Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Tip: Det dårlige selskab

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at spillet er modtaget gratis, men jeg har ikke fået penge for at skrive om det.

Endnu et ønske på årets ønskeseddel opfyldt, før det overhovedet er d. 24. Jeg føler mig temmelig heldig, at I sidder derude og tænker på mig. Især når man ellers er ramt lidt af tristhed, varmer det. Tak! Den her gang var det Jeppes søstre, der tippede brormand om, at det måske kunne være en idé at kontakte mig. Jeppeh står nemlig bag spillet “Det dårlige selskab”, der er en dansk udgave af Cards Against Humanity. At CAH i sig selv ikke er oversat er selvfølgelig irriterende, men ikke en dealbreaker. Det er imidlertid lidt problematisk, at mange af kortene indeholde meget specifikke, kulturelle referencer, som vi som danskere ikke nødvendigvis forstår, fordi de henvender sig til amerikanere eller englændere (afhængig af, om man har fat i US eller UK edition, forstås). Politikere, tv-programmer, musikere, nyhedshistorier – der er mange ting, der ikke når til Danmark.

Det er der “Det dårlige selskab” har en fordel. Det er ikke CAH oversat, men det er samme spil kreeret af danskere for danskere. Yikes, det lød næsten lidt Støjbergsk, men I ved, hvad jeg mener. 😉 Konceptet er det samme som CAH – man trækker kort, og så gælder det om at lave de mest vanvittige, absurde eller politisk ukorrekte sammensætninger. Det er et af de der spil, hvor man triller ned ad stolen af grin – i særdeleshed, hvis man nu kombinerer det med en lille G&T.

Mangler I lige at få den sidste julegave i hus, så kan “Det dårlige selskab” købes fx her. (I øvrigt en af de gaver det er ideelt at give til fx kæresten, fordi man så essentielt også køber det til sig selv. Det er snu, I tell ya!)

Kommentarer (10)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.