Mandeupdate
I var rigtig mange, der var meget begejstrede på mine vegne grundet punkt 10 på søndagens Bridget. Og I heppede og krævede updates og slibrige detaljer. Jeg fucking elsker jer. Hvis vi kunne indgå sådan et slags lesbisk masseægteskab, så var jeg så klar.
Jeg kommer imidlertid til at skuffe jer på mandefronten. Jeg kan godt se, at jeg i virkeligheden fik skrevet det lidt kryptisk, og det godt kunne lyde, som om jeg diskret prøvede at fortælle, at jeg havde fundet prinsen på den hvide hest. Det havde jeg ikke. Faktisk skrev jeg for få minutter siden en sms til ikke-prinsen og lukkede flirten. Det burde man måske blive skuffet over, men jeg tror ikke rigtigt, jeg helt kan forklare ordentligt, hvorfor det der med at finde en mand, der rent faktisk er af god kvalitet – og vigtigere endnu at bemærke ham – det er motherfucking store fremskridt for mig.
Ser I, jeg har jo den her ekskæreste. Og jeg har i flere år lovet jer hele historien om ham, men det er lidt tricky, fordi jeg til dels ved, at vi har meget forskellige opfattelser af, hvad der skete i vores forhold, men også fordi jeg på trods af vrede og bitterhed ikke reelt har lyst til at hænge ham ud. Det er bare lidt svært at undgå det, når man har historien in mente. Så derfor er jeg aldrig rigtigt kommet videre med det. Jeg kan dog sige, at han var både utro, lystløgner og vidunderligt manipulerende, hvorfor jeg kom ud af det forhold et helt andet menneske, end jeg gik ind i det. Og i efterdønningerne mistede jeg også alt håb om, at der findes en eneste mand i verden, der nogensinde kunne få mig til at forelske mig igen. Og sådan har jeg haft det i 6+ år nu. Indtil jeg rendte ind i ham den søde ingeniør på Tinder. Og han er sød, ingen tvivl om det. Vi er bare alt for inkompatible til at kunne fungere som par. Men det faktum, at jeg tillod mig selv at give det en chance, er nærmest latterligt stort for en, der gik fra at være håbløs romantiker til kynisk pessimist.
Så altså, ingen låååve-sladder i denne omgang, men helt klart bedre udsigter for det i fremtiden.
PS: Nu jeg har jer, laver jeg lige det feje trick. Min mor har nemlig længe prikket til mig, om det ikke var på tide at checke statusen på min bankkonto, og nu har jeg så gjort det, og det skulle jeg have ladet være med. Derfor har jeg brugt det meste af i dag på at fylde min Trendsales-profil op med ting, som jeg er mere eller mindre villig til at give et nyt hjem.
Hvis man ser noget, man gerne vil have, men hader Trendsales som pesten og ikke vil støtte det lort, så kan man evt. smide mig en mail eller skrive en kommentar til dette indlæg. Det er selvfølgelig også tilladt at spørge efter ting, jeg har ikke har sat til salg derinde – det kunne jo tænkes, jeg ville af med det. Skal dog lige gøre opmærksom på, at jeg ikke sælger mine Barbie-bukser. Eller Frank.
Skalotteløg
Du er skøn! (Her henvises specifikt til det sidste punkt med, at man også kan smide en mail ;))
Tillykke med fremskridtet! Det er da alligevel lidt fantastisk 🙂
Frk stoffer
For satan:) og jeg som lige har overskredet min fornøjelses budget for oktober… Håber du får gang i salget (undtagen lige den ting jeg har udset mig…;)
Mathilde
Undskylder hvis denne kommentar kommer x 2, men min iphone er gammel og oprørsk!
Dine to kjoler på trendsales: Anne Field og Style Butler, kan vi fikse en handel udenom trendsales?
Ellen
Øv! Nu gik jeg jo lige og håbede på at kunne købe Frank for en slik … eller i det mindste barbie-bukser 😉 Begge minder mig så meget om barndommen i 90'erne … suk … al den nostalgi 🙂
Miriam
Det kan vi sagtens! Kan du ikke sende mig en mail på miriam1313@hotmail.com, så kigger vi på det. 🙂
Miriam
Arhmen, hvis der var et alternativ til TS, så ville jeg være så meget på det!
Miriam
Den tredje oktober? Jawsa, det var da ubehageligt tidligt! Du må vende tilbage i november og se, om den er der endnu. 😉
Miriam
Ak, desværre. De er ellers også to af mine mest populære egendele! 😀