Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Nail mail og et tip

Såeh, der skete noget sært i dag. Pakkeposten kom med en pakke til mig. Faktisk vækkede han mig, hvilket normalt ville medføre et møgfald af dimensioner, men jeg kan tilgive det meste, når der er gaver involveret. Også selvom det er gaver, jeg selv har købt. Da jeg kiggede nærmere på pakken, kunne jeg imidlertid ikke genkende afsenderen… Om end den bestemt vakte min interesse: ChinaGlazeOutlet.com. En tur på Google informerede mig om, at siden skam er helt legit. Så kære China Glaze-entusiaster: Shop amok med 41% rabat. You’re welcome!

Indholdet i pakken viste sig at være mine køb fra A-England udsalget. Webshoppen, jeg købte fra, ejer åbenbart også China Glaze outlettet, hvilket forklarer afsenderen. Jeg begrænsede mig til to lakker, hvilket jeg er lige dele stolt og ærgerlig over, og så smed jeg også lige en enkelt lille Golden Rose i, fordi den nærmest var gratis, og jeg har været nysgerrig efter at prøve en såkaldt flakie lak længe.

Nu: Ostemad og serienørderi. Glædelig fredag!

Kommentarer (3)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.