Let’s Talk About Sex

Skrevet d. . Uploaded i debat,personligt,visdomsord.

ghjklæjh

Hvis man ser bort fra jeg-spiser-mine-bussemænd-hemmelighederne, (som gudskelov er på retræte,) så er en af de hyppigst indsendte hemmeligheder folk, der bekender, at de mere eller mindre frivilligt stadig er jomfru. Afsenderen er som regel alt fra 15 til et stykke op i 20’erne og har det lidt stramt med sin intakte mødom. Det er en situation, jeg kan nikke uendeligt meget genkendende til fra mine egne jomfrudage, så det emne vil jeg gerne lige vende i dag.

Jeg var det, der med et pænt udtryk hedder en late bloomer. Da jeg var 16, var der to fyre, der var overmåde forelskede i mig. Fra den ene modtog jeg fx et kærestebrev, der reelt indeholdt sætningen, “musikken spiller sagte vores melodi”, mens den anden trumfede ham ved at sende mig en mail, hvor der stod, at han var droppet ud af HTX, fordi han tænkte så meget på mig, at han ikke kunne koncentrere sig i timerne. Jojo. Jeg peakede tydeligvis med det andet køn i mine teenageår, hvilket var enormt malplaceret, for på daværende tidspunkt syntes jeg stadig, heste var noget mere interessante, og jeg prøvede endnu at vænne mig til det der med en dreng, der stak tungen ind i munden på mig. Det var i mine øjne mærkeligt nok, og jeg var slet, slet ikke klar til at få min krop invaderet af andre mandlige kropsdele.

Da jeg endelig nåede punktet, hvor jeg gerne ville kaste min mødom ad helvede til, var mine bejlere forsvundet. (Fun fact: Den ene er i dag antikvariatnørd i Nordjylland, og den anden er min søsters genbo!) Jeg var på det tidspunkt 18-19 år, og jeg følte mig akavet og udenfor, fordi sex er omdrejningspunktet for stort set alt i den alder, og jeg kunne ikke snakke med. Det var ikke, fordi jeg gik og følte en uimodståelig trang til tissemand, jeg ville bare gerne være inkluderet. Høre til. Så jeg endte med at gøre, hvad den 22-årige ovenfor overvejer. Jeg drak mig bankelam, fandt en tilfældig fyr i byen og fik det overstået. I dag virker det åndssvagt at have været nærmest desperat efter at komme af med mit jomfru-mærkat, men jeg tror ikke, det er en usædvanlig følelse, og jeg kan sagtens forestille mig, at den ikke går væk, selvom man bliver ældre. Om min måde er den rigtige måde at gøre det på, afhænger meget af den individuelle person. Jeg havde ingen følelsesmæssig tilknytning til min jomfruhinde, og jeg kan helt oprigtigt sige, at jeg aldrig har fortrudt det et sekund. Men det er klart, at hvis man har gået og fantaseret om, at ens første gang skal være et Donna og David-agtigt øjeblik med levende lys og rosenblade på sengen, så er det overhovedet ikke vejen frem.

Når man gør, som jeg gjorde, så er forskellen på at være jomfru og ikke-jomfru primært psykisk. Jeg følte mig pludselig meget mere normal, selvom mit liv reelt havde ændret sig minimalt. Som om det var en overgangsrite, der gjorde, at jeg nu officielt var medlem af stammen. Jeg synes ikke, det rent logisk giver mening, men det var min oplevelse. Det er dog uendeligt vigtigt at påpege, at man altså ikke knækker koden til sex, fordi man har haft et Fisherman’s-relateret one night stand. Der er stor forskel på sex, og bare fordi man har prøvet det, betyder det ikke, at man ved, hvad god sex er. Man kan ikke snakke med på blowjobteknikker, og man sidder stadig pinligt ædru, når der leges “jeg har aldrig”. Sex bliver i min optik først rigtig sjovt, når det gentages flere gange med en partner, som man også tænder på uden alkohol i blodet, har tillid til og helt optimalt også har nogle romantiske følelser for. For mit vedkommende gik der lige et par år til før, der dukkede sådan en op.

De er sære, de der teenageår, hvor sang og sanglege fra den ene dag til den anden byttes ud med sex og samleje, men det er altså ikke alle i hele verden, der kaster sig i grams i sekundet, de bliver buksemyndige. Nogle er klar til det, andre er ikke. Nogle har nemt ved at finde sexpartnere, andre har ikke. At miste sin mødom er mindst lige så meget psykisk, som det er fysisk, og jeg kan næsten garantere, at det ikke handler om, at ingen vil have dig – det handler også om, at du ikke vil have hvem som helst. (Åbn evt. en profil på Scor.dk i 24 timer og se, hvor meget jeg har ret!) Og det er helt okay og faktisk ganske fornuftigt. Du er ikke unormal, fordi du er den eneste i din omgangskreds, der ikke har haft sex. Jeg er den eneste i min omgangskreds, der har prøvet at have hjertesorger i fem år. Shit happens. Folk er forskellige. Du er er stadig interessant, du har stadig værdi, og du skal nok komme til at sparke røv i “jeg har aldrig” en dag, hvis det er det, der er dit mål. Jeg lover.

Related Posts:

Kommentarer (94)

  • Tine // Skriblerierfraforste

    Miriam du er simpelthen fantastisk! Jeg tror virkelig at dette indlæg kommer til at gøre en forskel for en masse unge kvinder.
    Jeg var 16,5 og smaskforelsket i min daværende kæreste, der også var jomfru. En uge senere droppede han mig fordi han følte at jeg havde tvunget ham til sex. Meget mærkelig følelse! Ni år senere sagde han pænt undskyld for at han havde været en hat og så datede vi lidt igen.

  • Sofie

    Jeg lover også! Jeg var kun 16 da jeg mistede min mødom. Til gengæld var det røvsygt, med den helt forkerte og herredårligt.
    Der gik 2-3 år før jeg havde sex igen. Med min kæreste gennem nu 4,5 år. Og jeg STYRER “jeg har aldrig”. Jeg bliver pissehamrende stiv af det. Haha. Ikke at det nødvendigvis er et mål, men det er en diskret måde at sige, at selvom man kun har knaldet med to (og den ene kun én gang), så kan man godt blive temmelig erfaren.. Og bredspektret.

    • miriamsblok

      Yes, det er lige præcis det, der er min pointe – sex er vildere, sjovere og bedre med den rigtige partner!

  • Maja

    Miriam, jeg siger det bare lige ud: fuck hvor jeg elsker dig, og din blog!
    Det er fantastisk at der er plads til Bridget-indlæg, indlæg om Serienørden, men også til indlæg som disse. Jeg tror virkelig at du kan få hjulpet mange usikre unge mennesker med at se, at de ikke er alene.
    Rigtig godt indlæg! 🙂

  • Nadia

    Ting tager tid. Jeg var 18 før jeg fik mit første kys, og jeg var 22 før jeg mistede min mødom til min nuværende kæreste (vi har været sammen lidt over et år nu), og jeg er faktisk glad for, at jeg ventede så længe. Muligheden havde skam været der før, men jeg var ikke klar. Først da jeg mødte min nuværende kæreste, og det var virkelig perfekt den første gang 🙂

    • miriamsblok

      Der er heller ingen grund til at skynde sig – og det lyder, som om det var den helt rigtige beslutning for dig at vente. 🙂

  • Anne-Dorte

    13 år. Alt for tidligt. Helt forkert og slet ikke godt for nogen af os.
    Jeg dyrkede sex ofte og med en del forskellige frem til jeg som 16-årig fik en kæreste som jeg var sammen med i 4 år.
    Men jeg styrede på ingen måde “jeg har aldrig” før jeg fandt mig selv i start 20’erne. Det havde intet med antallet af partnere at gøre men ALT med hvilken partner jeg havde at gøre.
    I dag er jeg godt gift og bliver kun mere og mere stiv for hver gang der leges jeg har aldrig 😉

    • miriamsblok

      Jeg er helt enig – antallet af partnere bliver som regel ligegyldigt, når man finder den rigtige og opdager alt det gode ved sex!

  • Simone e

    Min første gang var rigtig vigtigt på det tidspunkt – nu, not so much. Men jeg tror, den ville have en betydning selv nu, hvis det havde været en dårlig oplevelse. For jeg tager dårlige ting og oplevelser rigtig tungt og bærer dem med mig. Jeg var 14 år, havde haft en kæreste i 4 mdr og han var så sød omkring det og ved mig i det hele taget.

    Jeg tror, det handler enormt meget om, hvem man er som person (ligesom så meget andet)!

  • Julie

    Kan se at der er en der er nævner vaginisme.. kunne du tænke dig at høre fra en der har det og er kommet over det?
    Også et kæmpe tabu

  • Den anonyme

    Tusind, tusind tak for ÅRETS INDLÆG der i min bog nærmest slår alle hemmelighederne på een gang..
    Hvor er det bare SÅ vigtigt at få det emne op på bordet, især i et land (og en vestlig verden) hvor det tilsyneladende understreger hvem du er som menneske alt afhængig af “hvor, hvornår, hvor ofte, med hvor mange, med hvor få, hvordan, etc….”

    • miriamsblok

      Ja, det er lidt det samme som vores underlige tendens til, at man skal drikke sig hammerlam for at have det sjovt, når man er ung. Underlige standarder.

  • Pernille

    Fedt indlæg. Og øv hvor er det sørgeligt at noget så ligegyldigt fylder så meget for så mange.

    Min nuværende kæreste var også meget uerfaren på trods af han er godt oppe i 30erne. Det har klart fyldt noget for ham. Men helt ærligt…. jeg synes bare han er pisse lækker og pivfræk og undrer mig over hvorfor så mange piger har undladt at hoppe på ham tidligere… så jeg er klart fortaler for ikke at gøre et for stort nummer ud af det

    • miriamsblok

      Jeg synes ikke, det er sørgeligt, men jeg synes, det er ærgerligt! Det kan bare være svært at overføre logik til sit følelsessystem. Især hvis man er ung og bare gerne vil høre til. 🙂

  • Sofie

    Tak for et godt indlæg! Jeg var selv knap 24 da jeg havde sex første gang, med en fyr, jeg havde kendt en del år og som i dag er én af mine venner. Det, der irriterede mig mest ved ikke at have haft sex før var, at der var adskillige scoringer, hvor jeg gerne ville have taget det videre end snav og grams, men jeg ville ikke have at HAN skulle være den første. Hvis jeg havde haft sex som f.eks. 18-årig havde jeg haft sex med markant flere end jeg har nu, fordi jeg var hoppet på de scoringer, jeg havde frem til min første gang. Til gengæld endte min første gang med at blive med én, jeg kendte godt og stolede på, en virkelig fin oplevelse. Vi sås i ca. et år, så der var også god mulighed for at gå på opdagelse i den fagre nye verden 🙂

    Derudover: det hjalp mig at være åben om, at jeg var jomfru. Jeg har ikke gået med et blinkende neonskilt over hovedet, men hvis snakken faldt på det, sagde jeg det, som det var. Og som med så mange andre svære ting, man tror man tumler med som den eneste lille Palle i verden, er der ALTID andre, der oplever det samme, og det letter at få sagt det højt.

    Jeg ved godt, det kan virke flovt og jeg har også siddet til adskillige opvarmninger og ønsket mig ned under gulvbrædderne, når vi skulle lege “jeg har aldrig”. Men jeg har nogle gode veninder, som har forstået og respekteret, at sådan var det – uden at der var nogen særlig grund til, jeg ikke havde prøvet det endnu.

    • miriamsblok

      Jeg tror, du har helt ret i, at det hjælper meget at være åben omkring, hvis man er jomfru, men jeg kan også sagtens forstå de, som synes det er flovt og svært at være ærlig på det punkt. Hvis man i forvejen føler sig lidt unormal og så er uheldig at rende ind i nogen, der peger fingre eller gør nar, så er det eddermame op ad bakke!

    • Sara

      Kan så meget relatere til det med at man gerne ville noget mere med sine scoringer, men at han ikke skulle være den første! Synes virkelig den mødom var lidt i vejen, så jeg overvejede også bankelam i byen-løsningen, men endte dog med at finde en ven, som så blev til det mere nu, jeg er 21 år. Vi endte så med at finde ud af at ingen af os har følelser for hinanden, men ser ham stadig, så jeg kan lære hvordan det bliver godt. For mig var det først 4. gang det føltes godt.

  • Cecilie

    Hvor er det et fantastisk og velskrevet indlæg – og evigt relevant ☺️ Det er sgu altid vigtigt at vide, man ikke er ene om den slags

    • miriamsblok

      Ja, hvis der er noget, man kan se på dette kommentarfelt, så er det da, at alderen for den første gang er virkelig spredt, og sådan er det nok også ude i verden.

  • Den uperfekte pige

    Jeg var 16 da jeg kyssede første gang, 19 da jeg mistede min mødom, 21 år da jeg tog min seneste kæreste i at være utro… Jeg har været single lige siden. Jeg er nu næsten 39 år!!
    Nu er det ikke fordi jeg ikke går og forelsker mig – disse (forelskelser) er der temmelig mange af.

    Det er bare aldrig gengældt.

    • miriamsblok

      For nogle er kærlighed lige så svært som sex. Jeg har ikke været forelsket siden min sidste kæreste i 2008!

    • Den uperfekte pige

      Lige præcis, og det er da også lidt tabu, at være single så længe. Folk tænker efterhånden, at der må være noget galt med MIG!

  • Rose

    Jeg var 18, nok tæt på 19, og rodede mig ud i alle mulige løgne og søforklaringer, fordi jeg var enormt flov over at være jomfru. Det var sådan noget mærkeligt noget med egentlig at have muligheden, men alligevel ikke rigtig turde, og jeg endte så med at gøre det med én jeg kendte, men jeg fortalte ham bare ikke at jeg var jomfru. Jeg ved ikke om jeg ikke turde være sårbar, om det bare ikke passede til min attitude at være uerfaren, eller hvad faen… I hvert fald fortalte jeg ham det så nogle år efter, og han blev næsten ked af det over, at jeg ikke bare havde sagt det. Det havde ikke ændret hans syn på mig. Hvilket vel var det jeg var bange for… Jeg har veninder der gjorde det som 13-14 årige, og slet ikke var følelsesmæssigt parate, og veninder der gjorde det langt op i 20’erne, og drak sig stive og havde den værste første gang nogensinde.
    Jeg tror bare at jeg prøver at sige, at der ikke er noget facit, og at der altså er mange der er kommet sent i gang hvad angår sex og kærester. Jeg er f.eks. gift med min første kæreste, som jeg mødte da jeg var 20 – jeg har aldrig haft andre kærester. Ikke engang som barn. Men jeg nægter at gøre det til noget tabu eller mærkeligt. Vi er bare ikke ens allesammen. Og vi lever vores liv på forskellige måder. Gir’ det mening eller vrøvler jeg?

    • miriamsblok

      Nej, det giver fint mening. Jeg har heller aldrig været sådan en, der kærestede helt vildt rundt, hvilket jeg også har skrevet om i andre indlæg, for det følte jeg mig også mærkelig over, da jeg var yngre. Men det er fedt at se i dette kommentarfelt, at folk har forskellige oplevelser med både sex og kærester, og det ender som regel godt til sidst uanset rejsen derhen. 🙂

  • Nanna

    Tak, tak, tak Miriam fra en 24-årig jomfru, der snart ikke orker at være det mere, men samtidig heller ikke kan finde ud af at ændre på det. Shiiiit, jeg har også overvejet at sende den hemmelighed mange gange herinde. Jeg er nok mest “bange” for, at fyren tænker freak, når jeg fortæller det. Men omvendt er han så måske ikke værd at samle på

    • miriamsblok

      Jeg fortalte ikke min første, at jeg var jomfru, netop fordi jeg var bange for, hvad han ville tænke. Men nu havde jeg selvfølgelig heller ikke interesse i at beholde ham på længere sigt! 😀 Jeg tror uden tvivl, den rigtige vil se det som en ære, at du vælger ham til at være din første.

    • Marie

      Jeg kan sagtens huske følelsen. Var 21 år, da jeg mistede min mødom til en, jeg endte med at være kæreste med i 7 år. Jeg fortalte ham det inden, men han sagde senere, at han bare troede, det var noget, jeg havde sagt for sjov. Hvis du finder en, du er vild med, og som er vild med dig, er det helt uden betydning. Og vælger du en tilfældig i byen betyder det vel egentlig endnu mindre, hvad han tænker om dig.
      For mig fyldte det også meget psykisk, men jeg var åbenbart ikke klar og kunne ikke få mig selv til at gå “så langt” i tidligere forhold. Skidt med det, tænker jeg nu, men dengang betød det meget.

  • Anonym

    Jeg mistede min mødom som 13-årig. Har aldrig fortrudt det. For mig handlede det om at gennemgå overgangsritualet, så jeg kunne sige til mig selv i mit hovede, at jeg ikke var jomfru.
    Jeg havde sex med et fyre efter det, men forstod aldrig rigtig hypen. Derefter gik jeg i cølibat. Det var først mange år senere, da jeg mødte min daværende kæreste, at jeg fik mod på at prøve igen, og begyndte at forstå, hvorfor sex var godt.
    Set i bakspejlet, fortryder jeg intet. Men jeg kunne godt have undværet de første par fyre, og ville snildt have levet lykkeligt uden, hvis ikke det bare var fordi, jeg havde så stort behov for at føle mig inkluderet i ikke-jomfru-klubben.

    • Anonym

      Tilføjelse:
      Pointen med overstående var, at da jeg første gang havde sex med min daværende kæreste, følte jeg mig som jomfru, fordi jeg aldrig havde nydt sex, og fordi det var så mange år siden, jeg sidst havde dyrket det. Så min jomfruhed var i praksis en ren teknikalitet.

    • miriamsblok

      Det var lige præcis sådan, jeg havde det – jeg nåede så bare først det punkt noget senere i livet. Og jeg følte også først, jeg rigtigt oplevede sex, da jeg senere fik en kæreste, men jeg var alligevel glad for at slippe af med jomfru-mærkatet, da jeg gjorde.

  • S

    Jeg ved, det lyder lidt underligt, men for mig er mødommen noget der helst skal af vejen så man kan have rigtig sex med en man elsker og vide hvad man går ind til agtigt. Jeg har det dog samtidig lidt ambivalent med at få det overstået en nat i byen bag en bar – ikke at der er noget galt med det… jeg vil nok bare meget gerne kende ham, jeg vil meget gerne have det foregår i en seng, og jeg vil allerhelst hvis jeg efterfølgende aldrig skal konfronteres med det eller ham igen. Jeg ved godt, jeg er 21 år, men jeg er ikke i nærheden af klar endnu. Ja, det er ufedt at være jomfru når man ikke har noget at relatere til under jeg-har-aldrig og folk kigger skævt på en og spørger, om det er af religiøse årsager. Nej, jeg er bare ikke klar. Jeg undskylder over det, men jeg burde ikke, for det er vel egentlig min sag. Ingen andres? Jeg ville aldrig kunne gøre det med en fremmed, for man ved jo ikke hvornår de for fanden sidst har været i bad eller om de forventer, man tager deres pik i munden inden eller efter og man måske føler sig presset til noget man ikke har lyst til og har svært ved at sige fra?

    • miriamsblok

      Hvis du ikke er klar, så er du ikke klar, og det skal du overhovedet ikke undskylde for! Jeg fandt min første gang i byen, men vi tog skam pænt hjem til mig og gjorde det i en seng. Hvis han havde lugtet grimt, så havde jeg smidt ham ud igen, og hvis han havde forsøgt at presse mig til noget, jeg ikke havde lyst til, så havde jeg sagt nej – og måske også smidt ham ud, hvis jeg følte, han overskred mine grænser. Har man svært ved at sige fra til sin partner, fordi man ikke kender ham eller føler sig tryg ved ham, så tror jeg ikke, et one night stand er den rigtige fremgangsmåde for en. 🙂

  • Kristine

    Mega fantastisk indlæg. Tak.
    Fra en ikke-jomfru, som var 18 første gang, men faktisk aldrig har tænkt, at det var sent.

  • A

    Hvor er det et fint og rigtigt indlæg! Du kan bare noget med sproget på sådan en elegant måde.

    Og selvom det overhoved ikke var det, indlægget primært handlede om, gav det også mig, der indtil videre har hjertesorger på 2. år et lille klap på skulderen og en følelse af ikke at være den eneste i verden, der heler langsomt – så tak for det! 🙂

    • miriamsblok

      Tak! Og ja, jeg kørte hardcore på min hjertesorg, men klichéen om, at tiden læger alle sår er helt rigtigt i det tilfælde. Så længe man ikke omgåes ham i hverdagen, for så er det noget nær umuligt at komme videre.

  • Anonym

    Jeg er efterhånden kommet dertil hvor jeg egentlig er ligeglad med at jeg er jomfru. Jeg er 26 år og mit facebookfeed består efterhånden primært af babybilleder eller “vi er gravide”/”vi har købt hus”-opdateringer. Og jeg er pisse misundelig er jeg.
    Min jomfrustatus betyder egentlig ikke så meget i mit hovede, men det gør det faktum at jeg aldrig har haft en kæreste, og at jeg ikke er i nærheden af at få en. Jeg arbejder i en kvindedomineret proffession, så det er ikke lige på arbejdet han dukker op. Jeg går aldrig i byen og drikker mig i hegnet, for når jeg gør, så føler jeg mig klodset og akavet, og det er ikke den fedeste scorevibe at udsende. Jeg er meget almindelig i mit udseende og ret overvægtig, så det er heller ikke fordi fyrene ligefrem kommer rendende i supermarkedet og spørger efter mit nummer. Tinder har jeg også prøvet, og der får jeg da henvendelser, men jeg er aldrig rigtig kommet videre end den almen høflige opstarts spørgerunde. Tror måske jeg synes det er for upersonligt til mig.

    Jeg har altid bare drømt om at få et godt og sikkert liv med mand og børn, men det føles bare helt umuligt for mig.

    • miriamsblok

      Har du prøvet et af de mere seriøse datingsites? Min erfaring er, at der er langt mellem snapsene på Tinder, fordi mange bare bruger det til sex eller flirt. Dating.dk har jeg meget bedre erfaringer med, selvom der selvfølgelig stadig er overfladiske mennesker at finde. Jeg har ikke prøvet elitedaters endnu, men det skulle efter sigende have luret alle idioterne fra, så der mest er folk, der reelt søger kærligheden tilbage. Måske det var et forsøg værd?

  • Kir

    Vigtigt og fint indlæg, Miriam, er vild med det. Jeg håber, at piger får øjnene op for, at det er helt normalt ikke at være klar. Og stop så med at lege “jeg har aldrig” – det har alle dage været en forfærdelig leg!!! Men ja, vild med indlægget❤️
    … Også med sætningen “har det lidt stramt med sin intakte mødom”.. Høhøhø

    • miriamsblok

      Neeej, jeg knuselsker ‘jeg har aldrig’ – men man skal selvfølgelig ikke lege den, hvis det ender med pres og pegen fingre.
      …Og jeg gik bare og ventede på, at der var nogen, der fangede den linje! 😀

  • Marie

    Havde det her indlæg bare eksisteret så jeg var 22 og jomfru! Min frygt var dengang, at jeg ville være utrolig ‘dårlig i sengen’, når akten endelig skulle finde sted. Men her næsten 10 år, en masse sex, kærester og et ægteskab senere giver jeg dig fuldkomnen ret Miriam. Man er altid lidt jomfru, den første gang man er sammen med en ny. Og et andet ‘råd’ jeg gerne ville kunne gå tilbage i tiden, og give mig selv : Mændene har generelt meget mere pres over at skulle præstere i sengen end dig. Man kan sådan set ikke gøre noget forkert, man skal bare være tro mod sig selv og sine lyster – og nyde det!

    • miriamsblok

      Ja, mændene har det faktisk meget værre! Vi kan jo i princippet bare ligge der og komme med et halvhjertet støn ind imellem.

  • Caroline

    Jeg var 17, næsten 18, første gang jeg havde sex – det var med min kæreste, som også stadigvæk er min kæreste i dag (5 år efter).
    Dengang syntes jeg det var SÅ flovt at være 17 år og jomfru. Set i bagspejlet var det fuldkommen latterligt at være flov over. Jeg følte mig som den ALLERsidste i min omgangskreds der havde sex, men i virkeligheden forholdte det sig jo slet ikke sådan.

  • Caroline

    PS fantastisk indlæg. Lige i øjet 🙂 Megavigtigt emne og skidegod vinkel på det. Folk lyver og lyver om hvorvidt de er jomfruer eller ej, så man skal altid bare følge sin egen mavefornemmelse og gøre hvad man selv har lyst til – omend det så er at få det overstået i en gajolbrandert eller vente til man finder sin David Silver 🙂

  • C

    Virkelig vigtigt og velskrevet indlæg!

    Jeg var selv en “late bloomer.” Da jeg havde fået nok af at være jomfru, gjorde jeg præcis som dig – fandt en i byen og “fik det overstået.” Flere af mine veninder gisper og spørger, om det ikke er forfærdeligt, at min første gang var med én, der ikke betød noget. Men nej, det var perfekt for mig. Fordi jeg var sent ude (22 år), var min mødom blevet en psykisk hindring for, at jeg turde give mig både følelsesmæssigt og seksuelt hen til de fyre, der rent faktisk betød noget for mig, fordi jeg var så nervøs for, hvad de ville tænke om, at jeg var jomfru. Der er ingen forkert måde at miste sin mødom på, så længe man selv har det fint med det.

  • Anonym

    Jeg bliver helt trist, når jeg læser kommentarerne. Hvorfor er det, at vi som unge piger ikke kan være ærlige over for hinanden? Hvor kommer forventningen om, at man er sent-på-den, hvis man ikke har haft sex som 18-årig?

    Jeg følte mig også meget sent-på-den og endnu mere, var jeg bange for at være dét. Være uden for, unormal, når det kom til kys og sex. Jeg fik først mit rigtige kys, da jeg lige var fyldt 17 år. Og jeg følte mig så bagud.

    Og så fandt jeg på en historie om, at jeg havde mistet min mødom i en brandert til en fest. Og mange af mine veninder havde samme slags historie. Og hvor er det trist, at vi følte det var bedre, at have mistet mødom i en hovedløs brandert end at være jomfru?

    I min frygt for at være bagud og udenfor, fik jeg en kæreste, som der blev den første. Jeg var 17 år. Og i dag ville jeg ønske, at jeg havde lyttet mere til mig selv. At jeg aldrig var blevet kærester med ham. Han var ikke en god fyr. Men det andet fyldte ligesom mere… end at vente på en god og ordentlig fyr.

    Så respekt miriam for at tage dette op. Jeg håber, at der sidder nogle unge piger derude, som kan få noget ud af dette. I er gode nok, som I er. Jomfru eller ej. Og I skal nok nå det hele <3

    • miriamsblok

      Jeg tror ikke, det er piger som sådan, jeg tror, det er den periode af livet generelt. Det er eddermame hårdt og nederen at være teenager!

  • Camilla

    Jeg kan så bidrage med en anden vinkel, hvor jeg faktisk altid har været i tvivl om hvem der var den første, fordi de første forsøg mislykkedes så grusomt. Det ene forsøg var det ikke muligt for fyren at trænge ind i mig fordi jeg var for stram og det gjorde for ondt (hvilket han med hans egen teenage-charme selvfølgelig fik mig overbevist mig om at det var min skyld, eller at der måtte være noget i vejen med mig når jeg ikke skreg af vellyst – og så droppede jeg ham).
    I dag kan jeg grine af det, og kan kun se tilbage på det med en lyst til at kramme mit 17-årige teenage-jeg, og sige, at det hele faktisk var pisse ligemeget :). Efter flere mislykkedes forsøg mødte jeg som 19-årig min gymnasiekæreste, som er ham jeg i dag har valgt at huske som ham jeg mistede min mødom til. Det pudsige var, at med ham gjorde det ikke ondt, det var godt og trygt fra dag 1, og han fik mig til at føle mig helt rigtig. Alt i mit tempo. Også selvom jeg intet vidste og intet forstod, og var pinligt bevidst om det. Og derfra ændredes min forståelse for hvad sex også kunne være. Og så blev jeg pludselig ligeglad med at jeg var en af de sidste …

    Jeg synes det er enormt fint at du så fordomsfrit åbner dette emne, Miriam!

    • miriamsblok

      Jeg tror i virkeligheden, der er meget få mennesker, der starter deres sexliv på en perfekt måde. Det ville bare være så fint, hvis vi kunne tale åbent om det.

  • Anna

    Jeg var lige knap 15, da jeg havde sex første gang. Min daværende kæreste og jeg havde været sammen i to måneder og det var trygt og rart. Nu tænker jeg, at jeg da slet ikke var voksen nok, men det havde altid været min plan at første gang skulle være med en jeg var glad for og tryg ved. Så langt, så godt 🙂

    Dog er jeg en af dem, der ikke drikker alkohol – jeg bliver simpelthen så dårlig af det og jeg synes det er federe at være med til festen end at sidde på tønden hele aftenen. MEN det ændrer ikke på, at jeg virkelig gerne ville kunne drikke og jeg føler mig totalt udenfor i sociale sammenhænge. Jeg hader at skulle be’ om en cola eller en vand, når andre hygger med øl og rosé. Øv!

    • Den uperfekte pige

      alkohol burde også være et emne Miriam burde tage op, for jeg fornemmer vi er ret mange som IKKE drikker os i hegnet eller rør det som i overhovedet. For du har så meget ret, vi føler os uden for i sociale sammenhænge. Folk kigger jo mærkeligt på en, når man siger nej tak til alkohol eller vin.

  • Christiane

    Jeg mistede min mødom i marts i år – i en alder af 24. Det skete med en, jeg havde mødt på tinder samme dag, og som jeg så mødte om aftenen for at se en film. Jeg var nok en anelse naiv i at tro, at der bare ville være tale om at mødes og se en film. Ikke at jeg følte mig presset. Hvis jeg ville, kunne jeg have stoppet det, men jeg tænkte, jeg lige så godt kunne få det overstået.
    For mig har det at være jomfru, virkelig været noget, der har gået mig på psykisk. Det var blot endnu en ting, der gjorde mig anderledes. Stort set siden jeg var teenager, har jeg lidt af depression, som satte en stopper for almindelige teenageoplevelser. Det har betydet, jeg har haft svært ved at knytte mig til nogen og have venner. Derfor har jeg heller aldrig haft en kæreste, og jeg har kun kysset tre hvor af kun den ene, mens jeg har været ædru.
    Med hensyn til ‘Jeg har aldrig’ ser jeg intet problem i at lyve lidt. Bare man bliver fuld!

    Forresten tusind tak fordi du tager det op, Miriam! Du er og bliver min yndlingsblogger!

    Og tak til alle jer, der har delt jeres oplevelser. Det betyder virkelig meget for, at jeg har turdet at skrive min egen historie ned.

  • Ditte

    Åh Miriam. Blogland ville være så beige, hvis det ikke var for dig. <3
    "Jeg har aldrig" er det mest tarvelige og udstillende (druk)spil nogensinde. Hvor spillet for nogen helt reelt har været en "pres"-faktor ift at blive mødomsfri (…) har mit single jeg og også mine veninder, i forhold, haft pres over legen helt op i 20'erne, når sexlivet var ikke-eksisterende. Intime udspørgelser i en bred social kontekst forklædt som en leg. Hvor ville jeg ønske, at jeg bare havde meldt fra. Uden tøven. Uden at undskylde. Uden en følelse af ydmygelse. En leg, der vækker pres er pr. definition ikke længere en leg.
    At blive ældre og klogere på sig selv og sit værd, dét kan sgu noget <3

    • miriamsblok

      Jeg elsker virkelig ‘jeg har aldrig’. Jeg synes, det er sådan en fin vej til slibrige tøsehistorier og bonding og masser af grin, men jeg kan godt se, at det meget nemt kan udvikle sig til noget med pres og pegen fingre, og det er selvfølgelig overhovedet ikke meningen, og selvfølgelig skal man have lov til at melde fra, hvis man ikke er til sådan noget!

  • Kolibri

    Tak fordi du tager emnet op – er sikker på det gør en kæmpe forskel for en masse unge piger.
    Jeg var næsten 23 da jeg mistede min mødom. Inden da følte jeg mig sgu også helt forkert. Men det er jo ikke fordi en enkelt omgang sex ændrer hele dit livssyn og måde at være på.
    Jeg er enig i at det er helt op til en selv om man vil ofre sin mødom på en tilfældig villig mand i byen eller om men vil gemme den til den rette kommer forbi. Så længe man er afklaret med det.

  • Tina

    Kommer sådan til at tænke på, da jeg som 17 – årig fik taget min mødom i en skov, til en fest, af en fyr jeg overhovedet ikke kendte. “Jeg var et meget større menneske dagen efter”. (Nej).Havde hungret efter at slippe af med mødommen i det der virkede som evigheder. Et halvt år efter er jeg paradoksalt nok kæreste med den sødeste fyr og vi havde sex med levende lys og rosenblade. Havde jeg da bare ventet. Go figure.

  • Pernille

    Heeelt vildt godt indlæg!
    Jeg var selv næsten 17 år da det skete med min daværende kæreste, som stod for at skulle flytte ud af DK. Og så var chancen der, og jeg tænkte “nå ja, hvorfor ikke”. Det var bestemt ikke nogen vild oplevelse! Men bagefter havde jeg det meget, som du beskriver. Det var virkelig en eller anden form for overgangsritual, som man nu var en del af.
    Og ja – fuldstændig enig i, at der altså går en pæn rum tid, før sex for alvor bliver fedt – jeg kan huske, at jeg hele min gymnasietid og lidt tid efter, tænkte “altså, hvorfor er alle så vilde med det her sex, det er da totalt kedeligt”.

    Tak for en iøvrigt virkelig god og velskrevet blog!! 🙂

    • miriamsblok

      Haha, sådan havde jeg det også. “Så fedt er sex da heller ikke!” Og så prøvede man det rigtigt. 😀

  • Em

    Jeg trumfer alle med sidst i 20’erne før det skete. Parforhold sagde mig intet, og one night stand ville jeg aldrig turde, for hvordan var jeg sikker på, på han kke ville “ses” efterfølgende?
    Så mødte jeg min nuværemde kæreste, jagtede ham i over et år, og tog den på teoribogen, da det skete

    • miriamsblok

      Altså, så siger man jo bare, at man ikke vil ses igen? Men endnu et godt eksempel på, at folk bare er forskellige. 🙂

  • mig

    Læste engang, at gennemsnitsalderen for pigers første gang var 16 år. Så jeg har altid tænkt “jaja, så er der nogle, der er 15 og nogle der er 17, og det er helt normalt.”
    Og selvom jeg selvfølgelig godt vidste, at nogle var meget ældre end 17, så havde jeg aldrig selv forestillet mig, at jeg stadig skulle være jomfru da jeg blev 18.
    Nu er jeg også ude i samme situation som dig. Skal bare finde en og få det overstået. Har dog endnu ikke besluttet om det ville være tryggest med en ven, eller om det ville være bedre med en fremmed så jeg ikke risikerer akavet stemning bagefter…

    • Nanna

      Don’t ever have sex with a friend! Tro mig, jeg snakker af erfaring (jeg savner stadig min bedste ven gennem 7 år, han må ikke snakke med mig for hans nye kæreste). Det bliver bare akavet, selv om man lover hinanden det ikke vil blive det. Find en fyr du synes ser kamp-godt ud, og som har bare en lille smule at rykke rundt med mellem ørerne. Men ikke en ven – aldrig, aldrig nogensinde!
      Og held og lykke med det 😉

    • MiriamsBlok

      Som Nanna siger, så vil jeg ikke anbefale sex med en ven. Det er alt for let at fucke et venskab op på den bekostning.

  • Josephine

    Nu kom jeg lige tilbage til dette indlæg via dit nyeste indlæg om årets favoritter.
    Jeg var knapt 16 første gang, og oplevede egentlig ikke selve det at være jomfru som noget pinligt, for som jomfru var det jo helt legalt at være uvidende. Men perioden bagefter hvor jeg ikke længere var jomfru, men heller ikke vidste noget eller kunne noget særligt, oplevede jeg som meget hæmmende, og det drev mig desværre til at tage nogle dårlige beslutninger udelukkende for at få erfaring.

    • MiriamsBlok

      Nej, der er det nok en fordel at have første gang med en kæreste, så man ligesom kan prøve sig frem. Jeg fattede også hat af sex i lang tid efter jeg mistede min mødom!

Der er lukket for kommentarer.