Præcisering
Jaja, jeg skal have en ny header. Jeg ved det godt.
Jeg føler mig lidt som en af de store aviser, der er nødt til at bide i det sure æble og indrømme, at de fuckede op. Ikke fordi de selv synes, de fuckede op, men fordi der er nogle andre, der synes det. Og det er ikke så godt, når man er en avis. Eller mig, da jeg jo er en anelse perfektionistisk.
Here’s the thing: Der var nogen, der mente, at jeg var for grov i nattens indlæg. (Og med nogen mener jeg Stine, der lagde en kommentar om det.) Stakkels Mie blev vist også i tvivl om, hvorvidt jeg var muggen over hendes indlæg. Så derfor: Det omtalte indlæg (mit, altså) er skrevet med imponerende mængder sarkasme. Jeg kan virkelig godt lide Mie, og hele “offentlig udhængning”-delen var bare for sjov. Venlig ping-pong mellem bloggere, der godt kan lide at formulere sig med et glimt i øjet og en god bunke overdrivelser.
Jeg synes egentlig, jeg plejer at være ret skarp til at indikere, når jeg er sarkastisk. For det sker jo ret tit. Og det er temmelig essentielt, at ens publikum er klar over, at man er sarkastisk, for ellers er man bare en røv. Og i al beskedenhed så synes jeg altså ikke, jeg er så røvet igen. Men hvis der, som det tyder på, er en del, der missede sarkasmen i går, så er det min fejl som skribent, og det er noget hø, for jeg vil helst ikke være en røv.
Dermed ikke sagt, at jeg ikke gør mig i det der offentlig udhængning, for det gør jeg fra tid til anden. Men det er mere, når nogen taler grimt om folk med kræft bare for at provokere, eller når nogen snyder deres læsere helt bevidst for ussel mammons skyld. Men sgu da ikke, fordi Mie skriver et indlæg, jeg lige så godt selv kunne have skrevet. Som jeg selv har skrevet. Nej nej. Jeg har ingen beef med Mie. Faktisk synes jeg, I skal tjekke hendes blog ud, thi den er herresej…
Grevinden
Ja, jeg blev da nysgerrig. Og Mie fik en følger mere.
Rikke Aastrup
Jeg opfangede altså godt sarkasmen. Om det var fordi jeg læste det i formiddags imellem diverse anatomi-bøger, at jeg godt kunne se det sjove i dét eller om jeg bare er tunet ind på Miriams kanal evigt og altid – aner det ikke 🙂
Alexia
Synes nu sagtens jeg forstod sarkasmen, men sådan er det jo med tekst – det er let at misforstå og svært at se ironi eller sarkasme 🙂
Havde heldigvis ikke set Bitterfissens indlæg om Newyorkerbyheart for så tror jeg muligvis jeg var sprunget i luften, det er da så meget at gå over stregen!
Camilla
Jeg må indrømme, at jeg liiige nåede at tænke “mener hun det alvorligt?”, men tænkte så på din normale måde at skrive og tænke på herinde, og så blev jeg overbevist om, at du gjorde du helt sikkert ikke 🙂
Og må lige erklære mig enig i Alexias kommentar: det var før “min tid” herinde, at Bitterfissen skrev om Newyorkerbyheart (og jeg har aldrig fulgt med hos hende), og jeg blev SÅ arrig! Jeg kan personligt godt lide NYBH, men det er i mine øjne sagen fuldstændig irrelevant, det er bare virkelig dårlig stil! Tænk, at man kan synke så lavt som til at trampe på en, der ligger så meget ned allerede… Men jeg husker nu også, at da hun først annoncerede, at hun var syg, fik hun flere modbydelige kommentarer om, at det sikkert ikke passede og bare var for opmærksomhedens skyld!
Some people… honestly!
Tak for en supersjov/fed/pissesarkastisk blog, som jeg holder mere og mere af 😉
Stine K.A.
Det er så trist, når folk kun fanger ens ironi, hvis man skærer det ud i pap og bøjer det i neon og tilføjer millioner af smileys. Suk. Jeg fanger din humor, og jeg elsker den! Så pyt med dem, der evt. bliver tabt i svinget 😉 Alle store kunstnere bliver misforstået, er det ikke sådan, det er? 😉
Mie
Ahmen, jeg bukker og takker for ros og opmærksomhed! Tror aldrig, jeg er blevet SÅ eksponeret før. (Er glad for at der tilsyneladende findes mange mennesker, der er væsentligt bedre til at spotte sarkasme end mig. Og at vi nu alle sammen har glemt, at det i virkeligheden var mig, der dummede mig…)
Kristina
Ej, for helvede. Kan jeg ikke også blive blandet ind i det der drama? Bare fordi at så er der nogen der skal give øl som undskyldning. I København. Øl er godt. København er godt. Kom nu, det bliver hyl!
Miriam
Hurra! 🙂
Miriam
Bahaha! Miriams kanal er et dejligt sted at være. 😉
Miriam
Man skal nok have et sarkastisk væsen for at spotte den nemt.
Og ja, jeg synes, det var totalt uacceptabelt.
Miriam
Ja, al respekt jeg havde for BB og personen bag røg der, det er helt sikkert.
Miriam
Bahaha! Jeg må være en af de helt store kunstnere! ;D
Miriam
Haha, sådan kan det gå!
Miriam
Haha, er du ved at blive lidt sindssyg ude på øen?