Hej Berlin!
Hurra! Velankommet til Berlin! Den sidste halvdel af turen viste sig at være lidt af en prøvelse (åh Gud, tyske børn!), men det kan I høre mere om i morgen. Efter at have rejst hele dagen var vi temmelig smadrede og nøjedes med at tage noget kylling med hjem fra den lokale dönermand (plus upassende kommentarer, men det kan I høre mere om i morgen), hvilket var overraskende godt.
Naturligvis ikke så godt som det faktum, at vi har et koloenormt badekar på værelset. Koloenormt! …Hvor jeg selvfølgelig er på vej ud i skrivende stund med min computer og Grey’s Anatomy. Se, dét er ferie!
Ingeborg
Det er det i hvert fald 😉 jeg har først ferie til jul desværre men så er det jo godt at man har et badekar derhjemme 🙂
S
Hvor ser du Grey's Anatomy henne? 🙂
Laura // Afterglobe
Ej hvor lækkert! Jeg er tosset med tysk kebab – har du prøvet Mustafa's i Berlin (http://www.mustafas.de/)? Det er SÅ lækkert og helt sikkert værd at stå i kø for!
Miriam
Det har jeg også, men det er lillebitte, så jeg var glad for at komme op i en ordentlig størrelse! 😉
Miriam
Jeg havde afsnittene med derned og så dem på min computer. 🙂
Miriam
Vi nåede ikke lige forbi, selvom det blev anbefalet fra flere sider, men det er på listen til næste gang!