Varmerant

I ved, hvordan nogle mennesker går hele året og glæder sig til, at det bliver varmt? Jarh, jeg er ikke et af de mennesker. Jeg er uhyggeligt varmesensitiv, og når først temperaturen har ramt de 20 grader, så begynder jeg at stejle. I dag er det 27 grader, og jeg tog en lårkort nederdel på for første gang i umindelige tider, mens jeg satte kursen mod Irma, hvor min lokale postbutik ligger. Jeg skulle hente en pakke, som mit postbud for Gud ved hvilken gang ikke havde gidet aflevere og derfor bare havde smidt en seddel i min postkasse på trods af, at jeg var hjemme. Det sker hver gang. Pisseirriterende.

Min Irma ligger omkring 250 meter væk, og alligevel var jeg næsten smeltet, da jeg nåede frem. Stod der i køen og prøvede ikke at dryppe på deres sikkert nyvaskede gulv, mens jeg bad til, at nogen ville skrue op for airconditioningen. Sådan rigtig meget op.

Det gjorde de ikke, til gengæld fortalte postdamen mig venligt, at jeg var det forkerte sted. Min pakke skulle hentes på Østerbro Posthus, som ligger motherfucking langt væk. Jeg var lige ved at sætte mig ned og tude. Der var absolut ingen chance for, at jeg kunne cykle hele vejen derop uden at få hedeslag. Så i stedet for købte jeg en bakke kirsebær og cyklede slukøret og meget varm hjem igen. Jeg må hente den i morgen. Der er det sikkert også meget koldere… Ikke?

Kommentarer (24)

  • Det kender jeg alt for godt! Der er så mange mennesker, der rigtig glæder sig over varmen, men så sidder jeg der og tænker: hvad er der dog galt med dig!? Det er for varmt til at være til!
    Hehe jeg elsker sne og kulde og vinter og jul 😉

  • Sorry…det bliver også rocker varmt i morgen…
    Jeg synes bestemt heller ikke at det er rart! Det hjælper nok ikke, men du er i det mindste ikke alene om at forbande denne fugtige varme 🙂

  • Jeg hader sommeren som pesten! Forstå mig ret – jeg elsker, elsker, elsker de lyse aftener/nætter, de lune aftener og udendørs hygge MEN.. For fanden jeg hader varmen! Jeg hader at sidde i solen, jeg hader at have solbriller på, hvilket er kritisk når man er udenfor om sommeren, jeg hader at der er varmt OVERALT og at man sveder så snart med træder uden for. Jeg hader det VIRKELIG. Folk synes jeg er mærkelig, fordi altså – “Hvem elsker ikke sommer, sol og varme?”. Ja, mig åbenbart. Og det begynder faktisk at irritere mig voldsomt, at folk ikke forstår at vi er nogen, der ikke synes det er rart. Som i slet ikke rart. Fx har jeg i morgen en aftale med en veninde. I morgen hvor de lover ca 28 grader og masser af sol. Og min veninde elsker varme og sol. Jeg føler mig derfor tvunget til at sidde udenfor og stege stille og roligt rød i solen. Øv altså.. (Må man ikke godt få lidt luft for al den brok man ikke siger til nogen til daglig herinde? 😉 ).

    By the way.. Jeg faldt over din blog i går og JEG ELSKER DEN.. Og jeg er faktisk tæt på at elske dig også (på en ikke-lesbisk måde) – selvom jeg aldrig har mødt dig 😉 hahaha.. Fx ramte dit indlæg om særlig sensitivitet noget i mig. Der var pludselig mange ting, som gav mening for mig. Noget som andre altid har beskyldt mig for at være mærkelig for, men som nu rent faktisk kan have en årsag, ud over at jeg bare er mærkelig. Jeg overvejer stærkt at gå til lægen, bare for at høre om der kunne være noget om det – så tak for den 🙂
    Og generelt – tak for din blog! Jeg er i hvert fald fast følger fremover 🙂

  • Det med at postbudet ikke gider at banke på døren med pakken har jeg også oplevet tit. Jeg går i klasse med en som arbejder lidt som postbud ved siden af, og han fortalte at de tit ikke engang tager pakkerne med, men bare udfylder sedlen med det samme, og så slipper de for at have alle de pakker med. Det er super tarveligt og super klamt gjort. Men sådan er det altså. PUHA POSTDANMARK!!

  • Jeg håber inderligt, at der bliver iskoldt i morgen og det næste lange stykke tid, for jeg er simpelthen ikke bygget til sommerens varme! Sveden vælter frem overalt(!) på min krop, og selvom det i mit tilfælde ikke har den fæle sveddunst, så er det stadig über klamt, for jeg føler mig som en, hvis hud er ved at smelte af. Jeg hader varme, men det er desværre en meget upopulær mening, så jeg tier for det meste og lader min ophævede krop blive taget med af strømmen fra min egen svedpøl, mens jeg i mit stille sind håber, at familien Stark har ret, og at vinteren snart er på vej.

  • Har ikke noget problem med varme om dagen, så længe jeg ikke skal lave noget fysisk hårdt. MEN OM NATTEN! Hvis der er varmt om natten, så sveder jeg som det klamme svin jeg er, mens jeg vender og drejer mig og bliver mere og mere sur og irriteret!

  • Det samme skete for mig forleden … Ligesom dig, er jeg meget varmesensitiv, sikkert fordi jeg er så lys i huden. Så jeg fik den der seddel fra postmanden og cyklede til mit sædvanlige posthus, hvor pakken selvfølgelig ikke var -.- Så jeg måtte cykle videre til næste posthus, hvor jeg ankom og lignede en der lige havde løbet 14 kilometer ._.

  • Jeg har fået tre timer i nat pga. denne hede!! Mit soveværelse bliver som en sauna. Er ulideligt!!! Burde have et mini fridge ved siden af sengen faktisk.

  • Åh ka, hvor jeg kender det! Jeg er dog efterhånden holdt op med at sige, at jeg glæder mig til koldere dage – folk ser generelt ret uforstående ud.

    P.t. ligger jeg på sofaen med gadinerne rullet for for solen og føler mig nærmest syg, mens jeg håber, mine børn vil underholde sig selv lidt længere, så jeg ikke skal bevæge mig.

  • Ha! Hej Louise og velkommen til! 😉 Jeg elsker at gå med solbriller, men det skal helst være på en kold vinterdag. 😀 Jeg sveder som en gnu, lige så snart vi nærmer os de tyve grader, så det er jeg også stor, stor modstander af! Solen er pisseovervurderet. Og den slår os jo også ihjel med kræft og whatnot. Ud med lortet! 😀

  • NOT OKAY! Jeg overvejer seriøst at klage. Jeg mener, hvis det bare var ind imellem, så var det jo okay, men ofte betaler man jo reelt for at få pakken leveret, og så vil jeg også have pakken leveret!

  • Mit postbud laver samme nummer. Jeg bor i et rækkehus og min hoveddør er ca. 4 meter fra min postkasse. Jeg har dem mistænkt for slet ikke at tage pakkerne med, men bare skrive sedlerne på forhånd og nøjes med at levere dem. Og jeg ser så nu, at en anden kommentator har bekræftet den mistanke. Fuck PostDanmark! >_<

  • Kom lad os brokke os! Jo flere der klager, jo større chance er der for, at der sker noget. Altså, sådan i teorien. Det *er* jo PostDanmark, og de er vist som regel ikke ret lydhøre for andet end forslag der lyder “Lad os sætte priserne op og serviceniveauet ned”.

Der er lukket for kommentarer.