Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Indlæg, der ikke fortjener en titel

Jeg har en af de der dage, hvor jeg allerhelst vil ligge i sengen med computeren foran mig og dankortet ved min side. Det sidste er selvfølgelig mest i symbolsk forstand – jeg har naturligvis memoreret alle de nødvendige data derfra for længst. Det er lidt stramt at have det sådan, når det kun er den fjerde, og ens konto allerede ser fortvivlende slukøret ud, men så må man jo tænke kreativt. Bruge gavekort og købe ting, som ens mor mener, man mangler, og derfor har lovet at dække omkostningerne for. Plus, I ved, eBay er en endnu ikke gennemgået skattekiste af ting, der sjældent koster mere end 10 kroner…

Hvis I keder jer og føler, at jeres Miriam-kvote endnu ikke er fyldt op, så synes jeg, I skal futte over til Sabrina, som har inviteret mig på besøg som lørdagsgæst. Jeg svarer på et par mere eller mindre relevante spørgsmål, og det er muligt, I rent faktisk kan lære noget nyt om mig… Fx mit meget sexede pornonavn.

Vender muligvis tilbage med et mere indholdsrigt indlæg senere. Som I måske kan fornemme, prokrastinerer jeg lige nu bare halvdesperat for ikke at være nødt til at vende tilbage til den obligatoriske unilæsning.

Kommentarer (16)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.