Kan vi lige tale om…
– Hvor uretfærdigt det er at gå og have lyst til pizza hele dagen, men dygtigt købe masser af broccoli og så komme hjem til sådan en reklame her.
– Hvorfor man ikke kan få lov til at gå ind til en cykelsmed og bede om at få sin lås klippet over uden straks at blive stemplet som cykeltyv. (Nøglen var knækket af i låsen, og hvis jeg endelig skulle stjæle en cykel, så ville jeg nok vælge én, der var lidt mere tjekket.)
– At cykelsmeden havde sin hund til at tusse rundt bag disken, mens den sendte tiggende klør-du-mig-ikke-lige-bag-øret-blikke af sted mod kunderne. (Jo, selvfølgelig gør jeg det!) Er nu officielt totalt ligeglad med, hvilket et job jeg får, når jeg bliver stor, bare jeg må have min hund med. Det er da instant arbejdsglæde!
– Hvorfor der ligger en slikbutik med bland-selv til otte kroner per 100 gram lige overfor mit apotek. Jeg ender altid med at blive så hidsig af at smide en masse penge, jeg ikke har, efter medicin, at jeg bagefter smider en masse penge, jeg ikke har, efter bland-selv himlen.
– At min computer stadig kører totalt problemfrit! Aner virkelig ikke, hvordan det er sket, men jeg er lykkelig!
– At det er sidst på måneden, og min konto er i plus! (Jeg skylder godt nok min mor 7.000, og har stadig kun fået halvdelen af min SU, men alligevel.)
– Hvorfor man ikke kan få køberisalamande i god kvalitet. Jeg orker ikke det der, der hverken har mandler eller fløde i sig, men jeg er stensikkert for doven til at lave en portion selv.
– Hvorfor duer ikke flytter sig, før ens cykel er en halv meter fra dem, og man får et minihjerteanfald og desuden er ved at vælte i et forsøg på at undgå at ramme dem.
Elisabeth - fyrstenogfruen.blogspot.com
For fedt at computeren lever igen!!!! Jeg måtte lige læse 'køberisalamande' et par gange, før det gik op for mig, at der ikke stod 'køberi-salamande':):)
Gik op og ned af en planche på mit job i to år, for økotemauge blev til øko-tema-uge:)
All over the place
Det lykkedes mig at smide nøglen til min cykellås væk i maj måned, og jeg har endnu ikke fået taget mig sammen til at gå over til cykelsmeden af præcis samme årsag, som du nævner 🙁
Karen Elisabeth
Hørt – hvorfor er købe ris a'la mande aldrig godt?
Bella Single
Man kan selv putte mandler I dem der mangler, stadig ikke så godt som hjemmelavet, men det hjælper og det er trods alt nemmere end at lave det fra bunden 😉
Miriam
Nogle sammensatte navneord er decideret bizarre. Jeg er især fan af mangois. 😀
Miriam
Hallo, det er altså et hændeligt uheld! Jeg havde heldigvis den knækkede nøgle med, ellers er jeg ikke sikker på, han ville have troet på mig…
Miriam
Mit bedste bud er mangel på flødeskum. Det kan jo ikke holde sig, så de går risifrutti-vejen i stedet. Og det er bare ikke godt nok!
Miriam
Njaeh, jeg tror, det er den manglende flødeskum, der ødelægger det for mig. Både smag og konsistens på det der langstidsholdbare fis er bare off… 🙁
rikke aa
mmmm pizza. Jeg får kun voldsomme cravings igennem din blog. Først carbonara, så burger og nu pizza…
Sara
Alternativt kan du købe de der risengrødspølser (haha) og så skal du kun piske flødeskum og hakke mandler.. Det fungerer rigtig fint synes jeg.
Miriam
Ha! Sorry, jeg har vist lidt junkcraving for tiden! 😀
Miriam
Men er de noget ved? Jeg synes, de ser super klammo ud, som de ligger der i køledisken, men så igen – det kan måske være svært at pakke risengrød lækkert ind. 😉