Status
Først og fremmest tak for de mange tanker i forbindelse med mit specialistbesøg i går. Jeg var et nervevrag lige inden samtalen og sad i venteværelset og bladrede halvhysterisk gennem et Familiejournalen fra 2011, mens jeg stressvedte og ønskede, at man stadig måtte ryge indenfor på hospitaler.
Heldigvis var der intet at bekymre sig om. Jeg talte med den sødeste sygeplejerske i verden, der på omkring en halv time formåede at greje hele mit meget komplicerede forløb på en måde, jeg ikke engang selv kan. Hun var noget chokeret over, at min læge ikke havde sendt mig videre for en krig siden, men kritik af min læge er jo ikke et nyt fænomen. Jeg bør virkelig se at få skiftet hende ud!
Efter den indledende samtale fik jeg en ny tid, denne gang med en overlæge, hvor der skal snakkes medicinering og behandlingsforløb. Det er om en uge, d. 7 maj. Jeg skal til Jylland i weekenden og havde egentlig håbet på at kunne blive derovre nogle ekstra dage, så jeg ringede til sygehuset i dag for at høre, om det var muligt at rykke min tid et par dage. Den næste ledige tid, de kunne tilbyde mig, var i august(!). Okay, jeg beholder bare den tid, jeg har så, tak. Folk, der praler af det danske sygehusvæsen, kan kun være folk, der ikke har oplevet det indefra…
Summa summarum er jeg dog glad og optimistisk og føler endelig, jeg er landet et sted, hvor der er mennesker kompetente nok til rent faktisk at kunne hjælpe mig. Optimisme er ellers ikke noget, der ligefrem har været i overflod i dette forløb, så jeg tager, hvad jeg kan få!
Nu vil jeg være hende den aktive, der smutter i Fitness World. Go mig! Vi snakkes ved!
Ane
Utroligt, at det skal være så svært at blive taget (og behandlet!) seriøst, hvis ikke ens sygdomsforløb forløber sig, så det passer ind i en fin, lille kasse, som lægen kan tjekke af.
Det er dejligt, at det endelig er lidt lys for enden af tunnelen – jeg håber, at der også snart kommer afklaring på det SU der.
Jeg krydser forsat fingre til d. 7. maj.
Miriam
Jeg har nærmest opgivet lortesystemet… Man laver ikke andet end at vente. Og blive sendt videre. Og vente noget mere…