Løftebryder

Skrevet d. . Uploaded i fuck,mig,rejse.

Jeg havde en hårbåndsperiode takket været Gossip Girl. Don’t judge!

Da moder og jeg i går ankom til Berlin og gik igennem Friedrichshain på jagt efter vores hotel, syntes jeg pludselig, alting begyndte at se bekendt ud. En Lidl, hvor jeg helt bestemt engang havde hamstret Rittersport, en dönerbiks, hvor jeg helt bestemt engang i en salig brandert havde hældt lidt for meget dressing på et pizzaslice. Fornemmelsen af déjà vu kulminerede ved synet af vores hotel. Det var nemlig det præcis samme sted, hvor jeg i 2009 tilbragte nogle alkoholiserede dage med mit tyskhold fra uni.

Stedet er en slags hotel/hostel-hybrid, og jeg var ganske lettet, da det gik op for mig, at metalkøjesengene med dertil hørende skummadrasser på max 10 centimeters tykkelse hørte til hosteldelen, og jeg i mellemtiden (som regel med min mors gavmilde hjælp) er opgraderet til hotelniveau.

Med den rare velkendthed begyndte til gengæld også nogle gamle samvittighedskvaler at dukke op. Ser I, da vi for seks år siden gjorde det berlinske natteliv usikkert, tilbragte mit tyskhold og jeg en rum tid på en lokal, mexikansk restaurant. Vi smovsede enorme mængder fajitas og friturestegte jalapenos og udnyttede samtidig tilbuddet om umenneskeligt billige tequilashots og en never-ending happy hour, der betød, at alle drinks kostede ?3,50. Godt humør og drukglade danskere var en populær kombination for ejeren, og det tog lige præcis 1½ døgn at gøre meximanden til vores stamsted.

Den sidste dag, vi var der, tog et par stykker af os et billede med vores højt skattede vært, som efterfølgende gav mig sin emailadresse, og fik mig til at love at sende ham billedet. “Versprich es!” sagde han og kiggede bedende på mig, og jeg versprichede alt, hvad jeg havde lært. Jeg havde også oprigtigt planer om at holde mit løfte, men jeg er jo ikke hende, der gør ting sådan lige med det samme, og pludselig en dag var min pung blevet stjålet og meximandens emailadresse forsvundet ud i uvisheden.

I går fandt jeg så atter mig selv siddende i meximandens håbløst kitche lokaler med sombreroer i loftet og kaktusmalerier på væggene og kiggede med vemod på det meget LCHF-uvenlige drinkskort. Han var der ikke selv, meximanden, hvilket måske var heldigt nok, for selvom han sikkert har glemt alt om billedet i mellemtiden, så er der stadig en dårlig samvittighed, der nager over, at jeg ikke kunne holde mit Versprechen.

Så undskyld, meximand. Her er dit billede.

Related Posts:

Kommentarer (10)

  • Line

    Kan du lokkes til at dele navnet på stedet? Jeg er 99% sikker på, at jeg engang spiste (og drak) selvsamme sted på et besøg i Berlin, at dømme ud fra billedet (min familie har en lejlighed i Friedrichshain) og alle besøg siden har jeg ledt efter stedet – uden held, for min hukommelse er lidt tåget og det eneste jeg husker er maden og drinksene! Kan du ende min søgen?

  • Isabella

    Der tilbragte jeg lørdag aften – med de omtalte shots og meximand.. Og ingen husker noget om, at jeg faldt så lang jeg var op ad trappen på før omtalte hostel med metal køjesenge. Yes sir. Studietur med gymnasiet.

  • s.

    du er på A&O på boxhagener straße! det er et herligt sted, som jeg selv bliver ved med at vende tilbage til og senest var forbi i januar. jeg er dog stadig for fattig til at kunne flytte ind på de gode hotelværelser, og må finde mig i fulde portugisiske teenagedrenge og gamle tyske mænd, der snorker som teglværk. men det har da også sin charme.

  • Anonym

    Vil du dele det her, please? Rejser selv til Berlin lige om lidt på studierejse og leder efter steder hvor vi kan holde mad/drinks orgier!

  • Miriam

    Restauranten hedder Rancho Grande Mexican Restaurant og ligger Neue Bahnhofstraße 32, lige i nærheden af både A&O og Ostkreuz station. Enjoy!

  • Miriam

    Det er da det, jeg var. Men jeg er sgu nok blevet for gammel til den type beboelse. Jeg tror, vi snupper luksus frem for praksis næste gang…

Der er lukket for kommentarer.