Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #99

1. Min hovedpude er lige præcis tre meter høj og fast som en bodybuilderøv. Er derfor vågnet med voldsomt ømme skuldre og nakke.

2. Har i øvrigt ikke sovet så meget generelt. Min mor snorker værre end Meredith Grey. Og snakker i søvne. (Hendes hovedpude er i øvrigt perfekt.)

3. Jeg er jo i det hele taget ikke hende, der sover fantastisk og slet ikke uden for vante rammer, så jeg prøvede at lukke øjnene og lade, som om jeg var derhjemme… Hvilket fungerede fint, indtil jeg automatisk rakte ud efter Frank og kun fandt et sengebord.

4. Jeg savner Frank. Der er gået ét døgn.

5. Turen i går gik overraskende fint. Indtil der var en tysk dame, der spurgte, om der var plads i vores kupé (seriøst, der var rigtige kupéer! Ligesom i Harry Potter!), og da vi sagde ja, slæbte hun to børn med ind. To meget højlydte børn.

6. Den ene begyndte straks at blære sig med, at han kunne tælle til 20 på engelsk (tehn, elefen, tvølf), og da det vakte stor applaus, besluttede han sig for at tælle til 100. Sweet mother of God, jeg havde lyst til at smide ham ud af vinduet.

7. Da vi endelig ramte Berlin, viste det sig at lige præcis vores sporvognsstop er nedlagt på grund af vejarbejde, hvorfor vi var nødt til at gå det sidste stykke. Der var i virkeligheden ikke så langt (og endnu kortere, da jeg hev GPS’en frem, og vi begyndte at gå den rigtige vej), men med syv timers rejse i bagagen, var jeg tæt på at eksplodere på den første person, der sagde et pip forkert.

8. Synet af hotelværelset hjalp dog gevaldigt på min vrede. Hotellet har bestemt ikke fire stjerner for ingenting! Vi besluttede at spise i den tilknyttede restaurant, fordi vi ikke lige orkede andet. Det ventede os imidlertid en buffet af vakuumpakkede kartofler og farveløse grøntsager – smukt serveret i de kæmpe industribradepander, de var blevet tilberedt i. Nok var vi sultne, men ikke sultne.

9. Kursen blev derfor sat mod den lokale dönermand, der lystigt smalltalkede, mens han tilberedte vores mad:
Dönermand: “Sind Sie aus Holland?”
Min mor: “Nee, Dänemark.”
Dönermand: “Und das ist ihre Tochter? Ihr habt dieselbe Nase.”
Min mor: “Ja ja, sie ist meine Tochter!”
Dönermand (med et blik på min kavalergang og sigende gestik): “…Sie hat sehr große Brüste, ja?”
Not very smooth, dönermand.

10. Det er desuden temmelig svært at blogge herfra, da internettet på hotellet har besluttet, at bloggen har “inappropriate” indhold og derfor har spærret den. Jeg kan altså godt skrive indlæg, men ikke se dem på bloggen, så hvis noget ser helt skævt ud, så regner jeg med, at I råber op og ikke bare griner bag min ryg! 😉

Kommentarer (18)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.