Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

The big reveal!

Det er meget imod min vilje at forlade sengen før middag på en lørdag, men jeg skulle i dag et smut op og have foretaget den der ultralydsscanning, der skulle fastslå, om jeg nu havde den mistænkte galdesten eller ej. Der er også kun gået fem år, siden smerteanfaldene begyndte, fortalte Facebook mig lige forleden: “Hey, se det her minde fra 2010, hvor du kom kampudmattet hjem fra hospitalet, og din kanin sked på din dyne og lagde sig til at dø en halv time senere – vil du ikke totalt gerne dele det med dine venner?” Not so much.

Utralydsscanninger er sådan noget, jeg forbinder med amerikanske film, hvor lægen siger: “This might be a little cold,” og derefter sprøjter noget gel ud på rolleindehaverens mave og konkluderer, om hun er gravid eller ej. Derfor er det også lidt akavet at få foretaget sådan en, når man ikke har planer om nogensinde at skulle have det der børn. Også selvom det slet ikke var graviditetsrelateret. To ting konkluderede jeg under undersøgelsen: 1) Den der gel er ikke bare “a little cold”, den er fucking flydende nitrogen! 2) Man kan være skrækslagen for at være gravid, uanset hvor land tid det er siden, man sidst havde sex.

Havde jeg så den famøse galdesten? Ja, sgu! Og jeg nåede også at blive helt lettet over, at diagnosen nu var på plads, og jeg kunne få fjernet skidtet og komme videre med mit liv, før doktormanden gjorde mig opmærksom på, at der er rigtig, rigtig mange mennesker, der har galdesten helt uden at vide det, og at han i øvrigt var meget skeptisk omkring, at det skulle være det, der var galt med mig ud fra min smerteplacering og -beskrivelse.

Så nu skal der ske det, at billederne bliver sendt tilbage til min egen læge, som så skal bestemme, hvad der fremover skal ske. Jeg satser naturligvis på, at det bliver besluttet, at galdesten er problemet, og jeg bliver sendt til operation. Ikke mindst fordi galdesten i mit hoved vejer i hvert fald fire-fem kilo, og jeg derfor ville komme ud af operationsstuen ikke bare smertefri, men også fantastisk tynd og lækker… Win-win!

Kommentarer (23)

  • Preggo-scare is a real thing! Jeg håber også du skal have den fjernet – om ikke andet så for at udelukke, at det skulle være problemet.

  • Jeg håber lægerne beslutter at galdestenen skal væk.. jeg har også været i den røntgenklinik, hvor lægen sagde noget lignende til mig om (det var så noget med leveren)… Virkelig fedt at få så opmuntrende en læge, ikk? 😉

  • Jeg fik også maven scannet udefra (og siden både ryggen (nyrerne) udefra og de nedre regioner indefra), da de skulle tjekke, om min blære var OK for nogle år siden – og det føltes ganske rigtigt virkelig mærkeligt, når man kun er vant til at den slags skal have med graviditet at gøre 😛 Imens vi var ved det, så kunne scannings-damen da meddele, at mine æggestokke så rigtigt fine ud. Det er ret lige meget, da jeg ikke skal have børn, men good to know 😉

  • Husk at hvis du spiser meget fedt er der en chance for at den kan arbejde sig ud selv, så du kan undgå operation. Og resium kan forminske den inden du tester det meget fedt.

    PS: jeg ææææælsker dig blog.

  • For et par år siden skulle jeg ha scannet æggestokkene for cyster. Der blir man skannet indefra… Det var akavet! Så man for stukket en pind lignende scanner med kondom og virkelig meget glidecreme op. Damen spurgte om jeg ville se med på flimmer skærmen og jeg kan huske min første tanke var.: bare der ikk er en baby!! Og hvis der er, håber jeg de kan hive den uuuud! Haha ikk den mest rationelle tanke. For øvrigt forstår jeg slet ikk man skal se den flimmer skærm, for mig var det jo rent flimmer…. Jeg var forøvrigt helt okay, og det håber jeg os du blir når de fjerner galdestenen. 🙂

  • Ja, prøv Resium. Det virker for nogle. Det er sådan noget urte-drik, du kan købe i Matas, og som kan mindske stenen. (og man kan efterfølgende bruge det en gang i mellem forebyggende, for at de ikke bygges op igen)

  • Hvis din egen læge ikke vil tage det seriøst, så må du slå i bordet! Jeg sad som teenager med brystsmerter og fortalte lægen at jeg gerne ville tjekkes for det. Netop fordi min far og alle fra den side af familien har det samme problem med hjertet. Lægen sagde til mig at det var teenage-hysteri og sikkert ikke noget.. Heldigvis var min mor med til at bakke mig og op og vi fik det igennem.. Var det så teenage-hysteri.. Naaah, kun at mit hjerte ikke slår ordentligt! Men det er jo heller ikke noget..

  • Nu kan du sikkert ikke lide læger og sådan noget, men siden du er et veluddannet menneske, overrasker det mig, at du ikke undersøger
    1. Hvad der forårsager galdesten (overvægt, usund livsstil, usund kost, forhøjet kolesterol og fucking bad luck med familiær ophobning)
    2. Komplikationer efter operationen
    3. Den reelle chance for at det faktisk er galdesten og din reelle chance for at blive smertefri

    Da man ikke opererer folk for sjov (ad 2) vil din læge højst sandsynligt hjælpe dig med at fortælle dig hvad du skal gøre for at forebygge og behandle anfald (og nej, du skal ikke spise fedt – det gør anfaldene værre). Du skal også vide, at der ingen garanti er for, at smerterne forsvinder. Det gør de ikke hos cirka 10% af alle opererede, og hos nogle bliver de endda værre.

    https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/galdeveje/galdestenssygdom/

    Hvis du var min patient, ville jeg ikke anbefale en operation før alt andet var udelukket. Man dør ikke af at spise små, men hyppige fedtfattige måltider (det er bare ikke ret sjovt…jeg sidder egentlig også og spiser en cookie på trods af mange galdestenstilfælde i min familie. Living on the edge).

  • By the way. Mere end 90% af galdesten er symptomløse (risikoen for at få symptomer stiger med 1% om året), og jeg kan godt forstå, at lægen ikke tror det er galdesten, der er problemet. Selvom alle mennesker føler smerter på meget individuelle måder, så er sandsynligheden stadig ret lav – især i din aldersgruppe.

  • Jeg er ikke sikker på, hvad der får dig til at konkludere, at jeg ikke har undersøgt de ting? Det har jeg. Det var det første, jeg gjorde.

    Jeg passer ikke ind på rigtig mange måder, når det kommer til symptomer for galdesten. Fx spiser jeg jo LCHF, hvilket, som du skriver, angiveligt skulle gøre anfaldene både hyppigere og værre, hvilket ingenlunde har været tilfældet, selvom jeg ændrede mine kostvaner flere år efter, anfaldene startede. Anfaldene kommer heller ikke efter, jeg har spist fede måltider – og de kan også snildt komme om morgenen, når jeg ikke har spist noget i et halvt døgn. Jeg er naturligvis klar over, at en operation (som alle operationer) har en vis risikoprocent, men jeg vil helt ærligt hellere, at man gør noget aktivt frem for at lade mig gå endnu fem år med smerter. Alternativt at man så i det mindste gør et forsøg på at finde ud af, hvad problemet ellers kan være, hvilket ikke har været tilfældet på trods af konsultation hos adskillige læger. Når det så er sagt, så forekommer det mig lidt, at du har misset sarkasmen i den afsluttende del af dette indlæg?

    Og derudover: Jeg har intet imod læger generelt. Jeg har mødt nogle fantastiske af slagsen i min tid. Jeg har til gengæld et problem med læger, der ikke gør en aktiv indsats for at hjælpe en, når man har reelle helbredsmæssige problemer og beder om assistance.

  • Ida, jeg er sikker på, du skriver disse kommentarer for at være hjælpsom, men husk på, at du ved meget, MEGET lidt om min situation, mine symptomer og min patienthistorie. Det er de læger, der er mest velinformerede, der har givet dette bud på en diagnose, mens lægen på Røntgenklinikken ikke anede så meget som mit navn, da han meddelte, at det næppe var det. Det er muligt, at sandsynligheden for, at det er galdesten, er lav, men nu er der gået fem år, og det er den første reelle mulighed for en forklaring på mine smerter, der har været, så jeg ser naturligvis gerne, at der bliver gjort en indsats for at fastslå, om det er der, problemet ligger. Og så er jeg egentlig fløjtende ligeglad med, om sandsynligeden er lav eller ej. 😉

  • De ting, du skriver, gør det endnu mindre sandsynligt at det er galdesten, der er problemet, og gør dig endnu mindre velegnet til operation. Det er derfor at det virker på mig som om du ikke har overvejet mulighederne og konsekvenserne. Du tager godt nok tingene utroligt personligt? Er det ikke anstrengende i længden altid at skulle være fornærmet? Anyways, læger følger retningslinjerne, som ikke er der for sjov. En unødvendig operation er ikke bare dyr, den kan også betyde kroniske smerter og komplikationer for dig nu og på lang sigt. Jeg ved godt, at du gerne vil have at man gør noget aktivt, men jeg tror overhovedet ikke at du er i nærheden af at forstå hvor dårlig en ide en operation er. Så må din praktiserende læge sgu ryste posen og finde på noget bedre. Jeg tror heller ikke du forstår, at et tilfældigt fund af en galdesten på en ultralydsscanning ikke forklarer dine smerter. Nogle gange er der bare ikke en umiddelbar forklaring på smerter, og derfor skal man ikke gå til yderligheder som f eks at operere folk på løst (intet) grundlag. Det er det, du har din praktiserende læge til – han ser din frustration (håber jeg da!), men han er også nødt til at være realistisk og ansvarlig.

  • Jeg forstår ikke helt, hvorfor du mener, jeg er fornærmet eller har taget dine kommentarer personligt? Jeg pointerer blot, at du ikke ud fra nogle enkelte blogindlæg kan udtale dig mere kvalificeret end de læger, der er inde over sagen og har alle fakta på plads. Bare fordi jeg ikke er enig, er det ikke ensbetydende med, at jeg er sur. 🙂
    Hvorvidt jeg skal opereres eller ej, er naturligvis op til eksperterne, og du er i din fulde ret til at mene, det er en dårlig idé, og at jeg er uvidende omkring konsekvenserne. Jeg håber ikke på en operation (igen: det sidste afsnit af indlægget er sarkastisk), men jeg håber på en løsning, og lige nu fortæller den overvejende del af mine læger mig, at galdesten er where it's at. Du fortæller mig så noget andet, men jeg håber, du forstår, at jeg stoler mere på min læge, som jeg har kendt i årevis, end jeg gør på et fremmed menneske på internettet. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.