Jeg fandt aldrig ud af, hvor jeg havde Happn-manden. Egentlig var jeg jo klar til at sige farvel efter vores mindre succesfulde første møde, men det, syntes både I og han, var en forhastet beslutning, så jeg ændrede mening. Det var vel et forsøg
Nummer 1, nummer 2, nummer 3, nummer 4, nummer 5, nummer 6.
Nummer 1, nummer 2, nummer 3, nummer 4, nummer 5, nummer 6.
Velkommen til jeres månedlige Zalando-indlæg! Det betyder som altid, at linksne under billederne er affiliatelinks, og klikker I jer ind og køber noget via dem, så får jeg 8 (meget imponerende) procent af salget. Synes man, min smag er ganske
1. Jeg bukkede under for presset og så Fifty Shades of Grey forleden. Sjældent har jeg været så vred på en film. Ikke (kun) fordi den fremstiller BDSM som en slags sygdom, men mere fordi Jennifer Ehle spiller Anastasias mor, og det er nærmest blasfemisk, når nu det også er hende, der er Elizabeth Bennet i BBCs legendariske Pride & Prejudice.
2.
Charlie Hebdo-medarbejder Joann Sfars tegning er efterfølgende gået viral.
Jeg vil ikke skrive om Paris. Der er sat masser af ord på i forvejen, og ordene er altid de samme, selvom de for hver gang bliver mere frustrerede og opgivende. I stedet vil jeg gerne tale lidt om det ærgerlige backlash, der er opstået i kølvandet på hashtagget #prayforParis,
Jeg har en af de der dage i dag. Hvor man går rundt med en fornemmelse af uro og tunghed i kroppen og konstant har en tåre truende i øjenkrogen. Til sidst blev jeg så træt af det hele, at jeg hev en pose kanelgifler ned fra skabet og slæbte den med ud i badekarret, hvor jeg satte DRs dokumentarserie om sko på. Jeg har luret på den længe,
Tørklædet er nok den ting, jeg er gladest for. Det er i velour og silke, kæmpestort og kom i den fineste æske.
Jeg knuselsker den grønne skjorte med guldknapperne. Den skal matches med pencil skirts galore! Sweateren er faktisk fra herrekollektionen, men jeg syntes, den var noget så pæn, så det er jeg ret ligeglad med.
Velourblusen
I dag ville man nok ikke studse synderligt over et barn, der blev navngivet Miriam, men jeg er vokset op i en generation af Metter og Louiser, og derfor har det altså ikke altid været lutter lagkage at rende rundt med sådan et lidt sært navn.
Det er ofte problematisk, når jeg verbalt skal introducere mig selv. Den mest almindelige reaktion er: “En gang til?”,
Jeg lever! Bevares, min tilstand er ikke prangende, men jeg er hjemme igen på Østerbro hos en lidt halvmopset Frank, der helt klart mener, at jeg bør kompensere for de to dage, han ikke fik sit vådfoder.
Efter lang tids samlen mod tjekkede jeg for lidt siden min netbank. Det var slemt, men det kunne have været meget værre. Faktisk følte jeg lidt,
Det er mandag, og jeg har lige spist tysk chokolade nok for fem mennesker, så her er nogle hemmeligheder!
Som altid kan man også indsende sine egne af slagsen ganske anonymt lige her. Men husk på, at det desværre ikke er alle, der bliver udgivet. 🙂
Jeg giver lige ugens Bridget et skub til næste søndag, for jeg sidder i øjeblikket i en lejlighed i Berlin med verdens måske mest ustabile internet. Jeg var i øvrigt (selvfølgelig) minutter fra at misse mit fly på trods af, at jeg følte, jeg var i enormt god tid. Rendte ind i MM