Ting, man ikke skal gøre i Århus…
Som pendant til samme indlæg med københavnsk fortegn får I her en guide til københavnere og andre folk, for hvem det er helt naturligt at stave byens navn med dobbelt-a i stedet for ‘Å’… Hvilket jeg aldrig holder op med! Modsat sidst er den her lavet lidt mere fra insider-perspektivet, for jeg er født og opvokset i den jyske hovedstad. Ting, man aldrig skal gøre i Århus:
…Gå ind foran i bussen. I Århus går man ind bagerst eller i midten, afhængigt af hvor gammel bussen er. Man skal først fremvise billet, hvis der kommer kontrollører, hvilket er noget nær aldrig.
…Prøve at lære at sige: “Prøliåhørherikkå”. Det vil bare aldrig lyde helt rigtigt.
…Bede om kniv og gaffel på Mackie’s. De har fremragende pizzaer, hvor fyldet bogstaveligt talt er stablet på, men det er en dødssynd at bede om bestik. Don’t do it!
…Bruge udtrykket ‘det mørke Jylland’. Det er ligesom at sige Københavnstrup om Kbh.
…Sige det højt, hvis man ikke har kørekort. Det har alle jo?
…Lægge trykket forkert. Det er ÅR-hus, ikke år-HUS. Og nu vi er ved det, hedder det RIIS-skov, ikke RISS-skov.
…Tro, at man kan cykle alle steder hen uden at få så meget som et lillebitte svedoverskæg. Det er sandt for København, men Århus er en bakket satan, og én tur op ad Langelandsgade er nok til at tage pusten fra selv den mest hardcore cyklist.
…Kalde det indre by, centrum eller deslige. Det hedder midtbyen.
…Disse ‘De flyvende århus-gymnaster’. Godt nok hedder de Flying Superkids nu, men er man vokset op i Århus, var det årets højdepunkt, når alle folkeskolerne blev inviteret til opvisning, og vi er stolte af det shit!
…Rynke på næsen, når nogen siger: “Hvad klok?” i stedet for “hvad tid” eller “hvornår”. Det hedder det bare.
Det er ved at være et par år siden, jeg boede der, så jeg er lidt rusten på Århus-livet, men måske andre kan tilføje til listen? 😀
Matilde
Nu om dage tjekker de busbillet ret ofte, særligt omkring studiestart 😉 og så skal man huske, at de blå busser fungere på samme måde som i resten af landet – altså at man står ind foran og viser billet
Stine
Og ikke nok med de tjekker ofte. De gør det også på merkelige tidspunktet og uventede strækninger.
miriamsblok
Yes, men de blå busser er også lidt mere Jylland end bare Århus. 🙂
Kirsten
Og det er nu tilladt at gå både ind og ud af alle døre i bussen,
Baysen
Jeg mindes nu ikke, at min folkeskole var inviteret ud og se Flying Superkids – nogensinde 🙂
Det hedder i øvrigt ikke Ring 1 og Ring 2, men Ringvejen og Ringgaden. Ligeledes hedder det i daglig tale Bruuns og ikke Bruuns Galleri. Og så skal man ikke rynke på næsen, hvad der bliver sagt at man skal “handle ind”.
miriamsblok
Måske var det kun nogle særligt inviterede skoler? Salen var i hvert fald stopfuld, hver gang vi var der.
Jeg tror ikke, ‘handle ind’ er egnsspecifikt, det siger folk også i Kbh. Men det er forkert! 😀
Louise
Det “jeg skal ud og handel”
Janne E.
Og det hedder heller ikke Indre Ringgade og Ydre Ringgade – klassisk tilflytterfejl!
Til gengæld – selv om navnene lyder slemt københavnerprægede – kan jeg godt acceptere Ring 1 og Ring 2, da de står på de store grønne/blå/ hvide vejskilte (“O1” og “O2”) 🙂
Janne
Jeg er også fra Århus. Det hedder Kaf og ikke kaffe, men måske det er mine lollanske aner der?
En anden god en er; Igå’r
Men det er søgeligt at min datter har sin fede Jyske accent fra et helt bestemt afsnit Ramasjan detektiv/ mysterie serien og ikke fra mig.
miriamsblok
Jeg siger stadig ikk’å – det funker! 😀
Rikke
Man “må” gå ind og ud af busserne af alle døre nu, men det sidder stadig i de fleste at man bruger midter- eller bagindgang når man stiger på.
miriamsblok
Seriøst? Så går man da ind i hinanden?!
Janne E.
Ja, man må gå ind og ud ad alle to/tre døre i bussen. Dem, der skal ind, skal vente, på at dem, der skal af, er steget af, før de må stige på… og ja, så går man ind i hinanden, når idioter, der skal på, ikke kan vente, og folk, der skal af, holder på deres ret 🙂
Janne E.
PS: Man kan stadig ikke scroll’e i kommentartekstfeltet, når man skriver fra mobilen…
Anna
Jeg vil sige, buskontrollørerne tjekker nu altså ret så ofte efterhånden. Og man må gerne gå ind foran nu ti ldags 😉
miriamsblok
Skandale! 😀
L.
Mickey fra Mackies er død, øv, men det har efter sigende gjort pizzaspiseriet lidt lettere.
En anden dødssynd er festugebegejstring. That shit is for dem med et 4-zoners klippekort
miriamsblok
Ja, det var en trist dag, men hans sønner driver heldigvis stedet videre.
Og ja, festugen skal ALTID tages med et meget stort gran salt! 😀
AK
Man skal IKKE kalde Jægergårdsgade for Jægersborggade! Og man skal IKKE kalde Frederiksbjerg for Frederiksberg!
miriamsblok
Word!
Anne-Li
Jeg tror heldigvis, at “hvad klok” er på retræte! Til gengæld vinder “handle ind” virkelig indpas. Faktisk så meget, at jeg nu (næsten) har droppet at rette på folk (til deres store fornøjelse og min gevaldige misfornøjelse).
Og så lige en mere! Kald ALDRIG åen for “kanalen”. Du bliver simpelthen stemt hjem på stedet.
miriamsblok
Jeg siger stadig konsekvent ‘hvad klok’, men ‘handle ind’ skal døøøøø! 😀
Berit
Mht. busindstigning er der i bybusserne indført rent anarki. Vi må gå ind og ud ad alle dørene, også den forreste. 🙂
miriamsblok
Noooooo!!
Skalotteløg
Jeg har helt seriøst bevidnet en kvinde, der blev bedt om at gå, fordi hun spurgte efter bestik på Mackie’s..!
De laver de mest FA-belagtige pizzaer, men besluttede mig for ikke at komme der mere efter den episode. Det var altså at gå i for små sko, syntes jeg (men nu hvor vi lige snakker om stedet, kan jeg godt mærke, jeg vakler lidt i min tro…)
Nåmen, nu er jeg hverken fra eller bosat i Århus, bare i Jylland. Føler dog det er sikkert at tilføje, at man lige så godt kan give op overfor at rette brugen af ligge/lægge/lagt. Det er 90% af tiden lagt, der vinder her i Jydeland. Måske stiger procentdelen endda lidt, jo mørkere det bliver ;D
miriamsblok
Altså, til deres forsvar så står det jo faktisk på menuen, at man ikke må bede om bestik… Men jeg har nu aldrig set nogen blive smidt ud på den bekostning. Det lyder lidt voldsomt!
Lotte
Jeg kunne ikke dy mig for at foreslå at de fik styr på at der var sæbe og håndklæder på toiletterne når de insisterede på at holde “nul-bestik-klausulen” i hævd. Det faldt heller ikke i god jord!
Derudover siger vi i 8210 Føttern (Føtex), ketter (ketchup) og Fællern (fællesarealet hvor vi bor)
Marie
Åh “hvad klokk”! Total nostalgi-rus 🙂 Ved ikke om del gælder Århus men på Vejle-egnen bliver Magasin (i Århus forståes) ofte forkortet Magga.
S
Det gør det også i København – i hvert fald af os, der har arbejdet der 😉
miriamsblok
Det har jeg vist aldrig hørt, tror jeg.
Mette
Det kommer meget an på hvor i Århus man kommer, om der er kontrollør. Da jeg boede i Hasle og arbejdede i Brabrand så jeg næsten aldrig kontrollører, men efter jeg er flyttet til Skejby og skifter bus i byen, er det mere undtagelsen end reglen at jeg ser dem.
Min værste frygt på cykel ville være nede fra Nørreport og op til den ydre ringgade. 😮
miriamsblok
Jeg boede oppe ved vandtårnet engang. Randersvej er en kælling!
Camille
Nu mener du vel ringvejen? 😉
Marianne
Ting man ikke skal gøre i Århus:
Panikke over, at du har glemt at låse cyklen på banegården. Den står der højst sandsynligt, når du kommer tilbage. Men kun i Århus 🙂
miriamsblok
Det kan man i hvert fald ikke i Kbh! 😀
Mette
Åh ja det med festugen, det er rigtig
miriamsblok
Arh, nu ryger du lidt over i snobberi… Sagde hende fra Risskov! 😀
Katrine
Nu sidder jeg som århusianer og kan overhovedet ikke se, hvad man ellers skal sige end “handle ind”? 😮
miriamsblok
Det hedder ‘købe ind’ eller ‘handle’. Man kan ikke ‘handle ind’. 😀
Kirsten W
Når man som jeg kommer fra Rungsted så siger man “købe ind” eller “handle” – og absolut ikke blandingen “handle ind”. Totalt no-go.
miriamsblok
Det er også en sproglig bastard! 😀
Mathilde
Noget helt andet er den runde “bakke” foran banegården. Hvis folk går hen over den er de helt sikkert ikke fra Århus.
miriamsblok
Det er så rigtigt! 😀
Cecilie
På rigtig århusiansk siger man Hanne Lind! – Handle ind 😉
Skriv ALDRIG Aarhus..
Himbær = Hindbær
Hångklæder = Håndklæder
Igemmen = Igennem
OSV!
L.
Gud ja, man må heller ikke ikke kende og elske Nils Malmros. Man skal helst have været barnestjerne i Kundskabens Træ, faktisk.
Og man skal crushe på Steffen Brandt og Peter A.G!
miriamsblok
Hahaha, det er så rigtigt! Og Svend Åge Madsen! 😀
mormormedstiletter
Du husker nu meget godt! 🙂
miriamsblok
Så gammel er jeg heldigvis ikke endnu! 😀
Hverdagsmanager
Det hedder Dokken ikke Dokket. Det er bare sådan det staves. DOKK1 og ja det er faktisk verdens bedste bibliotek selvom alle der ikke har været der endnu syntes det må være en Århushistorie
miriamsblok
Arh ja, det er efter min tid. 🙂
Maja
Jeg kommer fra København. Og jeg siger “handle ind” – og det fortsætter jeg fandenedeme’ med. 😉
Mette
Haha sjællænderen her blev dælme også forvirret over at man nu ikke må “handle ind”. Suk! 😀
miriamsblok
Det er heller ikke egnsrelateret, det er vist en landsdækkende fejl. 😀
Jette
Som Bornholmer har jeg fået en reprimande for at sige cafe JORDEN. Dumme mig! Det skal åbenbart udtales “Jårn”
miriamsblok
Ej, jeg er født og opvokset i Århus, og jeg siger også Jorden!
Josefine
Man skal være forsigtig med at tale nedsættende om Gelleupparken med “unge” århusianere og man skal for Guds skyld elske L.O.C!
miriamsblok
Haha, jeg er så århusiansk, at min mor har været lærer for LOC! 😀
Jasmin
Jeg bliver altså lige nødt til at høre: når du vælger gifs, er det så fra ting du kender i forvejen eller googler du bare et udtryk og så vælger ud fra det? Bare siden du lige har haft en gif fra Threw it on the ground og nu en fra Doctor Who sådan lige i træk.
MiriamsBlok
Lidt en kombi. Jeg googler et udtryk, men vælger som regel noget, jeg ved, hvor kommer fra.
C and the City
Kalde noget som helst hos en bager for romkugle. Det hedder trøffel !!
Og der er intet galt med hverken Steffen Brandt eller Thomas Helmig 🙂
MiriamsBlok
Thomas Helmig er en verdensmad!