Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Voksenpause

tumblr_njhof71f8o1tzv1dpo1_500

Jeg er syg på tredje (fjerde?) dag. Ja, igen. Og det er sågar præcis det samme virusagtige fnidder, jeg havde for tre uger siden. Jeg er virkelig dårlig til at være syg. Jeg bliver altid ramt af en heftig omgang selvmedlidenhed, og alle voksenregler bliver midlertidigt suspenderet i et forsøg på at trøste mig selv. Min hud er allerede begyndt at spasse helt ud, fordi vand smager grimt, hvorfor jeg kun drikker saft og juice, og almindeligt, fornuftigt mad er mig dybt uinteressant, hvilket gør, at jeg lever af kanelknækbrød og sour cream & onion chips. Der er få mennesker i verden, der ligesom mig besidder en evne til rent faktisk at blive tykkere af at være syg. Omend den sporadiske opkast selvfølgelig begrænser skaderne. (TMI? Sorry.)

Det er egentlig okay, at voksenlivet er på pause. Jeg magter ikke at være voksen lige nu. Da jeg åbnede computeren i morges var det til endnu et fransk terrorangreb. Mere sorg, mere vrede, mere had. Jeg bryder mig ikke om de følelser, men jeg bryder mig endnu mindre om apatien. Hyppigheden af angrebene er begyndt at medføre en kynisme, der skræmmer livet af mig. Det sker så ofte nu, at det er svært at hitte rede i, for hvem flagstangen flager på halvt, og hvilket symbolsk profilbillede man skal have på Facebook.

Som kaperingsmekanisme har jeg derfor trykket på pause. Pause fra at være voksen og pause fra at mærke verden. Helt stædigt sidder jeg i min sofa i nattøj, med dynen svøbt omkring mig og ser den ene Disney-film efter den anden. For Disney besidder en barnlig optimisme og en tro på menneskeheden, som jeg ind imellem føler, jeg er ved at miste. Men den er der, og det er vigtigt at blive mindet om. Også selvom påmindelsen så kommer fra en tegneserieræv.

Kommentarer (20)

  • Det er vidst følelser vi alle sidder med sådan en dag som i dag. Tænker på min søn – hvad er det for en verden han kommer til at opleve?
    Mht din sygdom, har du overvejet at begynde at drikke kefir? Vi er just begyndt på vandkefir, det smager godt, stiller sodavandstrangen og så er det skide godt for immunforsvaret

  • Har det på samme måde – apatien altså, ikke sygdommen. Dog en virkelig tragisk dag.
    Vælger dog at dulme med vin og gilmore girls… God bedring.

  • Er det okay, at få tårer i øjenkrogen at en tegneserieræv, der rammer plet? Eller ødelægger det helt voksenillusionen? Fucking verden…

  • Det er min jævnlige flugt fra alt – Husk Bjørne Brødre, som nok er den mest undervurderede Disnyfilm, sammen med Lilo & Stitch.

  • Jeg føler dig, såsåså meget. Lever også i en Disney (og Pokémon)-bobble pt., jeg synes det både er pisse svært og gør hamrende ondt at skulle forstå hvad pokker der sker. Hvorfor er det så svært at behandle hinanden pænt? Pyyh ..

  • Hej Miriam. For det første, tak for en god blog! Du er dygtig til det du laver.
    Bliver dog nødt til at påpege at der ingen beviser er på at dette er et terrorangreb, hvis man med terror mener et voldeligt angreb med politiske og/eller religiøse motiver bag. Meget peger på at manden bag angrebet var psykisk syg, og at han ikke var hverken religiøst eller politisk motiveret til at gøre det han gjorde. Jeg mener virkelig det er vigtigt, at vi ikke automatisk kalder et angreb for terror, nærmest udelukkende på baggrund af at gerningsmanden var fra Mellemøsten eller Nordafrika. Nu ved jeg godt at den franske premierminister var ude og sige at det var terror, så det undrer mig ikke at folk går ud fra at det så er det, men der bliver vi alligevel nødt til at råbe vagt i gevær og først analysere sagen til bunds, inden vi kalder alle angreb begået af arabere for terror.
    Det er ikke min intention at være en pain in the ass, synes bare det er vigtigt 🙂
    Bedste hilsner A

    • Da jeg skrev indlægget, var den officielle udmelding, at det var et terrorangreb. Når det så er sagt, så ændrer det ikke på min pointe, om det var et terrorangreb eller en psysisk syg, der stod bag. Det handler om at behandle hinanden ordentligt, og det er folk virkelig dårlige til.

  • Hej
    Jeg er med på den med ikke at tabe mig under mine (sjældne) sygdomsanfald, jeg lever efter mine krævings og lugger på sofaen, mens jeg læser det lille hus på præien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.