Jeg er jo Bridget Jones #122

1. Såeh, der skete det lidt uheldige, at da jeg i dag ville tjekke min konto for at se, om jeg havde råd til at spise kød i næste uge, opdagede, at der stod omkring 1500 mindre på min konto end forventet. Faktisk stod der præcis 2,71 kroner.

2. Heldigvis viste det sig, at jeg havde fået penge tilbage fra Dong på budgetkontoen, hvilket hjalp en smule, men jeg vil alligevel tillade mig at lave lidt skamløs reklame for min trendsales-profil, som er fuld er gode ting til meget lave priser. Do not make me sell my Chanel! 

3. I går hørte jeg Frank kaste op et sted i lejligheden. Jeg har stadig ikke fundet ud af hvor.

4. Det er langt fra første gang, ovenstående punkt er landet på en Bridget Jones liste.

5. Veronica Mars-filmen udkom i forgårs, hvor jeg slugte den råt. Og så igen i går. Og sandsynligvis også igen i dag. Jeg blev faktisk lidt sur på min søster, da hun sagde, at hun syntes, den var “ok”. Fuck dig. Den er awesome!

6. Er på Tinder rendt ind i pænt lækker læge, som jeg straks genkendte fra gynækologisk undersøgelse med gorillaben for snart to år siden. Håber inderligt, han ikke genkendte mig!

7. Er derudover samme sted rendt ind i ikke færre end fire af ekskærestens venner. Har gentagende gange været nødt til at minde mig selv om, at det ikke er pænt at knalde i trods.

8. Elefanter, der mødes igen efter 20 års adskillelse, er åbenbart mere end rigeligt til at få mig til at stortude.

9. På uni i morgen får vi besøg af en gymnasieklasse, der skal se, hvordan det er at gå på universitetet. Jeg magter i forvejen ikke mit eget hold. Magter da slet ikke 30 teenagere oveni!

10. I dag gik det op for mig, at det lykkedes mig at svare på omkring en tredjedel af spørgsmålene fra min spørgerunde, og så glemte jeg alt om resten. Se mig, jeg er Kia! (Det er gas, Kia, du ka’ ta’ det! :D) Skal nok lige komme efter resten også, jeg lover det!

Kommentarer (17)

Der er lukket for kommentarer.