Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Juleglæde & Secret Santa

Eksamensformerne på KUA er egentlig en broget flok, men fordi det er lærerne, der bestemmer, og det er lettest for dem med et take-home essay, så er det som regel der, vi ender. Det betyder, at jeg på nuværende tidspunkt sædvanligvis ville sidde begravet i fancy, litterær teori, mens jeg desperat forsøgte at lire noget fornuftigt analyse af mig, der forhåbentlig ikke modsagde Harold Bloom alt for meget. Jeg bryder mig egentlig ikke om Harold Bloom, fordi han taler så vældig grimt om Harry Potter, men ikke desto mindre er det en usagt regel, at man ikke modsiger ham. Blooms ord er lov! Fiddlesticks.

Anywho, I år sidder jeg for en gangs skyld ikke med den sædvanlige essay-deadline hængende over hovedet. Hurra! Det betyder ikke, at jeg som sådan har mindre travlt, jeg skal bare først til eksamen i januar, så presset er ikke rigtig nået til mig endnu. Det er jeg ret stor fan af, for det indebærer, at jeg har mulighed for at gå lidt mere i dybden med min juleglæde. Kalenderlys, julegaveshopping, Nissebanden, “Last Christmas” på repeat. All that jazz. Uden tidspres og konstant dårlig samvittighed.

Med den ekstra portion overskud har jeg derudover tilmeldt mig et internationalt Secret Santa-arrangement. Jævnfør hele “ukendte gaver er lidt sjovere”-devisen er det et koncept, jeg er ganske pjattet med. Jeg ved selvklart ikke, hvem der er min Secret Santa, men jeg har selv fået tildelt en amerikaner ved navn Elizabeth, der er begejstret for at lave mad og bage, sy og hækle og desuden læser en del.

I min egen genialitet har jeg tænkt mig at købe en dåse klassiske, danske småkager til hende (I ved, dem ingen danskere reelt spiser) og erstatte nogle af de midterste småkager med et lille sysæt. Det er både dansk, relevant i forhold til hendes interesser og spiller desuden på den internationale joke, der hedder, at danske småkagedåser aldrig reelt har småkager i sig, men altid sytilbehør.

Det skal selvfølgelig ikke være det eneste, hendes pakke indeholder, men derudover er jeg lidt lost. Jeg tænker måske noget ordentlig chokolade, fordi amerikanerne kun har det der virkelig forfærdelige Hershey’s, men ellers ved jeg ikke. Det er så her, I kommer ind i billedet! Hvis I har en genial idé til, hvad jeg bare må smide i pakken (gerne i relation til hendes interesser), så meld endelig ud. Jeg kender ikke Elizabeth, men målet må så absolut være at den bedste Secret Santa, jeg kan være!

PS: Budgettet er på omkring 150 kroner (give or take), så Royal Copenhagen er desværre udelukket. 😉

Kommentarer (43)

  • Hvad med at lave en lille opskriftssamling med danske mad og bage-opskrifter? Fx på nogle lignende småkager, som dem, der er i småkagedåsen? Og frikadeller og den slags.

    Og måske en rigtig god bog af dansk forfatter, selvfølgelig i oversat udgave. Så hun rigtig kan mærke dansk-heden 🙂

  • Okay, jeg aner reelt ikke om dette vil falde i hendes interesse, men mon ikke også hun kunne synes at det er sjovt at få noget dansk? Så jeg tænker bestemt noget saltlakrids af en art? Tyrkisk peber, heksehyl eller sådan noget. Det er virkelig dansk og noget man næsten ikke kan få uden for Danmark 🙂

  • Hvis du mener de der dåsesmåkager i sådan en blå dåse, så har de dem i USA, hvor de bliver solgt som danske småkager. Så tænker det er sjovere, hvis du kan finde din egen dåse og så fylde den med eksempelvis vaniljekranse eller brunkager sammen med sysættet.
    Du kunne evt. gøre gaven mere “personlig” ved at sende hende en neglelak eller noget med katte, så gaven også fortæller noget om dig…

  • Jeg ved godt, de har dem i USA, ellers ville joken jo ikke findes. Joken er lidt det primære i den gave, og den dør lidt, hvis jeg laver om på konceptet. 🙂
    Mht det personlige, så er det jo faktisk ikke meningen, hun skal vide, hvem jeg er er, så den går nok ikke.

  • Det lyder virkelig som en sjov idé! Men hvad koster sådan en pakke lige i porto, når du skal sende den helt til Amerika? Bliver det ikke pokkers dyrt? 🙂

  • Øj en hyggelig ide! (:
    Hvad med noget af det som alle danskere (læs:jeg) savner, når de er udenlands – saltlakrids!!
    Du skriver også, at hun er glad for at læse. Hvad med H.C Andersen eventyr? Måske hvis den fås i en pixi udgave, så pakken ikke kommer til at veje 1 ton 😀

  • Synes det lyder som en vildt hyggelig idé! Personligt her jeg dårlig erfaring med saltlakrids og udlændinge, de kan ikke lide det (hvorfor forstår man ikke – det er jo lækkert). Men synes chokolade lyder som en rigtig god ide – kvalitets chokolade har de jo, som du selv siger, ikke noget af haha. Hvad med noget Anthon Berg eller noget fra Frelsens?

  • Elsker secret santa!<3 Er med i en "bytter" i år, via matbloggsentralen, hvor jeg så har fått tildelt en norsk dame! Her bytter vi med hinanden, så ved johvem jeg får sådansæt – men det er SÅ sjovt! Sidder og vrir hjernen pt for at finde på en god gave!

    Og danske gave?:P Jeg ville personlig blive glad for typiske, danske krydderier (fx julekrydderposer og lave en opskriftliste til) – chokoladepladerpålæg – hoptimist – lille hc andersen bog – eller en cd! (hvad koster egentlig cd'er? har ikke købt nogle i evigheder)

  • Jeg har også serveret saltlakrids i forskellige former for en amerikaner, en mexikaner og en marokkaner – absolut ikke et hit! De synes jeg er vanvittig for at spise det!

  • Bum bum, man kan faktisk få danske småkager i Wahlgreens. Men hvad med at putte marcipan, makroner, brunkager, pebernødder eller lakrids i. En lille skål fra norman copenhagen (dem med forskellige farver indvendigt) eller en lille juledims derfra ville også være godt, fordi hyggelig enkel julepynt ikke eksisterer herovre. Du kunne evt. lægge et corny billed af kongefamilien med – det elsker de 🙂

  • Har heller aldrig mødt en udlænding, der brød sig om saltlakridt, men idéen er vel også at introducere hende for noget, man spiser i Danmark – at hun så synes, det er herreklamt, det må være en del af oplevelsen! 😉

  • Som skrevet ovenfor, jeg ved godt, at man kan få de danske småkager i USA. Ellers ville joken jo ikke eksistere. Men den del af gaven er lige netop for jokens skyld, så det duer altså ikke at skifte indholdet ud uden at ødelægge referencen… Inde på Amalienborgs museeum kan man faktisk købte virkelig grimt, kongeligt julepynt. Det var måske en idé… 🙂

  • Fantastisk ide med julepyntet. Og bare min mening: joken er lige så god uden småkager, fordi du jo lægger tingene i kagedåsen. Eller måske forstår jeg bare ikke rigtig din joke (hvilket sjældent er tilfældet, vi deler klart humor!)

  • Joken er nok en smule intern for det sted, der afholder den her Secret Santa, men den går som forklaret essentielt ud på, at man som barn altid fandt den her specifikke kagedåse og håbede på, at den var fuld af småkager, selvom det altid viste sig, at den var fuld af mors sytilbehør. Idéen her er så, at dåsen for en gangs skyld indholder de småkager, der er vist udenpå – OG sytilbehør. Hvis jeg lægger brunkager eller andre (for hende) ukendte småkager i, så ryger autenticiteten ved oplevelsen jo i svinget. Derudover så er det også meningen, at gavens fokus skal ligge på hende og ikke på mig, så det er nok begrænset, hvor meget Danmark-fokus jeg vil have i den. På den her måde er der et lille nik til Danmark, men fokus er stadig joken, der er bærende for det fællesskab, vi har. 🙂

  • Ah nu forstår jeg, det er jo god humor! Og nej så skal gaven jo ikke handle om Danmark, det kan jeg godt se. I mit barndomshjem lå sytøjet i øvrigt i en Quality Street slikdåse. Mums, gad godt sætte tænderne i en af de karameller lige nu.

  • Hvis du ender med at lægge en dansk opskrift på småkager ved i gaven (syntes i øvrigt det lyder som et vildt hyggeligt koncept!!), og der evt. skal bruges decilitermål, kunne det være lidt hyggeligt at finde et pænt decilitermål og lægge det ved. Hvis man er glad for at bage, som du skriver hun er, så er det vel også lidt hyggeligt at få sådan ét.

  • Lakridspulver og hvid chokolade, så hun kan bage en kage, der smager lidt af lakrids, men ikke mere end at udlændinge også burde kunne være med.

  • julestjerner.. du ved, dem som man folder af lange hvide strimler. De skulle være meget danske, og stadigvæk brugbare, hvis man ikke ligefrem er hyperdansker fan.. og så vejer de intet og koster næsten heller intet.. :).

  • Tror du hun forstår joken? altså jeg har aldrig rigtigt hørt om, at der er sysæt i småkagedåser – og det virker heller ikke rigtigt, som om kommentarfeltet har forstået den 😉

  • Er du med et godt sted? Nu er jeg godt nok halv sent ude for denne jul, men kunne ret godt tænke mig det til næste år. De secret santa lege jeg før har været med i, er dog desværre nedlagt 🙁

  • Panduro hobby, søstrene grene, føtex osv.. men det kan godt være, at de er ved at være væk.. Vi har næsten ikke flere i vores butik.. Hvis det er, kan jeg nok lokkes til at sende en pakke til dig.. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.