mase sig igennem parkerne for alle de blottere nu til dags 😀
miriamsblok
Tænk, jeg kender ikke engang Ullas bodega…
Nynne
Hej Miriam! Jeg skriver lige her også – men jeg har sendt dig en mail med en forespørgsel, som jeg virkelig håber, du har mulighed og lyst til at svare på! 🙂
mvh Nynne
miriamsblok
Den er besvaret! 🙂