Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Vi må da håbe, det bli’r bedre i morgen…

I dag har været forholdsvis begivenhedsrig. Jeg startede ud hos lægen, hvor jeg dels skulle have nye p-piller, fordi mine nuværende får mig til at spytte blod ud på aldeles upraktiske tidspunker, hvilket må siges at være noget nær det absolut modsatte af deres formål, og dels skulle have undersøgt det der smerteværk nærmere.

Min læge er generelt ikke sådan voldsomt begejstret for rent faktisk at behandle sine patienter, men hun havde besøg af en medicinsstuderende, som hun vist meget gerne ville imponere, så da jeg fortalte min ynkelige historie om årevis med smerteanfald og indlæggelser og hospitaler, der var pisseligeglade, var hun faktisk utroligt medfølende. Jeg sluttede af med at nævne, at den seneste vagtlæge mente (og overvejede også kort at nævne at det meste af min blog overordnet var enige heri), at det nok var galdesten. Jeg blev derefter trykket noget så grundigt på maven (side note: Hvorfor skal man løfte op i trøjen for det? Jeg har ikke lyst til at flashe flæsk!) og fik så ellers en henvisning til en anden klinik, der så skal foretage noget røntgen/skanning/et-eller-andet-i-den-dur.

Afslutningsvis skulle jeg så lige have taget en blodprøve, fordi noget med levertal. Det gik mindre godt. Jeg har ellers den her virkelig gode blodåre i min venstre arm, som næsten altid får blodprøvetagere til at hvine af fryd, men den her gang skete der i stedet det, at lægen stak mig, hvorefter blodet begyndte at løbe i stride strømme ned ad min arm, mens der absolut intet røg ned i den beholder, der skulle bruge det. “Åh, du er sådan en besværlig én!” udbrød min læge og sendte mig (lettere fornærmet over at være anklaget for at være besværlig, skal jeg indrømme) ind til sin lægesekretær, fordi hun havde “børnenåle” beregnet til børn og besværlige patienter. Og så måtte jeg sidde der og finde mig i, at min anden arm blev sprittet af, og jeg blev stukket med en meget lille nål pyntet med, hvad der angiveligt skulle ligne en fin, opmuntrende sommerfugl til de bange børn, men mest af alt lignede en af de nederen gaver fra et Kinder-æg.

Efterfølgende satte jeg kursen mod apoteket for at hente mine nye p-piller, hvilket foregik nogenlunde smertefrit, indtil damen bag kassen spurgte mig, om jeg var klar over, hvordan det nu fungerede med beskyttelse, når nu man skiftede fra et præparat til et andet, hvortil jeg meget højt og tydeligt svarede: “Nårh, det er lige meget, for jeg har ikke sex!” Akavet stilhed.

Efter apoteket tog jeg i Fitness World, hvor jeg måtte konkludere, at der stadig var hul igennem til blodåren i min venstre arm. Efter jeg havde dryppet på hele ruten fra indgagen ned til omklædningsrummet, forstås.

Nu er klokken så 20.27, og jeg kom hjem for en time siden. Til en tom postkasse. Hvilket gjorde mig lidt urolig, men ikke lige så meget som at konstatere at gutten, jeg købte min nye telefon af, har slettet sin Facebook-konto. Ak. Jeg havde jo nok set den lidt komme, selvom jeg egentlig synes, jeg var så forsigtig med at tjekke, om han nu var den, han påstod at være. Man kan jo kun bebrejde sig selv (og det gør jeg også, så det ville være fint, hvis vi lige kunne holde de bagkloge, belærende ord til et minimun ;)). Jeg er faktisk mest træt af at dels skulle til at bøvle med politianmeldelse og dels at skulle leve videre med min halvdøde iPhone 4 – for ikke at snakke om at skulle starte forfra på opsparingen til en ny. Men altså, selber schuld! Jeg må prakke jer nogle flere affiliate-indlæg på, muahahah! 😀

Anywho, nu gider jeg ikke lege mere med verden i dag, så jeg tror, resten af aftenen bliver noget med et karbad og en koloenorm portion is. Because I’m worth it… På trods af mangel på både blod og telefon!

Kommentarer (35)

  • Well, postdanmark er ikke just kendt for at være hurtige eller præcise eller give den service man betaler for, så måske er der håb endnu? Selvom det unægteligt ser mystisk ud. Men sidst der var nogen der sendte noget til mig med A-post (du ved, det der skulle være fremme dagen efter) var det 4 dage om at dukke op.

    De der sommerfugle er i øvrigt fordi nålen er så lille og tynd at de ikke ellers kan holde fast i den. Jeg er nemlig en af de rigtigt besværlige, så jeg bliver sendt ud på hospitalet hver gang jeg skal have taget blodprøver, fordi det 1. skal gøres med sommerfugle, og dem ligger min læge ikke inde med og 2. fordi den *skal* tages i min hånd for at der er en chance for noget fornuftigt udfald. Jeg har ligefrem udviklet en hel række af betingelser der skal være opfyldt før de overhovedet får lov til at komme i nærheden af mig med en nål. Første betingelse er f. eks. at det *skal* være i hånden, fordi de ikke kan finde dem i min arm, og så spændende synes jeg ikke det er at være blå hele vejen op ad begge arme, jeg ligner en uheldig stiknarkoman efter sådan en tur. Så hvis din læge mener at du er besværlig, fordi hun ikke kan finde ud af at stikke ordentligt, så har hun vist aldrig mødt en rigtig besværlig patient 😛

  • Åh du fortjener da også den is! Damn en dag!
    Håber at sygdommen bliver afmystificeret og afredt snarest! Desværre hører man jo om de læger, der kunne tage deres lægegerning lidt mere alvorligt. (Eller måske bare deres patienter!).

    Mht. telefonen så hey; man skal tro på det bedste i andre mennesker. Det er ham, der er en røv. Måske den ligger der i morgen. Man har jo lov at håbe (på at han for evigt vil træde på legoklodser i mørke, og altid mangle mælk til havregrynene!).

  • Jeg forstår oprigtigt ikke, hvorfor du ikke blot skifter læge. Du klager og klager over alle de læger du møder på din vej, og du har vist skiftet en gang før? Måske (jeg leger djævelenes advokat) er du problemet? Måske de er trætte af at skulle håndtere dig sammen med deres omkring 30 andre patienter på en dag, der rent faktisk er mere syge. Jeg mener det virkelig ikke ondt, men hvorfor blive ved med at lege martyr? Hvorfor ikke bare skifte? Når du går SÅ meget til lægen (no shame, jeg har bare ikke været hos min siden min 12 års vaccination), så gør det dog til en rar oplevelse. Læger og folk er forskellige, du finder dog ikke en læge, som ikke hiver op i din bluse. Det er din forfængelighed, der taler her.

    Jeg synes sgu, at du bør tænke lidt omvendt – hvad hvis en af din mors “klienter” (kender ikke hendes arbejde) blev VED med at bitche og klage på sin blog. Ville du så ikke tænke, oh my god, så skift dog? Læger er også blot mennesker, der er nok folk i hendes familie, der er ekstremt syge osv, måske hun har en dårlig dag. Dem kender vi alle, inklusiv dig, til. Hav dog lidt medmenneskelig, hvis du ønsker den selv overalt du går?

    Forventer du nogensinde, at du går glad ud fra lægesystemet uden at skulle klage over det? Hvis ikke… så overvej helt oprigtigt at lægge din vrede et andet sted. For hvis du ALTID er utilfreds, så er det sgu spildt energi :-/

  • I beg your pardon!!!
    Men din læge virker ikke særlig 'god', at hun lige skal vise sig grundet 'besøg', lyder i mine ørene som en der ikke burde have den stillings betegnelse.
    Men for filan hvor har jeg ondt af dig, blive stykket i begge arme, pyha, havde det været mig havde jeg gået lige i brædderne, kan godt forstå du trænger og har behov for et karbad samt is… Det er velfortjent.
    Ville lige give den gamle postmand en chance til at leverer din nye mobil, inden fanden er løs i laksegade.. MEN viser det sig at han har snydt dig, så skulle sælgeren have sådan en opsang som kan høres kilometer væk.

    Håber du for en velfortjent dejlig aften.

    Kh Louise
    http://www.bylouise.dk

  • Jeg har ikke skiftet læge før, nej, og jeg gør det ikke, fordi min læge dels ligger rigtig belejligt i forhold til min bopæl, hvilket er rart, når man, som du siger, går SÅ meget til lægen. Desuden er der punkter, hun er virkelig god på – fx er hun guld værd, når jeg skal bruge lægeerklæringer til at tilfredsstille SU-styrelse, universitet o.s.v. Hvis jeg var dødeligt utilfreds, ville jeg naturligvis skifte. Husk på at en blog er brudstykker af et liv, og du aldrig får hele historien. Jeg er rigtig ofte glad for den behandling, jeg får fra min læge, men det er bare ikke den slags, jeg deler på min blog. Bloggen er brokorienteret, for jeg ELSKER at brokke mig. Bryder man sig ikke om brok, så vil man generelt ikke bryde sig om mine indlæg.

    Selvfølgelig er det forfængelighed, der taler, når jeg siger, jeg ikke vil vise flæsk. Det er en humoristisk bemærkning, ikke legit brok. Som det meste af dette indlæg er, i øvrigt.

    Din kommentar bærer rigtig meget præg af to ting: 1) Du har, som du selv nævner, aldrig været alvorligt syg og derfor ikke erfaret, hvor mange huller der reelt er i vores sundhedssystem. Hvordan man ind imellem bliver mødt af decideret ligegyldighed, når man har det så skidt, at man føler, man hellere vil dø. Helt oprigtigt. Og så vil jeg egentlig skide på, om en læge har en dårlig dag. Det er hendes job at hjælpe sine patienter. Når man har været indlagt med den samme lidelse 3-4 gange og været til egen læge med det samme uden, at NOGEN har gjort et forsøg på reelt at finde ud af, hvad der er galt med en, så bliver man frustreret. Meget. Og min blog omhandler mit liv, så selvfølgelig deler jeg mine frustrationer her. Men lige dette indlæg er ikke et alvorligt indlæg. Det er et first world problem indlæg. Det skal ingenlunde læses som en bøn om medynk – tværtimod. Hvilket leder mig til punkt to: 2) Jeg får i din kommentar fornemmelsen af, at du ikke helt har fanget tonen i indlægget? Det meste af det her indlæg er sat afsindigt på spidsen og skrevet med drivende sarkasme. Det er afløb for en lortedag, hvor alle mine problemer er sat i overdrivelsesmode for at forstærke min barnlige indignation over, hvorfor hver dag i mit liv ikke er sommerfugle og candyfloss. Det er et jeg-er-en-kiks-indlæg. Der er ikke mere martyr over det, end der er i Bridget- eller Tinder-indlæg.

  • Njaeh, det er ikke så meget det, at den ikke er kommet. Det er mere, at han har slettet sin Facebook. Hvorfor skulle han gøre det bare sådan uden videre? Og især midt i en handel.

    Haha, jeg kan godt se, at jeg ikke er besværlig i forhold til dig! 😀 Det plejer nu heller ikke at være et problem for min læge, og lægesekretæren ramte i først hug, så helt skidt står det vel ikke til!

  • Ved du hvad, jeg vil meget hellere snydes engang imellem, end jeg vil begynde at blive kynisk. Det tror jeg faktisk er det allermest positive ved den her oplevelse: Jeg har det stadig sådan. Også selvom det er surt.

  • Jeg har faktisk ikke så meget imod at blive stukket. Især ikke når det er i forbindelse med, at der endelig er skred i sagen om de skide smerter. Uha, hvor jeg dog glæder mig til (forhåbentligt!) at komme af med dem, nu hvor der er gang i processen!

  • Jeg ved ikke om det kan lade sig gøre ved privat handel, men kan du ikke få banken til at trække pengene tilbage eller afvise transaktionen med begrundelse om politianmeldelse?

  • Friskt nok, alligevel, at udtale sig om, om en anden går FOR meget til læge, og ligefrem at mene, at folk selv er problemet, når de er syge…? Øv, så mister jeg lige troen på mennesker for en stund.
    Hilsen en anden Anonym tåbe

  • Røvdag! Godt den er slut nu. Der vil nok desværre altid være mennesker, der udnytter andre mennesker, men jeg bifalder, at du ikke vil lade dig påvirke din tillid til menneskeheden 🙂 Kæmpe krammer herfra, og som en lallende idiot vil jeg love dig, at der nok skal ske noget godt pga. den indstilling til verden, for sådan er karma 😉

  • Hej Miriam!
    Jeg havde skrevet en lang kommentar, men den blev åbenbart slettet, da jeg loggede ind på min Google-konto. Så prøver vi da bare igen!
    Jeg har en sygdomshistorie meget lig din, og kom derfor til at tænke på, om du måske fejler det samme som mig.
    Jeg har selv været igennem diverse undersøgelser de sidste par år med meget ens symptomer, og galdesten og blindtarmsbetændelse blev udelukket. Jeg begyndte derfor at undersøge lidt selv, da jeg opgav svar fra det offentlige. Det viser sig, at jeg er allergisk overfor diverse tilsætnings- og farvestoffer. Gad vide, om du også er det? Disse allergier kan hverken mærkes, måles eller ses af maskiner, og den eneste måde at undersøge hvorvidt man har det på, er ved simpelthen at læse indholdsfortegnelser på de ting, man putter i munden. Når du så får et “anfald” skal du derfor huske meget tydeligt, hvad du har spist, og derigennem finde en fællesnævner (jeg fandt for eksempel ud af, at jeg ikke kan tåle nogle få ketchup-varianter).
    Det er meget muligt, at det slet ikke er det, du fejler. Men jeg tænkte, at det måske var en mulighed at undersøge 🙂

  • Åh, til den første anonyme: At svine et andet menneske til og ikke engang turde stå ved, hvem man er. Doh.

    Og til Miriam: Godt svaret. Anonym forstår tydeligvis ikke “first world problem”-tonen i indlægget. Eller meningen med din blog 😛

  • Miriam, jeg har næsegrus beundring for din tilbagemelding på den her. Jeg knuselsker når en potentiel bombe, bliver uskadeliggjort med et sobert svar. *knuckles*

  • Godt nok trist indlæg at læse af Anonym nr. 1. Til Miriam: det er bare at holde ved og presse på ved lægerne, så de kan finde frem til hvad du fejler. Sådan noget som galdesten, kan kan jo godt ende op med at blive en farlig situation og ikke bare en bagatel man skal se igennem fingre med. Håber de finder din diagnose snart. Jeg måtte selv gå i 10 år med dobbeltsidet lyskebrok og navlebrok, da lægerne konstant afviste mig og nærmest grinte hvis jeg spurgte om det kunne være brok. Først efter 10 år da jeg dårligt kunne gå mere, slog jeg i bordet og sagde at de måtte sende mig hele hospitalet rundt indtil de fandt ud af hvad det var. Jeg forslog selv at starte med mave-/Tarm afdelingen da de opererer for brok, men lægerne mente at det var noget vås og det endte med at det var den aller sidste afdeling jeg fik lov at besøge. Der grinede lægerne over min historie og sagde at det var absurt, for der var ikke nogen tvivl, selvfølgelig havde jeg brok og skulle efterfølgende opereres 4 timer. I dag har jeg det fantastisk og kan løbe og svømme igen, som jeg ikke kunne de 10 år med lorte læger. Så hæng i og kæmp for en diagnose.

  • Tak for støtten, folkens. Det er godt nok ikke tit, jeg får ros for min måde at håndtere den slags kommentarer på, men jeg arbejder på sagen! 😉

    Maj: Det er lige præcis den type historier, man får i overvældende mængder – uanset hvor man går – når man fortæller om, hvor lidt ALLE læger har gjort for at stille mig en diagnose. Det er skræmmende, at effektiviseringen af sundhedsvæsnet i den grad går ud over patienterne.

  • Det lyder da som en mulighed… Men burde smerterne så ikke dukke op noget oftere? Jeg bliver jo kun ramt en gang hvert halve år eller noget i den dur. Men nu prøver vi lige det der specialistbesøg, og hvis det ikke giver svar, så vil jeg bestemt kigge nærmere på dit forslag! 🙂

  • Nu håber jeg fandme da ikke min kommentar er kommet 30 gange, men for fanden hvor det driller 😛 Men ja – min gamle iPhone 5, som jeg har haft sendt til rep. Den er så blevet ombyttet til en helt ny + fornyet garanti på 2 år. 😀

  • Har haft nyresten, og jeg siger bare – vil hellere have femten kejsersnit end nyresten! Og ja, jeg har fået kejsersnit, så jeg kan sammenligne den fucking smerte. Lad mig sige det sådan her: Min nyresten resulterede i et besøg på skadestuen, et skud morfin ind i benet for lige at “tage toppen af smerten”. Det hjalp så bare slet ikke på smerten men resulterede i stedet i, at jeg katede op i hele modtagelsen… Kan åbenbart ikke tåle morfin. Men jeg har i dag verdens bedste arsenal liggende af smertestillende piller til, hvis nu de der skide nyresten skulle komme igen. Og der siger jeg bare – morfin go home! Niiiice!

  • Jeg har et lille tip i forhold til køb af telefon, for jeg stod nemlig selv og skulle købe ny tidligere på året. Da jeg fandt en der solgte en iphone 6 ret billigt, tænkte jeg også at det næsten måtte være for godt til at være sandt men jeg skrev til ham og han var også rigtig flink og imødekommende. Jeg skrev at jeg kunne se at han boede nær Århus, og at jeg, på trods af afstanden, gerne ville mødes og handle og godt kunne komme til Århus. Så skrev han at hvis jeg ville mødes og handle, skulle jeg komme til Skagen og da jeg svarede at det heller ikke ville være noget problem, hørte jeg aldrig fra ham igen – så jeg fik bekræftet min mistanke. Så hvis du forsøger dig med sådan en handel igen, kan du måske foreslå at mødes og handle under påskud af at du alligevel skal derhen. Måske kan man på den måde få sorteret idioterne fra. Hvis de så alligevel viser sig at være gode nok, kan man sige at man alligevel ikke skal derhen og gerne vil have varen sendt. Det er måske lidt strengt at lyve på den måde, hvis dem man handler med viser sig at være gode nok, men man kan måske undgå selv at blive snydt på den måde. Håber du får dig en ny telefon og at ham der snød dig, får som fortjent 🙂

  • Min mor havde også anfald med lange mellemrum og fandt til sidst ud af, at det var æg, der udløste dem, men kun i kogt form… Derfor gik der ind i mellem flere måneder i mellem, og der gik lang tid, før hun lurede sammenhængen.

  • Min mor havde også anfald med lange mellemrum og fandt til sidst ud af, at det var æg, der udløste dem, men kun i kogt form… Derfor gik der ind i mellem flere måneder i mellem, og der gik lang tid, før hun lurede sammenhængen.

  • Åh, det lyder jo godt med garanti und alles, men jeg sigtede nok lidt efter en 5S… Jeg skal dog huske det, hvis jeg helt opgiver det andet. Det er jo en jungle derude!

  • Jeg mente virkelig min kommentar i oprigtigt hjælpsomhed og jeg er ked af, at blive totalt angrebet af alle andre some et “trist indlæg”. Nej, det handler om, at jeg er opvokset i en lægefamilie, hvor man HELE tiden hører om patienter, som klager og klager og som bruger ens familie medlemmer som psykologer, der skal åhhhh ihhhhh spørge ind til deres liv. Nej nej nej nej nej, de skal sgu bare klare medicin-delen! De kan ikke klare dine kærestersorger. Min familie estimerer, at de bruger 40% af deres tid på at høre på grædende patienter, som burde være hos en psykolog. Er de der for patienten? Naturligvis! Men det er udmattende!

    Jeg går aldrig til lægen – hovedsageligt fordi jeg har læger i familien, de klarer de værste – men dels som du skriver, fordi jeg aldrig har været syg. Det er ikke sandt, men jeg har klaret min spiseforstyrrelse (som har varet 5 år) uden for systemet. Derfor kender jeg ikke “systemet”. Jeg er ked af, hvis min kommentar formindskede din opfattelse af egen sygdom – det var ikke tanken!! Jeg har bare stolthed og ved, at hvis mine forældre fik lignende kommentarer om “Min læge er generelt ikke sådan voldsomt begejstret for rent faktisk at behandle sine patienter”, så ville jeg fanme reagere! For det er VILD påstand at skrive på en blog. Hvis den kom i retten, så ville du stå virkelig dårligt, at angribe ens læge for ALDRIG at behandle patienter? Den slags shit, det tager de sgu seriøst!

    Nå, men min pointe er, at jeg med min kommentar oprigtigt tænkte, at du burde skifte læge, hvis du ikke er glad? For man skal sgu føle sig tryg! Men ellers, så tag bare 1% tillid til din læge og tænk, at hun/han også er et menneske, der har en arbejdsdag? Hvis du er utilfreds, så er det bedste at sige det næste gang, altså sige HEY, jeg savner X, Y Z i min behandling. Så kan man tage den derfra? Husk på, når du sviner læger til, så føler jeg at du sviner min søde, kloge, perfeeeekte mor til? Alle sager har to sider 🙂

    God vind fremad med dit forløb, jeg håber oprigtigt, at din diagnose er rigtigt og at du kan komme videre herfra. INGEN skal gå rundt med smerter! Og man SKAL selv tage ansvar for eget helbred. Jeg kender det desværre selv. Så hold ved og giv ikke op!

  • Både denne kommentar og den forrige bærer naturligvis præg af, at du kommer fra en lægefamilie og derfor automatisk er på “deres side.” Jeg synes, du projicerer enormt mange af deres oplevelser over på mig, selvom der ingen relation er. Jeg har intet behov for at bruge en læge som psykolog, fordi jeg har mavesmerter? Jeg vil bare gerne have undersøgt, hvad de kan skyldes!

    Selvfølgelig er det en vild påstand at skrive, at min læge generelt ikke er vild med at behandle sine patienter. Men det er jo ved grød heller ikke rigtigt – og som allerede pointeret: Læser man det som en oprigtig påstand, så har man fuldstændig misforstået tonen i indlægget. Eller på bloggen generelt. Der er en stor, fed disclaimer i min blogbeskrivelse, der siger, at man netop ikke skal tage mine ord seriøst, fordi det er jargonen herinde. I dette tilfælde er det en enorm overdrivelse skrevet for at pointere, at det sker, jeg føler mine smerter bliver bagateliseret. Jeg tror måske, du misser sarkasmen, fordi emnet tydeligvis er meget personligt for dig?

    Jeg kan godt forstå, du føler dig angrebet på din mors vegne. Sagtens. Vi har alle ømme punkter, der rammer os hårdere end andre. Men jeg får kommentarer som din nærmest uanset hvad jeg skriver om, fordi jeg har ramt en eller andens ømme punkt, så jeg har simpelthen accepteret, at der altid er nogen, der vil føle sig trådt over tæerne, og sådan er det. Alternativet er at censurere mig selv for at gøre andre glade, og det vil jeg altså ikke. 🙂

    Ja, du har helt ret i, at alle sager har to sider. Men det her er jo ganske tydeligt et forum for min side af alle sager, så selvom jeg så udmærket ved, at lægen med garanti har en helt anden oplevelse af forløbet, så er den altså ikke en del af historien herinde. Min blog, min oplevelse, mit brok. Det er ikke meningen, det skal være en objektiv beskrivelse af forløbet – tværtimod skal det helst sættes enormt meget på spidsen for at bevise min pointe. Jeg manipulerer sandheden helt sindssygt, men jeg lægger heller ikke skjul på, at jeg gør det. Bliver jeg en dag så utilfreds med min læge, at jeg ikke kan acceptere hendes behandling af mig, så skifter jeg forhåbentlig. Men indtil da vil jeg sandsynligvis fortsætte med at brokke mig i lystig stil, som jeg også gør det med uni, SU-styrelsen, familie, mænd, mig selv og hvad der ellers dukker op. Det er det, jeg gør mig mest i, og det skal ikke tages så seriøst igen. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.