Blogambitioner
Engang imellem bliver jeg spurgt, hvad jeg gerne vil med bloggen. Hvorfor jeg startede den. Hvad jeg gerne vil opnå. Den slags.
Jeg var ivrig bloglæser omkring et år, før jeg selv blev blogger. Dengang var jeg lykkelig beboer i candyflossland og kom aldrig rigtig væk fra BloggersDelight. Jeg væltede mig i outfitbilleder og sponsorerede indlæg og var egentlig ganske tilfreds. Og lidt jaloux. For bloggerne var jo evigt glade piger med nyt tøj og sindsoprivende liv. Og det ville jeg også have!
Eller nej. Jeg var egentlig ikke så hooked på det der med et pakket program, for jeg bliver alt for nemt stresset af dresscodes og fancy events og folk, der forventer noget af mig… For jeg er jo ikke cool. Jeg er en kæmpekiks. Jeg hører ikke hjemme sådanne steder. Jeg er mere en serier-under-dynen kinda girl. Men de gratis ting. Dem ville jeg gerne have! Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er fan af alting gratis. Og så er det ligemeget, hvor lille og ligegyldigt det måtte være. Gratis ting gør mig glad.
Så ja. Hvor pinligt det end er at indrømme, så var de gratis ting faktisk en temmelig stor del af grunden til, at bloggen fik sin eksistens. Men så røg jeg lidt af candyflosssporet, og min postkasse forblev sørgeligt tom. (Med undtagelse af tandbørste-episoden, som sjovt nok ikke har ført til flere gaver.) Mega fiasko. Til gengæld opdagede jeg hurtigt, at jeg faktisk helt vildt godt kunne lide at blogge. Mega win.
Som bloggen voksede, begyndte jeg at lave succesambitioner for mig selv. Ikke store, urealistiske, jeg-vil-leve-af-det-her-en-dag-ambitioner, men små opnåelige mål, jeg kunne kæmpe for. At altid have flere sidevisninger denne måned end sidste måned har hængt ved fra starten, og som grafen viser, er det indtil videre lykkedes hver gang. Jeg læste engang, at Vilde Kaniner havde 20.000 sidevisninger om måneden, før hun rykkede til BloggersDelight, så det blev hurtigt et nyt mål. Det tog sin tid at nå derop, men det var stort, da jeg var der. Sidste måned ramte jeg så 50.000, og jeg har stadig lidt svært ved at tro på det. Nogle dage tror jeg stadigvæk, at I allesammen er min mor, der sidder derude og klikker løs samt kommenterer under forskellige navne, så jeg ikke finder ud af, at ingen kan lide mig. Paranoia much?
Den ambition, jeg er tættest på pt, er en af dem, der betyder mest for mig, og som, jeg faktisk troede, var urealistisk nogensinde at opnå: Jeg vil have flere læsere på Bloglovin end Bitterfissen Bethany.
Jeg bliver indimellem sammenlignet med BB, fordi vi begge to godt kan finde på at rykke folk rundt verbalt og brokker os mere end, hvad sundt er, men jeg bryder mig ikke om BBs form for humor. Jeg bliver simpelthen i dårligt humør af at læse hendes indlæg. Jeg er med på, det skal forestille at være satire, men jeg har svært ved at se ud over negativiteten. For mig føles det, som om hele hendes koncept med pegen fingre af folk kommer fra et nærmest ondskabsfuldt sted, hvor målet med min pegen fingre af folk som regel er at pege fingre af mig selv. Så kan man så argumentere for, at jeg bare ikke forstår hendes humor, og det skal jeg absolut ikke kunne benægte.
I lang tid havde jeg heller ingen personlig beef med hende overhovedet. Jeg holdt mig bare væk, fordi hendes blog var uinteressant for mig. Så kom den famøse du-udnytter-din-kræft-for-at-få-opmærksomhed-kommentar, og så var der krig! Mest fra min side, for jeg tror stadig ikke BB ved, jeg findes, men det var lige der, det blev et mål for mig at få flere læsere end hende. På en bizar måde nok for at bevise over for mig selv, at der findes flere mennesker i verden, der synes det er sjovere at grine af sig selv (mig og jer) end at grine af folk med kræft (BB og hendes læsere). Også selvom det egentlig ikke giver mening, og der garanteret er flere af jer, der er mægtig glade for os begge to.
Men hvorom alting er, så er jeg nu kun lidt over 30 faste læsere fra at nå hende, og det er ret stort for mig. Og det er jeres fortjeneste. Så helt oprigtigt tak til jer… Hvis I altså virkelig ikke er min mor. 😉
Åh Jesus, det blev et af de der uendeligt lange indlæg uden nogen form for struktur, som jeg er ekspert i! Men okay, lad os sige det sådan her: Mine tre topambitioner for bloggen pt er:
1.Nikke Bitterfissen Bethany en skalle (mest elektronisk, om end the real deal kunne være læks også.)
2. Få masser af gratis ting. (Jeg kan nå det endnu!)
3. Leve af at blogge. (For shizzle not gonna happen, men det ville være stort!)
Laura // Afterglobe
Haha. Bare rolig, jeg er ikke din mor. I stedet er jeg bare en Laura, der tilfældigvis faldt over en side med kattebilleder her til aften, og så kom jeg jo til at tænke på dig. Så jeg gik herind for at dele det her med dig: http://www.boredpanda.com/cat-markings/ – det er helt gratis 😉
Elisabeth - fyrstenogfruen.blogspot.com
50.000, Miriam!!!! Hvor mange mødre har du?;) Her gik jeg lige og syntes, at mine 8000 var herre sejt…. Du nikke da hende BB den største skalle!!! Wuhuuuu! Og Frank styrer!!!
godtpolstret
Du skal nok vinde over BB. Jeg er helt klart til den satiriske version af blogs (på nær produktblogs såsom mad, beauty, tøj som helst skal være saglige), men jeg synes hun overskrider min grænse gang på gang. Er holdt op med at læse hende. Du har derimod en ironisk distance til tingene samtidig med at du ofte rammer plet – og så er du underholdende på den der *fnis* måde
Sofie Gregersen
Er for doven til selv at gå ind og kigge – hvor mange læsere har du på bloglovin?
p.s: Tillykke! Du skal nok nå alle dine mål! 🙂
Stine K.A.
Miriam, jeg elsker dig! Og jeg er ikke din mor :p Hvis jeg kunne, gik jeg gerne på Bloglovin og follow'ede dig 30 gange mere, men det kan vist ikke lade sig gøre… Jeg foretrækker din blog over samtlige candyfloss-blogs (billede- og stilinspiration er fint, du er bedre), og al magt til dig. Tak.
Refleksstick
Jeg er ikke din mor! (Lidt omvendt Star Wars…)
Og du er IKKE som BB, Gud tak og lov .. og alt det der. I starten var det bare uinteressant, til sidst var det bare anonym mobning der skjulte sig under 'ironi'.
Du er sej. Og sjov. Og sådan en man godt gad at være veninder med.
OhMyGown
Fuck, du er så nice. Jeg ville gerne lave en din mor joke til dette indlæg, men jeg er ikke så god til jokes. Men du er for nice. Det var bare det.
Miriam
Den med overskægget er fab!
Miriam
8.000 er da også sejt! Man skal ikke sådan nedgøre egne successer! 😉
Miriam
Ih, jeg er glad for, du har samme opfattelse af bloggen som mig. Nogle gange kan jeg godt lidt frygt, at folk tror, jeg er lige så streng som BB, for det vil jeg altså ikke have siddende på mig!
Miriam
Haha, det tog dig da længere tid at skrive den kommentar, end det ville have taget at tjekke! Jeg har i skrivende stund 663. 😉 Og tak!!
Miriam
Årh, Stine. Du er altid så sød og dejlig. 🙂
Miriam
JA! Jeg synes nemlig også bare, hun er blevet led efterhånden! Og tak! Jeg er glad for at høre, at jeg er venindeværdig. Hvis du er lige så kræsen som mig med veninder, så er det store ord. 🙂
Miriam
Jeg kan godt lide at være nice. Tak Emma. Du er også nice. 😉
Malene M
Der var engang hvor jeg fulgte BB, og nogle af hendes indlæg, bevares, var da sjove. Især hvordan hun rakkede ned på Bloggers Delight, men så gik luften ligesom af ballonen, da hun SELV blev en del af BD.. Så gad jeg ikke følge hende mere. Hvorfor rakke ned på noget, for så selv blive en del af det bagefter? Det giver ingen mening i mit hoved. :b
Du er til gengæld sej, Miriam, og jeg håber, dine læsertal bliver ved med at stige stødt, måned efter måned! 😀
Søs / ChinavianLiving
50.000 – det er sq vildt! Forudsat at det ikke er din mor self, men tror det nu næppe med al den feedback du har fået her! Jeg er relativt ny herinde, kun nogle uger, tror jeg?! Måske mere end en måned? Ligegyldig hvad, så elsker jeg at læse med! Kan ofte klikke herfra med et smil på læben, så tak for det 🙂
Spørgsmål: hvor længe har du egentlig blogget?
Kan slet ikke forestille mig at have så mange sidevisninger per måned, men hvem ved måske tager det fart en dag. Måske, men ellers så elsker jeg egentlig også bare at blogge, så stadig mega win 😉
medmere
Gratis ting, gratis ting, gratis ting! Yeeahhh. Hepper på dig.
Miriam
Tak Malene! Jeg kan nok ikke se mig fri for altid at undgå dobbeltmoralen, men jeg prøver! 😀
Miriam
Jeg startede bloggen i august 2011, så vidt jeg husker, så lidt over to år. Men det er først det sidste halve års tid, der virkelig er kommet gang i den.
Miriam
Wuhu!