Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #150

Jeg er født til den rolle, I tell ya!

1. Har endelig fået brugt mit Asos-gavekort. Siden da har butikken naturligvis bugnet af ting, jeg gerne vil have. Det er Murphys lov.

2. I tirsdags var jeg lige ved at droppe at tage på uni, fordi jeg pinedød ikke kunne finde det der net, jeg plejer at fragte min computer i og simpelthen er for forfængelig til at tage af sted med en Netto-pose i stedet.

3. Fandt dog nettet til sidst. Havde naturligvis lavet jeg-lægger-det-lige-her-så-jeg-ved-præcis-hvor-det-er-stuntet.

4. Bliver mere og mere overbevist om, at mine overboer boede i hus, før de flyttede ind. Folk, der bor i hus, er nemlig slet ikke vant til det der med at tage hensyn til, hvornår noget larmer for deres naboer. For nylig er de fx begyndt at insistere på at gå rundt indenfor i noget fodtøj med nogle meget heftige hæle. Gætter på, de inden længe begynder at danse riverdance.

5. Aldi er ikke længere den eneste butik, der har fundet juleslikket frem. Netto er hoppet med på vognen. Forbander det der LCHF i øjeblikket. Der er få ting i verden, der er bedre end Cloettas juleskum!

6. Mine brændmærker fra sidste uge var så småt begyndt at hele… Indtil Frank besluttede sig for i bogstaveligste forstand at sætte en klo i mig. Lortekat.

7. Efter jeg havde brugt det mest af dagen på at tage Trendsales-billeder, besluttede mit SD-kort sig lige for at lægge sig til at dø. Før jeg fik dem lagt ind på computeren, vel at mærke. Jamen jeg havde da også lige en ekstrem trang til at starte forfra!

8. I dødsfaldet røg også et utal af andre billeder. Blandt andet fra min seneste Berlin-tur, og hvad der skulle have været det næste Frank chiller-indlæg. Forpulede lorteteknologi.

9. Forstår virkelig ikke, hvordan nogle mennesker altid har en virkelig pæn og rengjort lejlighed. I dag gjorde jeg mit køleskab hovedrent og det var 1) virkelig ulækkert og 2) tog halvanden time. Var totalt kvæstet bagefter.

10. Har i denne uge prioriteret fornuft over lyst og smidt penge efter en ordentlig motherfucker af en oksecuvette i stedet for at købe nyt neglelak. Er stadig ikke helt sikker på, om jeg skal være stolt af eller sørge over den beslutning.

Kommentarer (19)

  • Jeg føler virkelig med dig med hensyn til de der husvante overboer. Jeg har husvante naboer, der ejer klaver, banjo, xylofon, guitar, bongotrommer og ikke mindst en 1-årig, der er allermest skrigvågen om natten ved 3-tiden.

    Du må forresten nok hellere lige kigge en ekstra gang på din “jeg-ligger-det-lige-her-så-jeg-ved-præcis-hvor-det-er-stuntet”-sætning og udskifte en vokal, hvis ikke jeg skal tro, din blog er blevet hacket 😉

  • Uhh – skynd dig at få rettet ligger/lægger-fejlen i punkt 3, inden din fanskare finder ud af at du ikke er fejlfri. 🙂

  • Yes! Så kom billedet!! Om end jeg ikke forstår, hvorfor du ser så muggen ud, når du har de to herrer i ryggen!?

    Og så vil jeg lige sige, at det ikke er okay at love noget væk, der ikke er der! Tog i Aldi i går med høje forventninger, men de havde ikke noget juleslik :'( Joja, jeg kom hjem med Ben&Jerry-is i stedet… Og?? 😉
    Juleskummet er lige præcis favoritten!! Og problemet med, at det kun er der i en måned er, at jeg så råspiser det for at kompensere for resten af året!

    Smid ikke dit SD-kort ud endnu! Måske kan en it-kyndig nå at redde noget… Da min computer gik ned, meldte min it-supporter, at den var afgået ved døden, og at der ikke var mere at gøre. Pjat, sagde min nørd-ven så… Han reddede ikke alle ferieminderne, men nogen af dem fik han da genskabt 🙂

  • Mine overboer gør det samme, de har to unger som får lov til at råbe og skrige i opgangen og tuder altid helt vildt når de skal trækkes gennem opgangen. Min nab0 som til gengæld netop har fået barn hører man ikke noget til. Har uendeligt meget lyst til at råbe meget højt efter dem, fik jeg nævnt at det her sker HVER DAG??

  • Haha, Miriam – hvornår har det nogensinde været fornuftigt for en studerende at kaste penge efter en cuvette 😀 … Har du skraldet? Hahaha

  • For pokker hvor er jeg sur på min lokale Netto lige nu! Jeg fløj naturligvis straks derover efter at have læst punkt 5 (no kidding). Der var ikke skyggen af juleslik. Kun en pakke sølle vaniljekranse (som nærmest var blevet til en slags vaniljekranse-müsli). Der var hverken juleskum eller konfekt. FML.

  • Nogle forældre ryger bare ind i en helt anden verden, når de får børn. Sådan en underbo har jeg. Jeg skal holde min kæft, så hendes børn kan sove, men hendes børn behøver ikke holde deres kæft, så jeg kan sove. For de er jo børn…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.