Nyt hår og slut med frisøranger!
Jeg har snydt folk på instagram (@miriampoulsen). HA! I nat smed jeg nemlig billedet til venstre op, som forestiller mig med ny frisure. Pandehår. Tungt, tungt pandehår. Begejstringen var ingenlunde voldsom (men til jeres credit, var der heller ingen, der skrev, at det var hysterisk grimt!).
Jeg synes, det får mig til at se væsentligt ældre ud. Eller måske er det bare, fordi jeg ikke har makeup på… Anyway, pandehåret er ikke ægte. Altså. Jeg har jo proptrækkerkrøllerne fra helvede, der er da intet i hele verden, der kan få dem til at lægge sig fladt ned på min pande! Næh, det er skam verdens smarteste hårbøjle med indbygget hår. Indbygget pandehår! Hvad giver I mig?! Så er det slut med at hysterisk fortryde en pandehårsbeslutning ugen efter et frisørbesøg, man behøver slet ikke en saks for at få et nyt look! Pissefucking smart.
De er ikke helt dumme, de tyskere…
(Jeg har i øvrigt mest tænkt mig at bruge det til fastelavn og den slags. Eller når jeg ikke gider være mig selv, men hellere vil lege, at jeg er en fornuftig pandehårstype. Sådan en, der støvsuger hver fredag og ved, hvor mange penge hun skylder banken.)
When in Rome
Jeg synes nu ikke det er helt dumt til dig, men det er en god måde at kunne prøve lidt af det hele! 🙂
Jeg har for resten spottet en alternativ måde, hvorpå du kan transportere Frank næste gang I skal på en cykeltur:
http://freiakirkeskov.blogspot.it/2013/10/kat-pa-et-varmt-bliktag.html
Lauralauralauralauralaura!!
Åååh hvor er den komisk! Undskyld men det er den altså når man først har set hvad det i virkeligheden er ;-P Hvis man bare ser dig med den på er det nu pænt … men hehehehe altså!!
Anne-Li // Gownsandroses
Jeg synes sgu, det ser meget godt ud 😀
PIXELS OG POESI
Jeg synes nu det ser virkelig fint ud. Jeg oplever i øvrigt også selv at mit ansigt kræver lidt makeup når jeg har pandehår frem for når jeg ikke har, så det synes jeg nu ikke nødvendigvis var et dårlig tegn.
Jeg undrede mig i øvrigt også, over hvordan du havde fået tæmmet de de krøller så voldsomt.
Karen Elisabeth
Er pandehårstyper fornuftige og har styr på pengene..? Så må jeg vist skynde mig at få sådan noget igen – Det tror jeg min mand ville blive lykkelig over ;0)
OhMyGown
Ha ha, en pandehårstype! Hvis pandehår kan få mig til at gøre rent, så må jeg hellere et smut til frisøren 😀
Kirstine
Ahahahaha minder meget om de der clip-on-bangs jeg ret så ofte støder på, på Ebay 😀
Og findes der mennesker der støvsuger hver fredag!? Det er sgu lidt en skræmmende tanke at der er nogen der tager sig tid til det…
Line // Lines Aarhus
Haha… Pandebånd med indbygget hår – til damen, der har alt! Inkl. proptrækkerkrøller;-)
Miriam
Haha, der er åbenbart delte meninger om, hvad pandehår og pandehårstyper er for nogle størrelser! 😉