Imitation is the sincerest form of flattery
Blogland er på mange måder et sært sted. Vi stjæler fra hinanden med arme og ben og kalder det “inspiration”, og der er en usagt aftale om, at det er helt okay. It’s fashion, darling. Alle gør det. Og jeg synes faktisk også, at folk er ret seje til lige at give deres inspirationskilde credit: “Jeg købte den her, fordi jeg så den ovre hos tilfældig-medblogger” eller: “Jeg har stylet mit outfit, efter jeg så tilfældig-medbloggers indlæg den anden dag.” Det er god stil og god karma.
Men modeblogland er også lidt en undtagelse. Der vil man jo netop gerne inspirere andre til at efterligne ens originale genialiteter. Man vil være et stilikon og starte trends og skabe must-haves. Det er drømmen.
Jeg bliver helt vildt glad, når jeg ser folk lave kups eller opdage nye, fantastiske designs og/eller produkter som følge af noget, jeg har skrevet om. Det betyder, jeg gør mit “arbejde” godt. Men som bloggen er steget i popularitet, er det ikke den eneste indflydelse, jeg ser. På det seneste er jeg begyndt at falde over kopi-indlæg. En del af dem faktisk. Hvis jeg fx skriver i et indlæg: “Jeg kan godt lide solen, fordi den er rund og varm og gul”, så er det ikke længere atypisk, at jeg på et tidspunkt bagefter støder på et indlæg fra en anden blogger, hvor der står: “Solen er sej, fordi den er gul og varm og rund.”
Og så sidder man og føler sig lidt paf. Og ved ikke helt, hvordan man skal reagere. For bevares, selvfølgelig vil man gerne inspirere og sætte tanker i gang, men det skal jo helst være folks egne tanker og ikke mine, der bare er blevet let omformuleret. Og jeg er altså ikke hende, der er sart med sådan noget generelt. Det ved I jo godt. Jeg nakker også selv idéer fra andre bloggere og laver mine egne indlæg ud af det. Det gør alle for pokker! Og det er a-okay, så længe man sætter sit eget spin på dem. Men de indlæg, jeg snakker om, er ofte nærmest direkte kopier af nogle af bloggens mere originale og populære koncepter (jeg klapper lige mig selv selvfedt på skulderen) i ca. samme stemning, opstilling og ord. Og så synes jeg, det begynder at bevæge sig fra at være smigrende til decideret flabet…
Er det noget, I har lagt mærke til sker i blogland? Enten med egen eller andres blogs? Og hvor går grænsen overhovedet mellem inspiration og direkte kopi?
Lise-P
Nu er min blog kun lille bitte, så tror ikke der er nogen som stjæler fra mig 😉
Som du selv siger, så lader jeg mig helt klart inspirere af andre bloggere, men jeg synes nu jeg gør det på min egen måde, og dermed ikke kopiere andre.
Jeg er aldrig selv stødt på to “alt for ens” indlæg, men der er dog en mellemstor blogger jeg følger, hvor hun virkelig er fan af en meget stor blogger, og det synes jeg er meget gennemtrængende. Man kunne kalde det lidt kiss ass, men ja ja jeg synes jo stadig bloggen er værd at følge (eller også kan jeg ikke lade være).
Rikke'M
Det sidste spørgsmål er noget, der længe har spøgt i mine tanker. For grænsen mellem inspiration og kopi er netop usynlig, uhåndgribelig og uendeligt sløret. I hvert fald når det kommer til tekst.
Billeder er så meget nemmere at udpege, at definere. Er det dit billede, er det naturligvis forkert og du har ret til at blive sur. Men tekster? Tekster der næsten indeholder identiske (og usandsynlige) ord, er enormt svære at arbejde med. Og det værste er bare, jeg ser det så tit.
Sommetider kan jeg genkende mine egne ord hos andre. Det kan lidt føles som om, nogen har brugt mit indlæg som skabelon og skrevet 'ud fra' det. Hvilket også er okay – men bare lidt for nært, når den eneste forskel er rækkefølgen på tillægsordene. Jeg ved aldrig helt, om jeg skal påtale det eller lade være.
Noget andet er tiltag. Jeg har i længere tid leget med noget, jeg keder 'tema-tirsdag', som egentligt slet ikke er så fantastisk originalt i sig selv. Ikke desto mindre er det noget, der kendetegner min blog. Når andre bloggere så også begynder at lave tema-tirsdag eller (endnu bedre) tema-torsdag med de samme temaer, begynder det derimod at irritere mig lidt. Men 'ejer' jeg det? Det er jo i forvejen inspireret af noget andet til at starte med. Sådan en gråzone.
Jeg synes hurtigt, det bliver påfaldende. Især når det er de samme tilfælde om og om og om igen. Min lille afkrog af bloggerverdenen – bogbloggerverdenen – er så minimal, at sammenfald næsten ikke kan undgås. Men sommetider bliver de bare for tydelige, især fordi man netop ved, alle læser med hos alle. Det føles forkert og besværligt, og det er svært at definere.
Faktum er bare, man aldrig selv er i tvivl hvor grænsen går. Jeg ved, hvis jeg føler mig krænket, så er det fordi, der nok er grund til det. Problemet ligger bare i, hvornår man kan tillade sig at påtale det eller ej. Jeg har intet imod inspirerede indlæg – men jeg har virkelig noget imod simple omformuleringer af mine egne ord. Jeg får det bare sjældent påtalt alligevel.
Elisabeth - frufausingsfiflerier.blogspot.com
Åh, jeg synes, det er så svært et emne. For som du selv siger, inspireres man jo konstant af ting man møder på andre blogs, bevidst og ubevidst. Nogle gange tager jeg mig selv i at lave noget kreativt eller bruge et udtryk og bagefter spekulere på, hvor det lige kom fra. Hvor jeg har en klar fornemmelse af, at det ikke er min geniale idé, men noget jeg i en eller anden afskygning er stødt på et andet sted. Jeg har bare ingen anelse om hvor! Rigtigt, det er nok lidt anderledes med ord, men ekstremt tydeligt med det kreative, som jeg dyrker meget. Så tror man, man har fundet på noget helt specielt, men så er det allerede at finde på Pinterest, Instagram mm.
Jeg har fulgt et par kreative bloggere, som er stoppet, fordi de følte, at andre 'stjal' deres idéer. Og ja, nogle gjorde det muligvis bevidst, men jeg tror størstedelen af tilfældene er ubevidste.
Men jeg elsker, at du tager sådanne emner op, der sætter tankerne i gang:)
Thea Vaskavulla
Min blog er ikke så stor… Det er en såkaldt kreakællingblog.. Og jo; der lader man sig jo inspirere af andre, men synes generelt at der inden for det felt, for det meste, er god “netikette” (som det hedder med et ret konstrueret lidt irriterende ord), og man linker tilbage osv… Jeg har i hvert fald endnu kun oplevet, at folk der har nuppet en ide fra mig, linker tilbage – ligesom jeg selv gør 🙂 Læser ikke så mange blogs der ikke er kreablogs (din er faktisk den eneste “modeblog” jeg følger – hader ellers tøj.. eller noget… anyways; har alligevel ingen penge), så der kan jeg ikke rigtig se om der er nogen sammenfald 🙂
Mathilde
Tror vitterligt ikke at nogle gider kopir mine underlige ord og dårlige gramma, såeh. Haha.
Men det er et interessant emne! Som der er blevet påpeget er det virkelig meget en gråzone at bevæge sig ud i; Billeder er nemme nok, men ord? Tiltag man selv har fra andre? Det kan man jo diskuterer i evigheder. For mig er grænsen når et indlæg ligner et andet SÅ meget, at man er ret sikker på bloggeren ikke selv har skrevet det. Hvis man der i mod læser et indlæg med inspiration fra en andens blog, men beskriver tingene med sine egne ord, så er det jo netop bare inspiration.
Men jeg tror også at vi er kommet så langt i blogverden nu, at de fleste 'orginale' ideer er blevet brugt så meget, at man ikke rigtig længere kan have eneret på noget. Flere blogs har samme faste indlæg hver uge, måske skrevet på en ny måde og med en anden overskrift – og hvem er det så lige, der har fundet på det først? Vi render jo heller ikke rundt og råber: Du har sjålet MIN idé om dagens outfit til samtlige modebloggere, for hvem fandt først på det?
Jeg tror ikke rigtigt man kan have eneret på noget længere. Med mindre man selvfølgelig betaler en pæn sum penge for det, så kan man. Men ideer og ord er bare svære at bevise kom fra en først. Alle kan jo påstå at det er sådan de snakker eller en ide de fik først – og hvordan skal man kunne modbevise det, hvis ikke man kan se de direkte har kopireret hele skidtet?
Det et svært emne og jeg roder rundt i det. Men fedt du tager det op Miriam!
Helle
jeg tror den dybe tallerken er opfundet ,så det er svært at op find nye ting ,så de fleste af os re-opfinder ting ,det er nyt for os men ikke for 100 år siden .
Anonym
Kom bare med det.. Hvilken blogger og hvilke(t) indlæg startede det her issue? We want to know! Lad os få en blogger-biatch fight..please? Mit liv er kedeligt… 😉
Laura // Afterglobe
Det er faktisk ikke noget jeg har bemærket. Men jeg synes da det er ret væsentligt! Har ikke bemærket kopi/”inspirations”-bloggeren, så det er nok ikke en i min daglige blogrutine. Og endnu en gang: fedt, at du tager sådan nogle emner op!!
Miriam
Haha, jeg laver vist rod nok i blogland uden at nævne navne. 😉
Miriam
Tak for jeres kloge ord, piger! Jeg er glad for at høre, at det ikke er noget, der er så udbredt, at I har lagt mærke til det…